EU skal forkæle forbrugerne

Af Jens Thomsen

Medlemmerne af den nye EU-kommission under José Manuel Barroso står i kø for at støtte Europas forbrugere. Men Europa er hårdt presset af den økonomiske krise, og forbrugere og politikere spår, at kommissionsformanden kan få svært ved at leve op til løfterne.

HOLDNINGS-TREND Europas forbrugere kan glæde sig til fem års politisk forkælelse. Rundhåndede doser af forbrugerbeskyttelse og forbrugerinformation venter forude på EU’s indre marked med knap en halv milliard mennesker. I hvert fald hvis man skal tro fremtrædende medlemmer af den kommende EU-Kommission, og det er nye toner fra EU’s mest magtfulde institution, hvor producenternes interesserer traditionelt har vejet tungt.

En række nye kommissærer har allerede erklæret deres beredvillighed til at komme EU’s forbrugere til hjælp, da kandidaterne skulle godkendes til kommissær-posten af Europa-Parlamentet.

Den kommende forbrugerkommissær, malteseren John Dalli, har præsenteret sig som »vogter over forbrugernes interesser«, mens franskmanden Michel Barnier, der er ny kommissær for EU’s indre marked, lover at slås for de svage på det store marked: Forbrugerne og de små virksomheder. Læg dertil, at EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, i efteråret gjorde forbrugerpolitik til en hjørnesten i sit politiske ’manifest’, der skulle sikre ham Europa-Parlamentets støtte i hans kampagne for at få fem år mere som kommissionsformand.

Forbrugerorganisationerne hilser kommissærernes løfter til forbrugerne velkommen, men er samtidig opmærksomme på, om de bliver spist af med valgflæsk.

»Vi er glade for, at alt dette bliver sagt, men vi vil holde øje med, hvad det fører til,« siger Monique Goyens, der er generaldirektør i den europæiske forbrugerorganisation BEUC, som den danske forbrugerorganisation Forbrugerrådet er medlem af.

»Forbrugerpolitik er blevet en trend, der opstod sidste år med kommissionsformand Barrosos strategipapir, som satte forbrugerne i centrum i Kommissionens politik,« siger Monique Goyens, der forudser, at ikke færre end ti EU-kommissærer kommer til at spille en rolle i udformningen af den fremtidige forbrugerpolitik.

Formanden for EU-Kommissionen, José Manuel Barroso, havde brug for et populært politisk tema, som han kunne trække op af hatten forud for udpegningen af den nye EU-Kommission sidste efterår. Han blev fanget på det forkerte ben, da finanskrisen brød løs i efteråret 2008, og blev kritiseret voldsomt, fordi Kommissionen efter manges opfattelse så passivt til, mens det finansielle system slog revner i Europa. Barroso havde mistet det politiske initiativ i forhold til den økonomiske krise, og det forsøger han nu at genvinde med en ny dagsorden med fokus på forbrugerne og den sociale dimension i EU-samarbejdet.

Blandede forventninger

Forventningerne til José Manuel Barrosos forbrugerpolitiske trend er imid- lertid blandede.

Christel Schaldemose, Socialdemokraternes medlem af Europa-Parlamentets forbrugerudvalg, mistænker Kommissionen for at hælde gammel vin på nye flasker.

»Jeg tror oprigtig talt ikke på det. Jeg synes ikke, det er specielt troværdigt,« siger Christel Schaldemose.

Hun er bekymret for, at Kommissionen vil gå industriens ærinde:

»På overfladen ser det godt ud, men når Kommissionen taler om forbrugerpolitik, så er det i virkeligheden et spørgsmål om at sikre ens vilkår for erhvervslivet gennem totalharmonisering. Det vil være en forbedring for nogle lande, men for andre vil det være en forringelse, fordi harmoniseringen kommer til at ske på et meget lavt niveau.«

Den bekymring deles af Monique Goyens fra BEUC. Hun mener, at stærke kræfter i EU-Kommissionen ser det indre marked som et politisk projekt, der skal føres helt til ende, og det kan kun ske ved at reducere forbrugersikkerheden i de lande, der er længst fremme på det område, frygter hun.

»Men det indre marked er et middel, det er ikke et mål i sig selv. Hvis det indre marked kun kan realiseres på bekostning af forbrugersikkerheden, så er det ikke acceptabelt,« siger Monique Goyens.

Andre ser helt anderledes på den nye forbrugertrend i EU-Kommissionens politik. Ifølge Anne E. Jensen, der er medlem af Europa-Parlamentet for Venstre, er kommissionsformanden nødt til at gøre, som han gør, for at forhindre, at EU-landenes nationale interesser, som forstærkes af den økonomiske krise, får lov til at ødelægge det indre marked, som det ser ud i dag.

»Jeg ser dét, Barroso gør, som udtryk for, at hvis man ikke holder fanen meget højt, så dør det indre marked, fordi de nationalistiske strømninger er så stærke i øjeblikket,« siger Anne E. Jensen.

EU-landenes regeringer har nok at gøre med at redde deres økonomier, og det sker ofte på EU-samarbejdets bekostning. Ved at satse på forbrugerpolitik kan Barroso forsvare det indre marked på en offensiv måde, mener hun.

Døråbner til reform

Hvordan José Manuel Barroso vil lægge linjen for den nye EU-Kommissions arbejde med forbrugerpolitik, har han endnu ikke afsløret, men forbrugernes nye EU-kommissær, John Dalli, har peget på tre områder, som han vil forbedre i sine fem år i Bruxelles:

  • Patienters rettigheder til at søge behandling i et andet EU-land, hvis de ikke kan få adgang til behandling i deres hjemland. Det er en gammel sag, som er kørt fast i EU-maskineriet.
  • Bedre forbrugerinformation på medicinpakninger og bekæmpelse af forfalsket medicin.
  • Lovgivning om kloning. Dalli ønsker et klonings-direktiv for fødevarer og andre varer, der er produceret af kød fra klonede dyr.

Michel Barnier, den nye kommissær for det indre marked, er en garvet fransk politiker, der har været EU-kommissær en gang tidligere, og han har lovet Europa-Parlamentet, at han især vil bekæmpe den udbredte svindel med piratvarer, som er forfalskninger af den ægte vare. Målet er ifølge Michel Barnier både at sikre forbrugernes rettigheder og gavne de virksomheder, som bliver udsat for ulovlig kopiering af deres varer.

En vigtig brik i Kommissionens fremtidige forbrugerpolitik ventes at falde på plads, når José Manuel Barroso inden længe modtager en rapport om en modernisering af det indre marked. Rapporten er bestilt hos den tidligere italienske EU-kommissær Mario Monti og skal blandt andet levere et oplæg til, hvordan den sociale dimension kan få en mere fremtrædende rolle på det indre marked.

Mario Monti, der er rektor for Bocconi Universitetet i Milano, var EU-kommissær i to perioder; først for det indre marked, finansielle serviceydelser og skat fra 1995 til 1999 og dernæst for konkurrencepolitik fra 2000 til 2005. Han er mest kendt for EU’s højtprofilerede retsopgør om Microsofts misbrug af sin dominerende stilling på markedet for styresystemer til pc’er, og han bliver af mange opfattet som en forbrugernes ven mod det tunge erhvervsliv. Monti har da også øjnet de politiske muligheder for at bruge forbrugerpolitik som døråbner til en reform af det indre marked.

»Det bør være en forbrugerorienteret politik, der driver moderniseringen af det indre marked. Alt for ofte bliver det opfattet som om, der er en konflikt mellem det indre marked, konkurrencepolitik og forbrugerpolitik,« sagde Mario Monti, da han før jul optrådte i Bruxelles-tænketanken The Lisbon Council.

»Hele det europæiske projekt bygger på betydningen af markedsmæssig integration,« sagde Monti, der efterlyser »et nyt syn på, hvordan markedsmæssige og sociale prioriteter kan integreres.«

Sociale hensyn og et mere velfungerende marked er to sider af samme sag ifølge Mario Monti, der dog også forudser, at EU-landene i øjeblikket er svære at overtale til fælles initiativer, der koster penge.

»Jeg er bekymret for, at de seneste års indsats for at gøre forbrugersikkerhed til politisk ledestjerne er i fare i Europa. Der er stemmer, der hævder, at et konkurrencedygtigt marked og stærk forbrugerbeskyttelse er en luksus, der ikke er råd til i krisetider,« siger han.

Farlig kobling

Det er denne sammenkædning af konkurrencedygtighed på det europæiske indre marked og forbrugerbeskyttelse, som forbrugerorganisationerne er mistænksomme over for. Ifølge BEUC bliver forbrugerpolitik i EU typisk til ud fra et ønske om at fjerne barrierer for varehandlen på tværs af landegrænserne, og efter generaldirektør Monique Goyens’ opfattelse bliver nationale regler om forbrugersikkerhed ofte set som en barriere for handel mellem landene.

Det, der er mest brug for i Europa, ifølge BEUC, er regler, der gør det muligt for forbrugerne at føre fælles retssager mod virksomheder og myndigheder, såkaldte gruppesøgsmål, som er almindelige i USA. Det ville gøre det muligt for forbrugere at forene kræfterne i sager, som typisk er for kostbare at føre for den enkelte, men gruppesøgsmål er hidtil blevet afvist politisk i EU.

»Det ville være en dramatisk forandring af forbrugerpolitikken, som jeg ville hilse meget velkommen,« siger Monique Goyens.

Andre vigtige områder er ifølge BEUC beskyttelse af forbrugere, der handler på internet, regler for nanoteknologi anvendt i fødevarer samt fremme af bæredygtigt forbrug.

I forhold til den nye EU-Kommissions forbrugerpolitiske ambitioner hæfter Christel Schaldemose sig især ved kommissær Michel Barniers løfte til Europa-Parlamentet om, at det indre marked er til for almindelige EU-borgere.

»Barnier blev ved med at sige, at markedet skal være til for mennesker, mænd og kvinder, og ikke for markedets egen skyld. Vi vil bruge det, han har sagt, til at holde Kommissionen fast,« siger Christel Schaldemose.

Hun er opmærksom på, at krisen kan gøre det vanskeligt for EU-Kommissionen at få de 27 EU-lande med på et EU-fremstød for forbrugerbeskyttelse.

»Jeg er ikke i tvivl om, at krisen vil gøre det svært. Medlemslandene har ikke pengene, og virksomhederne skærer ind til benet, så det er på mange måder forståeligt,« siger hun.

Christel Schaldemose er dog overbevist om, at bedre regler om forbrugerbeskyttelse også vil gavne virksomhederne, fordi forbrugerne så vil være mere villige til at købe varer fra udenlandske producenter, de ikke kender. Det ville desuden gavne både handel og forbrugerbeskyttelse, hvis EU gjorde mere for at sikre, at de fælles regler bliver håndhævet i alle lande, understreger hun

Det er også et område, hvor Venstres Anne E. Jensen ser en oplagt mulighed, hvis EU-Kommissionen ønsker at hjælpe forbrugerne.

»Det ville klart hjælpe både forbrugere og producenter i hele EU, hvis EU-Kommissionen gjorde mere for at sikre, at de regler, der allerede er vedtaget, bliver efterlevet i alle medlemslande,« Anne E. Jensen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.