Pollster

Fokus på EU før valget til Europa-Parlamentet

Af | @IHoumark

Podcasten Pollster sætter fokus på EU, før vi til maj kan stemme folk ind i Europa-Parlamentet. Vi får blandt andet svar på, hvor den danske skepsis over for EU stammer fra.

Hvad kommer briternes farvel til EU til at betyde for det europæiske projekt? Det bliver også taget under behandling i det nye afsnit af podcast-serien Pollster.

Hvad kommer briternes farvel til EU til at betyde for det europæiske projekt? Det bliver også taget under behandling i det nye afsnit af podcast-serien Pollster. Foto: Iris/Ritzau-Scanpix.

 

Hvordan har holdningen til EU udviklet sig i Danmark historisk og i forhold til, hvem der er og har været drivende for et positivt henholdvis negativt syn på EU?

Pollster vender denne gang blikket ud mod Europa og ikke mindst de 28 EU-lande. Hvilke tendenser og brydninger eksisterer der i forhold til EU, og hvordan kan de forklares?

Det er svært at snakke EU for tiden uden ikke også at  nævne brexit. I Pollster diskuteres udgangspunktet for, at briterne vil ud af EU, og hvad det kommer til at betyde for EU som europæisk projekt.

Der bliver trukket tråde tilbage til tidligere afsnit og kigget på, hvad by versus landdistrikter, uddannelse og generations-spørgsmål har af betydning for vores holdning til EU.

Der bliver sluttet af med at sætte perspektiv på fremtiden for ideen om et fælles Europa, og hvad der har betydning i forhold til det kommende valg til Europa-Parlamentet i slutningen af maj. 

Du finder Pollster her:

 

UDVID

Pollster er lavet af A4 Medier med solid hjælp fra Mediano, som blandt meget andet producerer podcasts fra sportens verden.

Pollster udkommer - i første omgang - en gang om ugen.

Den forrige udsendelse fra Pollster kan du høre her.

Husk - du kan abonnere på podcasten

Sørg for at abonnere på podcasten, hvis du automatisk vil få alle nye afsnit fra Pollster.