Et højredrejet parti med venstredrejede vælgere

Af

De radikale vælgere ligger klart til venstre for Det Radikale Venstre, når det gælder velfærd og fordelingspolitik. Og det kan blive et stort problem for partiet i den kommende tid, mener eksperter.

MODSÆTNING Det Radikale Venstre er ude af trit med sine egne vælgere i velfærds- og fordelingspolitikken. Mens partiet vil indføre brugerbetaling, begrænse dagpengeperioden, stramme op i SU-reglerne og afskaffe efterlønnen, siger partiets vælgere »nej tak« til en række  af disse forslag. Det viser en internetbaseret meningsmåling blandt radikale vælgere, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser, at der er stor uvilje blandt radikale vælgere mod brugerbetaling på sundhedsområdet. Det samme gælder SU-opstramninger, og der er heller ingen opbakning til at begrænse dagpengeperioden fra fire til to et halvt år, som partiet ellers har foreslået. Når det gælder den radikale mærkesag i velfærdsdebatten – afskaffelsen af efterlønnen – er de radikale vælgere splittet i to næsten lige store lejre.

Til gengæld mener den typiske radikale vælger, at partiet skal gå i brechen for mere omfordeling fra rige til fattige. Og undersøgelsen viser også, at 56 procent af de radikale vælgere ville sætte kryds ved Socialdemokraterne, SF eller Enhedslisten, hvis der ikke fandtes nogen liste »B« på stemmesedlen. Kun hver femte ville vælge Venstre, Konservative eller Dansk Folkeparti.

»A4’s undersøgelse understreger, at de radikale vælgere ligger klart til venstre for Det Radikale Venstre, når det gælder mange sider af velfærds- og fordelingspolitikken – det vil sige den traditionelle højre-venstreskala,« siger professor på Aalborg Universitet Jørgen Goul Andersen.

Han understreger dog, at der er nogenlunde fodslag, når det kommer til efterløn og pensionsalder.

Vælgere med hjertet til venstre

Hovedforklaringen på den store afstand mellem partiet og dets vælgere er ifølge Jørgen Goul Andersen, at Det Radikale Venstre har opsuget mange socialdemokratiske vælgere på den værdipolitiske venstrefløj.

Den forklaring er samfundsforskeren Johannes Andersen fra Aalborg Universitet enig i:

»Mange socialdemokrater har i disse Muhammed-krisetider været skuffede over Socialdemokraternes linje i forhold til de værdipolitiske emner. Derfor har de fundet en helt anderledes klar og markant »venstreorienteret« stemme i værdipolitikken hos de radikale. Og den klassiske fordelingspolitik? Ja, enten har de nye R-vælgere ikke været opmærksomme på, at Det Radikale Venstre ligger til højre her. Eller også betyder udlændinge-, rets- og uddannelsespolitik bare mere for dem end velfærd og fordeling.«

Vælgerne ført bag lyset

SF’s formand Villy Søvndal er dog overbevist om, at de nye R-vælgerne ikke er ligeglade med fordelingen af goderne i samfundet. De er blevet snydt, mener han:

»A4’s undersøgelse viser det, som jeg har haft på fornemmelsen længe: At mange radikale vælgere fejlagtigt har troet, at når Det Radikale Venstre er venstreorienteret på værdiaksen, så er partiet det da nok også i velfærds- og fordelingspolitikken. Men det er en af de største misforståelser i dansk politik. Og resultatet har vi nu: Masser af venstreorienterede, der har forvildet sig over i Det Radikale Venstre, selv om de slet ikke hører til der.«

Socialdemokraternes politiske ordfører Henrik Sass Larsen er enig:

»Jeg tror, at der er mange radikale vælgere, som ikke har anet, at det parti, de stemmer på, i virkeligheden ligger til højre i fordelingspolitiske spørgsmål. Det er kun så længe, partiet har samarbejdet med Socialdemokraterne, at man ikke har mærket konsekvenserne af disse højreorienterede holdninger.«

Et parti langt til højre

Men hvor langt ligger Det Radikale Venstre til højre i den klassiske velfærds- og fordelingspolitik?

»På mange områder forbløffende langt,« lyder svaret fra professor Jørgen Goul Andersen.

»Når vi taler om de velfærds- og fordelingspolitiske emner, der er oppe i tiden – dagpenge, efterløn, SU, brugerbetaling – er Det Radikale Venstre formentlig det parti, der i dag ligger længst til højre af samtlige partier i Danmark. Også til højre for Det Konservative Folkeparti. Jeg tror egentlig ikke, det er en bevidst strategi. Jeg tror snarere, at partiet har glemt at tænke på de fordelingspolitiske konsekvenser.«

Jørgen Goul Andersen understreger dog, at partiet også på en række områder ligger til venstre i velfærdspolitikken. For eksempel er partiet imod regeringens forslag om at halvere dagpengene for 25-29-årige, imod kontanthjælpsloft og for højere boligskatter.

Men er det overhovedet et problem for Det Radikale Venstre, at partiet ligger til højre for sine vælgere i velfærds- og fordelingsspørgsmål?

»Også den grad,« lyder svaret fra SF’s formand Villy Søvndal.

»De radikale sidder nu og forhandler velfærdsreformer med regeringen. Der er dækket op til en højreorienteret dagsorden med nedskæringer i dagpenge, SU og udskydelse af efterlønsalderen. Bliver det virkelighed med stemmerne fra Jelved & Co., vil de radikale vælgere, der troede, at de radikale var venstreorienterede, blive udsat for en meget stejl indlæringskurve. Og så må enten partiet eller vælgerne flytte sig.«

Her er sociologen Henrik Dahl enig:

»Radikale består jo af utilfredse venstreorienterede S-vælgere, der for en gangs skyld ikke har protesteret ved at stemme på SF, men på de radikale. Hvis de oplever, at protestpartiet trækker mod regeringen i fordelingsspørgsmål, vil mandatgevinsten fordufte.«

Stor risiko for at tabe vælgere

De politikere og kommentatorer, som Ugebrevet A4 har talt med, er enige om, at de radikale lever med en stor risiko for at tabe stemmer til venstre i fordelings- og velfærdspolitikken i den kommende tid. Og de understreger, at risikoen for en afskalning til venstre kun vil vokse i takt med, at mere traditionelle velfærdspolitiske spørgsmål vil fylde mere på den politiske scene.

»I lang tid har den værdipolitiske dagsorden domineret i den danske politiske debat – ikke mindst på grund af indvandringsspørgsmålet, Muhammed-krisen og så videre. Men nu går vi formentlig ind i periode, hvor velfærdsdebatten bliver mere dominerende, og det vil ikke være til fordel for Det Radikale Venstre,« siger Johannes Andersen.

Og Jørgen Goul Andersen supplerer:

»Umiddelbart kunne det da være fristende for de radikale at gøre en dyd ud af højrelinjen og forsøge at appellere til de liberale, borgerlige vælgere, som i dag er blevet lettere politisk hjemløse, og som typisk støtter op om den konservative Gitte Seeberg. Det kunne gavne den samlede opposition. Men for Det Radikale Venstre ville det være for risikabelt, fordi partiet ville tabe flere stemmer til venstre, end man ville vinde til højre.«

»Derfor har de radikale næppe nogen interesse i, at partiets borgerlige holdninger i forhold til velfærd, fordeling og skat bliver eksponeret for meget,« vurderer Jørgen Goul Andersen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.