Slidt ned

Et hårdt arbejde øger risikoen for at havne på overførselsindkomst

Af | @LaerkeOeland

Det har en høj pris at have et arbejde, som er fysisk eller psykisk hårdt. Af de lønmodtagere, der havde et hårdt arbejdsmiljø i 2012, var så mange som hver femte fire år senere havnet på en overførselsindkomst som følge af nedsat arbejdsevne. Tallene er overraskende og dybt bekymrende, mener LO-næstformand Morten Skov Christiansen.

Annette Jønsson er blevet nedslidt igennem sit arbejde som sygehjælper og avisomdeler og er endt på overførselsindkomst på grund af slidgigt i fingrene og ryggen.

Annette Jønsson er blevet nedslidt igennem sit arbejde som sygehjælper og avisomdeler og er endt på overførselsindkomst på grund af slidgigt i fingrene og ryggen. Foto: Privat.

Hvis du har et fysisk eller psykisk hårdt arbejde, så stiger risikoen for at komme på sygedagpenge, førtidspension eller en anden overførselsindkomst med hele 40 procent.

Det viser en ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der har fulgt 420.000 lønmodtagere, som havde et hårdt arbejde i 2012.

Fire år senere i 2016 modtog 80.000 af dem en ydelse, som skyldes nedsat arbejdsevne. Det var altså hver femte af dem, der havde et hårdt arbejde i 2012, som stod uden for arbejdsmarkedet i 2016.

Næstformand i LO-fagbevægelsen Morten Skov Christiansen kalder undersøgelsen overraskende og dybt bekymrende.

»Jeg synes, det er meget deprimerende at se, at der er så mange lønmodtagere, der ikke får mulighed for at få et godt og langt arbejdsliv, fordi deres arbejdsmiljø forhindrer dem i det. Det er ikke tilfredsstillende i et samfund som vores, at så mange bliver syge af at gå på arbejde,« siger Morten Skov Christiansen.

Nedslidning og stress

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har både set på de lønmodtagere, der har et fysisk og et psykisk hårdt arbejdsmiljø, forklarer senioranalytiker Emilie Lichtenberg.

»Det kan både skyldes nedslidning, som eksempelvis slagteren der har haft mange tunge løft og gentaget arbejde og er rigtig træt, når han kommer hjem, og det kan være psykiske belastninger som mobning og trusler og symptomer på depression,« forklarer Emilie Lichtenberg.

Af de 420.000 lønmodtagere, som i 2012 levede op til Arbejdstilsynets kriterier for et hårdt arbejdsmiljø, var kun syv ud af ti på arbejdsmarkedet i 2016. Her nedenunder kan du se, hvordan det er gået for de 420.000 lønmodtagere fra 2012 til 2016:

Artiklen fortsætter efter grafikken

Slidgigt i hænder og ryg

En af dem, som er endt på overførselsindkomst efter et langt og hårdt arbejdsliv, er 58-årige Annette Jønsson. Hun tager dagligt metadon for at udholde smerterne fra slidgigten i hænderne og ryggen.

Det, der har slidt mig ned, er de mange daglige tunge løft, forflytninger af de ældre fra senge til kørestole. Annette Jønsson, 58 år og nedslidt

Hun har arbejdet, siden hun var 14 år, først som sygehjælper og social- og sundhedsassistent og derefter som avisomdeler, hvor hun har slæbt rundt på 20 kilo tunge avisbundter.

»Det, der har slidt mig ned, er de mange daglige tunge løft, forflytninger af de ældre fra senge til kørestole, og så at ligge på knæ og vaske gulv,« fortæller Annette Jønsson.

Hun er nu i sit andet ressourceforløb og har fået afslag på førtidspension. Læs mere om hendes historie her.

Invester i arbejdsmiljøet

Det er uværdigt at afslutte sit arbejdsliv på en midlertidig ydelse som sygedagpenge eller i et ressourceforløb, mener Morten Skov Christiansen fra LO.

»Hvis vi investerer i arbejdsmiljøet, kan vi give alle lønmodtagere et ordentligt og værdig arbejdsliv med mulighed for at trække sig tilbage, når de når deres pensionsalder,« siger Morten Skov Christiansen.

Fra 2007 til 2016 er statens samlede bevillinger til Arbejdstilsynet, forskning, formidling, rådgivning og arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats faldet med 20 procent fra 877,5 millioner kroner til 700 millioner kroner. I 2018 skal Arbejdstilsynet spare yderligere 15 millioner kroner.

»Vi bliver nødt til at sætte arbejdsmiljøet øverst på den politiske dagsorden og sikre nogle reelle investeringer i, at danskerne ikke bliver syge af at gå på arbejde,« mener Morten Skov Christiansen.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) henviser til, at regeringen har nedsat et ekspertudvalg, som skal komme med anbefalinger til en bedre arbejdsmiljøindsats.

»Hvis udvalget anbefaler, at der skal investeres mere i arbejdsmiljøet er det selvfølgelig noget, jeg vil drøfte med partierne bag arbejdsmiljøaftalen,« skriver Troels Lund Poulsen i en mail til Ugebrevet A4.

Det skal naturligvis ikke være sådan, at man bliver syg af at arbejde. Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister.

Han hæfter sig ved, at vi forrige år havde det laveste antal dødsulykker siden 1979, hvor man begyndte at opgøre det, men at det går den forkerte vej, når man ser på blandt andet muskel- og skelet-overbelastninger og psykisk arbejdsmiljø.

»Det skal naturligvis ikke være sådan, at man bliver syg af at arbejde. Vi skal have fokus på, at vi skal have et langt og godt arbejdsliv. Ser man på arbejdsmiljøet, er der desværre ingen tvivl om, at der er udfordringer,« skriver ministeren.

Folkesygdomme

Dansk Arbejdsgiverforening understreger, at vi generelt har et højt arbejdsmiljøniveau i de private virksomheder. Der er så mange danskere, der har sygdomme i muskler og skelet og psykiske sygdomme som angst og depression, at arbejdsgiverne betragter disse sygdomme som folkesygdomme.

»Vi skal derfor have en langt bredere politisk debat – blandt andet om hvad vi selv kan gøre for at have et godt helbred, hvordan arbejdspladserne yderligere kan styrke det gode arbejdsmiljø, og hvordan det offentlige for eksempel sundhedssystemet og jobcentrene effektivt hjælper os tilbage på job, hvis vi bliver ramt af sygdom,« siger arbejdsmiljøpolitisk chef Christina Sode Haslund fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Hun henviser til en undersøgelse, som viser, at arbejdsmiljøet er årsag til en meget lille del af sygefraværet, og at kost, rygning, alkohol og motion er de primære årsager til sygefravær og førtidspension.

»De private virksomheder er meget optaget af, at deres medarbejdere trives. Og de investerer massivt i tekniske hjælpemidler og automatisering for at styrke et godt fysisk arbejdsmiljø. Eksempelvis indkøber virksomhederne hæve-sænke borde på kontorerne, hejse-udstyr i byggeriet og robotter i industrien,« siger hun.

Investeringer betaler sig

Ikke desto mindre vil investeringer i arbejdsmiljøet kunne betale sig, mener Emilie Lichtenberg fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Et bedre arbejdsmiljø vil nemlig kunne sikre, at flere danskere rent faktisk vil kunne holde til at arbejde frem til den højere og højere pensionsalder. 

»Når vi kan se, at folk med et hårdt arbejdsmiljø har en større risiko for at ryge ud af arbejdsstyrken, så handler det om at skabe et arbejdsmiljø, som understøtter, at folk rent faktisk kan blive på arbejdsmarkedet i hele den erhvervsaktive alder,« siger Emilie Lichtenberg.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.