Analyse

Erhvervsuddannelser åbner døre

At uddanne sig til elektriker, sosu, tømrer og i det hele taget at blive faglært giver mange gode muligheder - også for at læse videre. Det skriver chefanalytiker på baggrund af nye tal og kommer med en opfordring til de elever i folkeskolen, som nu skal vælge uddannelse.

Af Mie Dalskov Pihl

Chefanalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

[email protected]

 

1. marts er en vigtig dag for mange af landets unge i 9. og 10. klasse. Det er nemlig deadline for at ansøge til ungdomsuddannelserne. Dagen, hvor de unge skal have besluttet sig for, om de vil søge ind på erhvervsskolen, handelsskolen, den forholdsvis nye EUX-uddannelse, det almene gymnasium eller noget helt femte.

Mange unge har i dag et ønske om at holde alle muligheder åbne og bevare friheden til at vælge og vælge om så længe som mulig – frem for at lægge sig fast på ét spor tidligt i livet. Det viser en undersøgelse fra Center for Ungdomsforskning, som samtidig peger på, at unge tænker erhvervsuddannelserne i samme kategori som de videregående uddannelser – nemlig som uddannelser, der fører én vej og på den måde kræver et endeligt og afklaret valg af den unge. Derfor søger mange unge mod gymnasiet, hvor de fortsat kan holde dørene åbne.

Det er faktisk en stor misforståelse, at man som ung låser sig fast på ét spor ved at vælge en erhvervsuddannelse. Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker i AE

Men hov – er det virkelig rigtigt? Nej. Det er faktisk en stor misforståelse, at man som ung låser sig fast på ét spor ved at vælge en erhvervsuddannelse.

Flere muligheder for at læse videre

Erhvervsuddannelserne giver tværtimod mange muligheder – både for at komme ud på arbejdsmarkedet med det samme og for at læse videre. Dét faktum, at erhvervsuddannelserne er såkaldte 'erhvervskompetencegivende uddannelser' og dermed giver direkte adgangsbillet til arbejdsmarkedet, betyder ikke, at man nødvendigvis skal bestride samme job resten af sit liv. Uddanner man sig til tømrer, murer, elektriker eller andre faglærte professioner, er der flere muligheder for, at man kan læse videre på et senere tidspunkt.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd har gennemgået de seneste optagelsestal fra den koordinerede tilmelding og analyseret adgangsgrundlaget blandt de optagne på de korte- og mellemlange videregående uddannelser sidste sommer.

På de korte videregående uddannelser har over ni procent af de optagne en erhvervsfaglig uddannelse som adgangsgrundlag. Det samme gør sig gældende for over seks procent af de optagne på professions-bacheloruddannelserne. Og det er et underkantsskøn.

For oveni disse kommer dem, der har en EUX-uddannelse, der er den forholdsvis nye hybriduddannelse, hvor man både får en studentereksamen og en erhvervsuddannelse, plus dem, der både har en erhvervsfaglig og en gymnasial uddannelse. Disse vil nemlig typisk være opgjort med deres gymnasiale uddannelse som adgangsbillet til de videregående uddannelser.

Tæller vi dem med en EUX med, så har knap 13 procent af de optagne på de korte videregående uddannelser en erhvervsfaglig baggrund og over 7 procent på de mellemlange videregående uddannelser.

Mange faglærte på nogle uddannelser

Selv om den typiske vej ind på de videregående uddannelser er en gymnasial uddannelse, så viser analysen af optagelsestallene, at der er uddannelser, hvor faglærte fylder en stor del.

Det gælder flere af de tekniske og byggetekniske uddannelser så som installatør-, byggekoordinator- eller teknologuddannelserne. Her har omkring hver anden faglært baggrund og helt op til 87 procent på installatøruddannelsen.

På professions-bacheloruddannelserne er det generelt også uddannelser indenfor det tekniske område, der topper listen, hvor bygningskonstruktør- og maskinmesteruddannelsen med henholdsvis 31 og 24 procent har en relativt stor andel med erhvervsfaglig bagage sammenlignet med de øvrige uddannelser.
Også på uddannelser inden for social- og sundhedsområdet finder vi en hel del faglærte. 10 procent af nye pædagog- og sygeplejestuderende blev således optaget med en erhvervsuddannelse (EUD) som adgangsgrundlag. Næsten 7 procent af optagne socialrådgiverstuderende havde ligeledes en erhvervsfaglig baggrund.

Reform af EUD har forbedret mulighederne for at læse videre
Det er masser af muligheder for at læse videre med en faglært uddannelse i bagagen. Og med reformen af erhvervsuddannelserne fra 2015 bliver mulighederne endnu bedre. Den betyder nemlig, at alle  faglærte, der har en uddannelse på mindst tre år bag sig, får direkte adgang til erhvervsakademi-uddannelserne.

Kære unge - tænk over det her

Tallene ovenfor bygger på optagelsestal til de videregående uddannelser i 2017. De faglærte, der søgte ind på videregående uddannelser i 2017, har altså gået på erhvervsskolen, før reformen trådte i kraft. Vi kan derfor forvente, at vi de kommende år vil se endnu flere faglærte i optagelsestallene på de videregående uddannelser.

De unge, der nu skal træffe deres første, store uddannelsesvalg, bør holde sig for øje, at erhvervsuddannelserne er gode uddannelser, der giver rigtig mange muligheder – også for at læse videre.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og udtrykker ikke Ugebrevet A4's holdning. 

Læs hele analysen fra AE her Analyse fra AE om at erhvervsuddannelser åbner døre

Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Note: KVU står for kort videregående uddannelse. EUD står for erhvervsuddannelse.