Robotternes indtog

En fremtid uden arbejde?

Af

Frygten for, at ny teknologi fører til massearbejdsløshed, har eksisteret i over 200 år. Indtil nu er bekymringerne blevet gjort til skamme - vi har bare fundet på noget nyt at arbejde med. Men nu går det så hurtigt med de smarte robotter, at vi måske skal droppe dogmet om fuldt arbejde til alle.

Vil robotterne fri os fra alt det kedelige arbejde? Og vil der være arbejde nok til alle i fremtiden? 

Vil robotterne fri os fra alt det kedelige arbejde? Og vil der være arbejde nok til alle i fremtiden?  Foto: Iris/Ritzau-Scanpix.

 

11. oktober 2017 stod Sophia foran ledere fra hele verden i FN’s hovedkontor i New York City. Her blev hun interviewet af vice-generalsekretær Amina J. Mohammed.

Der er en vigtig detalje: Sophia er en robot.

Hun – eller rettere 'den' - blev 'født' 19. april 2015 og rejser nu rundt i hele verden for at give interviews. For nylig fik Sophia tildelt statsborgerskab i Saudi-Arabien.

I november 2017 – godt og vel en måned efter, at verden med beundring kunne se Sophias tale i FN – kogte de sociale medier over med et 54 sekunders langt videoklip. Virksomheden Boston Dynamics præsenterede en robot, Atlas, der kunne slå en perfekt baglæns saltomortale – og lande sikkert på begge ben igen.

Læs Fagbladet 3F's spændende tema om robotter her

Men selvom den akrobatiske robot er imponerende, vækker den ikke mange følelser. Det gør robot-hunden Aibo til gengæld. Den skal hverken luftes eller fodres. Den tisser ikke på gulvet, bider ikke postbudet i benet og tigger ikke ved bordet. Derimod er den kælen, kan logre, blinke, lege og give pote.

Rykkere tættere på os

Det er svært ikke at blive overvældet af alt det, som de nyeste robotter kan. Det er fascinerende, men også lidt fjernt fra danskernes hverdag.

Eller måske ikke.

I november præsenterede Teslas karismatiske frontmand Elon Musk sin nye selvkørende truck. Skal lastbilchauffører nu til at kigge sig om efter nyt arbejde, hvis bilerne kan køre selv?

Og vi skal ikke længere væk end til England, hvor salget af murerrobotten SAM går ganske fornuftigt. Den kan lægge mursten tre gange hurtigere end menneskelige murere.

Så melder det naturlige spørgsmål sig: Hvad skal en murer lave, hvis ikke han skal mure?

Grafik: Sesil Knage/Rabotnik for Fagbladet 3F.

Ulven er kommet i 200 år

Hvad er det lige, der sker? Er vi ved at blive løbet over ende og på vej til massearbejdsløshed? Begynder robotterne at tænke selv og overtage verdensherredømmet?

Fremtiden kan man som bekendt kun spå om. Det har forskere ved Oxford University gjort i en meget omtalt rapport. Den peger på, at næsten halvdelen af alle job i USA kan forsvinde i løbet af 20 år, fordi robotter og anden ny teknologi vil overtage dem.

Men snakken om den nye teknologi, der ville tage alt fra os, har altid været her.

I de sidste 200 år er der med jævne mellemrum blevet råbt »ulven kommer«. Igen og igen har advarslerne lydt, at ny teknologi ville overtage vores job. Og lige så ofte har det vist sig at være falsk alarm.

Se her om robotterne overtager dit job

Arbejder du som tjener, landbrugsmedhjælper eller rengøringsassistent?

Så kunne det nok være en god idé at søge nye græsgange. Der er nemlig over 90 procents sandsynlighed for, at disse typer af jobs bliver overflødige inden for de næste 20 år.

Engelske BBC har lavet en lang liste over, hvor stor risiko, der er for at computere og ny teknologi overtager 365 forskellige typer af jobs.

Her kan du taste dit eget job ind og finde din ”automatiseringsrisiko”.

Test dit eget job
her. Listen bygger blandt andet på forskning fra Oxfords University, der har skabt overskrifter verden over.

Hvad er det lige, der sker? Er vi ved at blive løbet over ende og på vej til massearbejdsløshed? Begynder robotterne at tænke selv og overtage verdensherredømmet?

Fremtiden kan man som bekendt kun spå om. Det har forskere ved Oxford University gjort i en
meget omtalt rapport. Den peger på, at næsten halvdelen af alle jobs i USA kan forsvinde i løbet af 20 år, fordi robotter og anden ny teknologi vil overtage dem.

Men snakken om den nye teknologi, der ville tage alt fra os, har altid været her.

I de sidste 200 år er der med jævne mellemrum blevet råbt ”ulven kommer”. Igen og igen har advarslerne lydt, at ny teknologi ville overtage vores jobs. Og lige så ofte har det vist sig at være falsk alarm.

Ifølge en undersøgelse fra LO er danske lønmodtagere da også ret optimistiske med hensyn til fremtiden. Lidt over halvdelen tror, at robotter skaber nye jobs. 15 procent er uenige i dette udsagn.

Kilde: Fagbladet 3F. 

UDVID
 

Ifølge en undersøgelse fra LO er danske lønmodtagere da også ret optimistiske med hensyn til fremtiden. Lidt over halvdelen tror, at robotter skaber nye job. 15 procent er uenige i dette udsagn.

Samme melding kommer fra de virksomheder, hvor medlemmer af fagforbundet 3F arbejder: 54 procent af 3F's tillidsfolk ser digitalisering og automatisering som en mulighed. Mens kun 8 procent ser det som en trussel. Det viser en undersøgelse, som 3F fik lavet i 2016 blandt 1.300 tillidsfolk. 

Grafik: Sesil Knage/Rabotnik for Fagbladet 3F.

Maskinstormerne kommer

Den 16. januar 1813 blev 14 mænd hængt i den engelske by York. De havde angrebet de mekaniske vævemaskiner, som tog deres arbejde.

De var bogstavelig talt 'maskinstormere' og har givet navn til et begreb, der er blevet synonym med frygten for, at ny teknologi skal fjerne de job, som gør, at vi kan få råd til at leve.

Går vi bare 40 år tilbage i tiden, havde vi en af de helt store arbejdskampe her i landet. I første halvdel af 1977 udkom hverken Berlingske Tidende, BT eller Weekendavisen. Årsag: Typograferne strejkede.

I 1977 blokerede typografer under en meget lang konflikt for udbringning af Berlingske. Efterfølgende blev deres fagkundskab meget hurtigt gjort overflødig af ny teknologi. (Foto: Ritzau/Scanpix.)



Typo-hvad-for-noget vil især de yngre læsere nok tænke. I mange år kunne man sige: Uden typografer, ingen aviser. De var ganske enkelt uundværlige for, at de artikler, som journalister skrev, kunne udkomme på tryk. I 1977 var der ansat hele 1.000 typografer alene i Det Berlingske Hus.

Typograferne havde tilkæmpet sig nogle supergode vilkår. Men den teknologiske udvikling var løbet fra dem. Ledelsen opsagde typografernes lukrative overenskomster. De nedlagde arbejdet i protest og blev derefter sendte hjem uden løn. Konflikten endte i 1977 med, at 250 stillinger blev nedlagt.

I 1981 var der ballade igen. Denne gang handlede det om retten til at betjene den nye teknologi. Berlingskes ledelse lockoutede typograferne i 11 uger. Resultatet blev, at de tabte kampen om retten til at betjene edb-teknologien. Den tog redaktionssekretærer, layoutere og journalister sig nu i stedet af.

Når man laver avis i dag, bliver den sendt direkte på computer fra avisens redaktion til trykkeriet. Typografer er for længst en uddød race.

Grafik: Sesil Knage/Rabotnik for Fagbladet 3F.

Post otte gange om dagen

Men typografer er langt fra den eneste job-kategori, der enten er helt forsvundet eller stærkt reduceret på grund af den teknologiske udvikling.

For eksempel var der i 1939 over 300.000 arbejdere i landbruget her i landet. I dag er der under 20.000.

I postvæsenet var der i 1890 - i København alene - hele otte (8!) daglige ombringninger af post. I dag tager det op til fem dage for et almindeligt brev at nå frem.

Det har selvfølgelig også indflydelse på antallet af medarbejdere – og her er det gået rigtig hurtigt. I 2015 var der næsten 15.000 ansatte i Posten. Når de aktuelle fyringer er overstået, er der kun omkring 6.000 tilbage.

Læs også: Robotter kan skabe øget ulighed

Det skyldes først og fremmest den teknologiske udvikling, hvor det offentlige er blevet digitaliseret, og hvor vi sender e-mails, Facebook-beskeder og sms’er til hinanden i stedet for gammeldags breve.

Ingen fast mængde arbejde

Selvom der altså i dag ingen typografer er - og kun få ansatte i landbruget og Posten - går det faktisk meget godt med beskæftigelsen. Kvinderne er kommet ud på arbejdsmarkedet, og i dag er der hele 2.745.000 personer i arbejde i Danmark. Arbejdsløsheden er kun på 4,3 procent – og i Danmark er næsten tre ud af fire mellem 15 og 64 år i arbejde. Det er den tredje højeste andel i EU.

Hvordan hænger det lige sammen?

Ifølge Torben Tranæs, forskningsdirektør i VIVE og vismand i Det Økonomiske Råd, har det en naturlig forklaring:

»Vi opfinder hele tiden nye ting, som vi kan efterspørge hos hinanden. Der er ikke en fast mængde arbejde i samfundet. Sådan har det altid været. Og jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at det skulle blive et problem fremadrettet,« siger Torben Tranæs til Fagbladet 3F.

Og mange nye job er da også opstået:

For eksempel åbnede den første McDonald's i Danmark i 1981. I dag er der 88 filialer med 4.200 ansatte. Tænk på alle de mennesker, som arbejder med computere. For 20 år siden var der ikke rigtigt noget, der hed 'it-afdelinger' på danske virksomheder.

Vi skal ikke længere tilbage end til 1979, før Vestas producerede sin første vindmølle. I dag er virksomheden verdens største producent af vindmøller, og der arbejder omkring 30.000 i denne branche her i landet. 

Grafik: Sesil Knage/Rabotnik for Fagbladet 3F.

Denne gang er det anderledes

Lige nu diskuterer eksperter og interessenter, om der kommer nye job, i takt med at robotterne erstatter de eksisterende job.

En af de mest fremtrædende fortalere for, at robotterne erstatter flere job, end der bliver skabt, er amerikaner og hedder Martin Ford.

Læs Fagbladet 3F's spændende tema om robotter her

I 2015 udgav han bogen 'Rise of the Robots. Technology and the Threat of a Jobless Future', der er blevet en international bestseller.

»Alle funktioner, der har med rutine og gentagelse at gøre, vil forsvinde. Nu går den teknologiske udvikling så stærkt, at det simpelthen ikke længere er muligt at skabe nye job, i takt med at de gamle forsvinder. Det vil føre til meget store forandringer,« siger Martin Ford til Fagbladet 3F.

Han peger på flere årsager til, at det er anderledes denne gang:

Computerkraften bliver fordoblet hver 18.-24. måned.

I 1997 vakte det kæmpe opsigt, da IBM’s computer Deep Blue vandt over verdensmester Gerry Kasparov i skak.

Men i 2011 kunne Deep Blues efterfølger Watson slå to tidligere Jeopardy!-stormestre. Og det er banebrydende, for at være god til Jeopardy! kræver nemlig en kæmpestor paratviden og ikke 'bare' matematiske evner, som når man spiller skak.

Robotten 'Kubo' skal hjælpe børn i alderen fire til ti år med at lære nyt. (Foto: Sofie Mathiassen - Ritzau/Scanpix)



Den moderne teknologi gør ifølge Martin Ford, at robotter om kort tid vil være i stand til at udføre alle rutineprægede job.

»Nogle skal selvfølgelig overvåge robotterne. Men det vil være langt færre, end der var brug for før,« siger han.

Han peger for eksempel på, at den store amerikanske supermarkedskæde Walmart er i gang med at indføre butikker, hvor der kører robotter rundt og scanner hylderne for, hvornår der mangler varer.

Der røg lige en masse butiksansatte. Men kunderne skal vel stadig betjenes af levende mennesker, når de skal betale for deres varer?

Ikke hvis det står til den ligeledes kæmpestore amerikanske nethandelsportal Amazon.com. De vil indføre butikker uden ekspedienter, hvor man bare hiver sine varer ned fra hylderne, kommer dem i indkøbsposen og vader ud ad butikken, hvor de bliver scannet i døren – og pengene bliver trukket fra din bankkonto via mobiltelefonen.

Akademikerjob i fare

Det er dog ikke kun i erhverv, man kan betegne som manuelt arbejde, robotterne kommer til at vende det hele på hovedet. Også akademiske fag vil blive ramt af ændringerne, spår Martin Ford.

Tag for eksempel jura. Det er svært at forestille sig robotter stå i Østre Landsret og procedere foran vidner, nævninge og dommere. Men en retssag udgør kun en meget lille del af advokaters arbejde.

Det meste af tiden går med at forberede sagerne ved at søge i gamle domme, tjekke op på lignende sager og i at skabe systematik i de store bunker papirer, der indgår i en retssag.

Og det kan computere efterhånden gøre bedre end mennesker. De håndterer lynhurtigt 'Big Data', altså store mængder af informationer. Store advokatfirmaer som Plesner, Kromann Reumert og Bech-Bruun er allerede i fuld gang med at indstille sig på en fremtid, hvor robotterne overtager en del af de job, som de har i dag.

»Computere arbejder lynhurtigt og begynder at få kognitive evner. Her handler det om hjernekraft, ikke om muskelkraft,« siger Martin Ford.

Hvad er ’Big Data’?

I dag kan computere håndtere enorme mængder af viden. Når man for eksempel skal finde vej i sin bil, bruger mange app’en fra Google Maps. Og den har ret godt styr på, hvor tæt trafikken er. Det er, fordi den modtager enorme mængder af data via forskellige satellitter, så den præcist kan fortælle, hvad der er den hurtigste vej. 


’Big Data’ er godt i gang med at erstatte vigtige funktioner blandt læger, advokater og i mange andre akademikerjobs. Kritikere advarer også om, at de store mængder af data kan misbruges til at overvåge de ansatte, fordi man kan registrere alt, hvad de foretager sig på arbejdspladsen. Eller som i Kina, hvor alle borgere bliver overvåget.

Kilde: Fagbladet 3F.

UDVID

Hos forsikringsselskabet Tryg skal halvdelen af alle skadesanmeldelser fremover klares af robotter. Nordea vil fjerne 20 procent af medarbejderne på grund af ny teknologi i Danmark - svarende til 6.000 ansatte alene herhjemme.

Og ifølge en rapport fra konsulenterne i McKinsey, vil 20 procent af DJØF’ernes - altså akademikernes - jobfunktioner kunne erstattes af automatisering og digitalisering.

»Tilbage vil være job af kreative mennesker, som kræver et stærkt element for at arbejde sammen med andre. Mange arbejder med ret rutineprægede funktioner som at køre bil, servere mad eller lignende. Det er ikke sikkert, at de vil være i stand til at varetage de job, der vil være fremover,« siger Martin Ford.

Blandt især økonomer er der dog mange, som ikke køber analysen af, at der ikke skulle være arbejde nok fremover. En af dem er Torben Tranæs, vismand i Det Økonomiske Råd:

»Det er forkert at tro, at en del af arbejdsstyrken permanent skal være uden for arbejdsmarkedet, fordi mængden af arbejde ikke er stor nok. Det afhænger af, hvor mange der gerne vil arbejde,« siger han.

Hvad er ’kunstig intelligens’?

Frygten for, at robotter begynder at tænke selv og overtager verdensherredømmet, kender vi fra ’Terminator’, ’Rumrejsen år 2001’, ’The Matrix’ og mange andre film.


Her har robotterne ’kunstig intelligens’ – eller som det hedder på engelsk ’Artificial Intelligence’. De kan tænke selv og er til fare for menneskerne.

I den virkelige verden er det endnu ikke lykkedes at fremstille en robot med en hjerne, som kan matche menneskets, men
robotten Sophia er godt på vej.

Teknologivirksomheder som Google står bag ’Singularity University”. Her mener man, at kunstig intelligens vil hjælpe mennesker til en bedre fremtid.

Kilde: Fagbladet 3F.

UDVID

Borgerløn genoplivet

Hvis man køber analysen af, at der ikke vil være job nok til alle, kan man overveje at indføre borgerløn. Det er en universel ydelse, som alle borgere får, uden at man skal stå til rådighed og være aktivt jobsøgende. Dermed adskiller den sig grundlæggende fra at være på dagpenge.

»Vi risikerer, at arbejdsmarkedet kollapser, fordi robotter overtager flere job, end de erstatter. Derfor bliver vi nødt til at adskille løn fra arbejde,« siger Martin Ford.

Ideen om borgerløn er ikke ny; den har eksisteret i mere end 100 år.

Her i landet fik den blandt andet opmærksomhed med bogen 'Oprør fra Midten' i 1978, skrevet af Villy Sørensen, Niels I. Meyer og Kresten Helveg Petersen.

Borgerløn ad bagvejen

I 1980’erne blev politikerne anklaget for at indføre »borgerløn ad bagvejen«. Og noget er der om snakken: Selvom man officielt skulle stå til rådighed for arbejdsmarkedet, var der så stor arbejdsløshed, at sandsynligheden for at få tilbudt et job var så lille, at man reelt kunne gå i årevis og hygge sig på dagpenge. Og der var ingen begrænsning på, i hvor mange år man kunne få dagpenge.

Det ændrede sig i 1993, da Poul Nyrup Rasmussen dannede regering. Nu kunne man 'kun' få dagpenge i syv år – en periode, der løbende er blevet skåret ned til i dag maksimalt to år.

I dag handler den politiske debat om alt muligt andet end borgerløn. Vi har kun en ganske lille arbejdsløshed og udsigt til mangel på arbejdskraft, i takt med at de store ældre-generationer går på pension. Derfor hæver politikerne pensionsalderen og indfører en masse ordninger, som skal få arbejdsløse i arbejde: Ressourceforløb, nyttejob, aktivering, fleksjob, virksomhedspraktik og så videre.

Ifølge Jørn Loftager, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, er det dog slet ikke sikkert, at borgerløn vil mindske folks lyst til at arbejde:

»Arbejdsudbuddet kan blive større, hvis der bliver indført borgerløn. I dag sker der en modregning krone for krone, hvis man arbejder, når man er på dagpenge eller kontanthjælp. Ved borgerløn får man sin ydelse, selvom man også arbejder,« siger Jørn Loftager til Fagbladet 3F.

Verden over er der en række forsøg med borgerløn. Men det er for tidligt at konkludere, om de virker efter hensigten:

»Nogle af dem foregår i ulande, der er meget forskellige fra Danmark. Det tætteste, vi kommer danske forhold, er nok det finske forsøg, som kører i øjeblikket,« siger Jørgen Loftager. 

Truslen om working poor

Men det handler ikke kun om, hvorvidt der er job nok for almindelige arbejdere fremover – det handler også om, hvilke typer job, der er, og om det er gode job.

Nu har teknologien gjort det muligt at regne ud, hvornår man har brug for arbejdskraft. Maria Jepsen, forskningsdirektør i ETUI


Når en arbejdsgiver kan overvåge sine medarbejdere hele tiden via kameraer, sensorer og scannere, kan ansatte blive ramt af stress og frygt for repressalier, hvis ikke de yder 100 procent hele tiden. Det er for eksempel tilfældet, hvis man arbejder som receptionist.

Og hvis man bliver en del af platformsøkonomien, er man ofte ikke garanteret en fast indkomst og skal selv huske at spare op til pension. Usikre vilkår vinder frem overalt i disse år og kan ramme os alle.

Faktisk arbejder mere end fire ud af ti i Europa ikke i faste fuldtidsjob. Den arbejdsstyrke, der står uden for det etablerede arbejdsmarked og med usikre, vekslende indkomster kan have svært ved at få enderne til at mødes, kaldes 'working poor'. Det er ret udbredt i lande som USA og Tyskland - og frygten er, at det også kan være på vej til Danmark.

»Før var man ansat i 37 timer om ugen, og så var det ellers op til arbejdsgiveren at afgøre, hvordan man brugte den arbejdstid så effektivt som muligt. Nu har teknologien gjort det muligt at regne ud, hvornår man har brug for arbejdskraft. Derfor er der mange, som kun hyrer folk ind præcis de dage og tidspunkter, de har brug for dem. Arbejdsintensiteten skal være så høj som muligt,« siger Maria Jepsen til Fagbladet 3F. Hun er forskningsdirektør i ETUI, den europæiske fagbevægelses forskningscenter i Bruxelles.

Ifølge Maria Jepsen er der mange problemer forbundet med denne udvikling.

»Man mister autonomien til at planlægge sit eget liv - arbejdsgiverne kommer til at bestemme over ens fritid. Det bliver svært at innovere eller lære nyt på jobbet. Virksomheden investerer ikke i dig, og der er ikke mulighed for at udvikle arbejdspladsen. Og når medarbejderne er på løse kontrakter, gælder det først og fremmest om at imponere chefen og mindre om at samarbejde,« siger hun.

Hvad bliver det næste?

»Is this science fiction or is this real?« (»Er dette fri fantasi eller er det virkelighed?«, red.) spørger Amazon sig selv på firmaets hjemmeside. Her viser koncernen sin første udbringning i 2016 af en vare ved hjælp af en drone.   

I Dubai tester man en større version af samme koncept: Drone-taxaen.

Her kan man belejligt blive transporteret fra højhus til højhus - uden en besværlig chauffør ved styrepinden.

Pyha; man kan blive helt stresset af al den teknologi, som vælter ind over os. Måske du har brug for lidt terapi? Intet problem - det kan psykologrobotten Woebot hjælpe med.

Læs Fagbladet 3F's spændende tema om robotter her