Arbejdstilsynet afslører

Elever og lærere udsættes for kræftfremkaldende stoffer

Af

Flere lærere og elever arbejder og får undervisning i sundhedsfarlige lokaler. Der er blandt andet fundet kræftfremkaldende stoffer på 12 skoler, viser aktindsigt fra Arbejdstilsynet. Seniorforsker er overrasket over, at nogle skoler stadig slås med det farlige asbest. Og både lærernes og elevernes formand er forargede.

Siden årsskiftet har Arbejdstilsynet 88 gange løftet pegefingeren på grund af dårligt indeklima, farlig kemi eller støv på landets skoler.

Siden årsskiftet har Arbejdstilsynet 88 gange løftet pegefingeren på grund af dårligt indeklima, farlig kemi eller støv på landets skoler. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix.

 

Asbest og træstøv, som kan give kræft, er stadig et problem i lokalerne på landets folkeskoler og privatskoler. 

Alene i år har Arbejdstilsynet dokumenteret sundhedsskadelige forhold på 60 skoler. 

På 12 af skolerne er forholdene så alvorlige, at tilsynet skriver om »kræftfremkaldende belastninger«. 

Det afslører rapporter fra Arbejdstilsynet, som Ugebrevet A4 har set via aktindsigt.

Rapporterne handler om de gange, hvor Arbejdstilsynet i år har grebet ind over for problemer med dårligt indeklima, farlig kemi eller støv.

Seks af tilsynets løftede pegefingre handler om kræftfremkaldende asbest, der har været forbudt at bruge herhjemme siden 1989. 

Seniorforsker i Kræftens Bekæmpelse Johnni Hansen undrer sig over, at lærere og elever stadig risikerer at blive udsat for asbest. 

»Det er meget overraskende, at man ikke har fået gjort noget ved asbest på skolerne, fordi man har været bekendt med det længe,« siger Johnni Hansen og fortsætter:

»Vi lavede undersøgelser for nogle år siden, der viste, at der var seks kvindelige ansatte på skolerne, som fik lungehindekræft. Og den eneste kendte årsag til lungehindekræft er udsættelse for asbest.« 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Se hvilke skoler der har fået påbudEr der nogle skoler, som du kender? Klik på ikonerne og læs nærmere.
Kilde: Ugebrevet A4 på baggrund af aktindsigt i rapporter fra Arbejdstilsynet.

Asbest tager tid at fjerne

Men der er et dilemma forbundet med at udrydde asbest fra bygninger, forklarer Johnni Hansen. 

»Selvom der er asbest i en bygning, skader det ikke, så længe det ikke støver, og så længe, der ikke kommer hul i vægge eller lofter.«

»Problemer med asbeststøv opstår, hvis man beskadiger bygningsdele med asbest, herunder forsøger at fjerne det uden nødvendige forholdsregler, fordi der så virkelig kommer meget støv, og det vil tage lang tid og være besværligt at få væk,« pointerer seniorforskeren.  

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo ser ikke med milde øjne på, at arbejdsmiljøet på flere skoler lader så meget tilbage at ønske.  

»Det er helt uacceptabelt, at mine medlemmer risikerer at blive alvorlig syge af at gå på arbejde, men det er sandelig også uacceptabelt, at der er nogle børn, der skal tilbringe ti af deres første leveår i dårligt miljø. Det kan vi simpelthen ikke være bekendt,« fastslår Anders Bondo.  

Notorisk efterslæb

Antallet af reaktioner fra Arbejdstilsynet på dårlige forhold på skolerne er steget siden forrige år.

I hele 2016 blev der på baggrund af 300 besøg uddelt 73 af tilsynets forskellige påbud, fordi der ikke var styr på indeklima eller kemi og støv på skolerne. 

Skolerne har notorisk et efterslæb i vedligeholdelsen og er ikke blevet løbende opgraderet. Jørn Toftum, lektor, DTU

Men siden årsskiftet og frem til slutningen af september i år har Arbejdstilsynet allerede reageret 88 gange i forhold til skolerne.

Så mange reaktioner er et urimeligt højt antal, mener lektor ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU) Jørn Toftum, der forsker i indeklimaet på folkeskoler.

Desværre vidner de mange påbud om et udbredt problem, forklarer han.     

»Skolerne har notorisk et efterslæb i vedligeholdelsen og er ikke blevet løbende opgraderet. De fleste skolebygninger er relativt gamle og opført på et tidspunkt, hvor der ikke var de samme krav til ventilation, som i dag,« siger Jørn Toftum.

De 88 løftede pegefingre fra Arbejdstilsynet faldt på baggrund af 285 tilsynsbesøg. 

På knap en tredjedel af besøgene, var der altså forhold på skolerne, der ikke var i orden. Det vidner om, at der er et stort behov for, at Arbejdstilsynet holder et vågent øje med skolerne, påpeger Jørn Toftum.  

»De her påbud skaber opmærksomhed om, at nu skal der gøres noget, og så får kommunerne også taget hånd om problemerne, fordi de er tvunget til det. Men Arbejdstilsynet kan ikke være over det hele. Det er formentligt nogle rutinebesøg, der har givet anledning til de her påbud.«  

Dryssede støv fra isoleringen     

Så sent som i slutningen af august fik Hjalleseskolen i Odense et strakspåbud, fordi der er udfordringer med asbest. 

Problemet er i skolens kælder, hvor der er brud på rørisolering omkring varmerør. Og det gør, at der ved gennemtræk i kælderen drysser støv fra huller i rørisoleringen, der formodes at indeholde asbest. Det fremgår af Arbejdstilsynets rapport fra tilsynet på skolen.

Der står også, at både personale og elever går igennem kælderen for at komme hen til computerlokalet. De mest udsatte er dog skolens pedeller, der dagligt kommer i kælderen.

I Odense Kommune har man taget strakspåbuddet meget alvorligt, forklarer Per Rygaard, som er leder i afdelingen Ejendom under By- og kulturforvaltningen. 

»Lige siden vi fik mistanke om asbest, har kælderen været låst fuldstændig af. Og så snart Arbejdstilsynet havde været på besøg, fik vi iværksat undersøgelser af, om der var fri asbest i luften i kælderen og i de omkringliggende lokaler. Der var ikke noget i de omkringliggende lokaler, men der var asbest under et brud på rørisoleringen,« siger Per Rygaard. 

Ingen snuptagsløsning

Folkeskolerne drives af kommunerne og hos deres forening er der ingen tvivl om, at Arbejdstilsynets løftede pegefingre skal tages alvorligt.

Chefkonsulent i Arbejdsgiverpolitisk Center i Kommunernes Landsforening (KL), Preben Meier Pedersen, skriver til Ugebrevet A4: 

»Drejer det sig om risiko for påvirkning af asbest, er det måske ikke enkelt at løse problemet, og der er brug for at få hjælp fra særligt kyndige. Men det kan lade sig gøre, og det skal løses, når man kender problemet.«

»Vi kan ikke over en nat fjerne al asbest, som allerede findes i bygningerne. Og ofte kender man først problemet, når andre får øje på det, som f.eks. Arbejdstilsynet i forbindelse med deres tilsyn.«

Vi har færre rettigheder, end de voksne, der arbejder, og det synes jeg er meget problematisk. Jakob Nielsen, formand, Danske Skoleelever

Samtidig minder Preben Meier Pedersen om, at man skal være opmærksom på proportionerne med henvisning til, at én enkelt skole har fået tre af påbuddene om asbest.

Berørte fik sundhedstjek

Skolen med de tre påbud for asbest er Fællesskolen Hammelev Sct. Severin i sønderjyske Haderslev.

Men skolens leder Erling Conradsen understreger, at ingen børn, lærere eller pædagoger har været inde i bygningen med asbest, for den har været fuldstændig lukket af og fungeret som byggeplads.

Derfor er det alene ham selv og få medarbejdere fra skolens serviceafdeling, der har været udsat for asbest. Og i overensstemmelse med Arbejdstilsynets instruks er alle de berørte medarbejdere blevet tilbudt en helbredundersøgelse. 

»Vi har haft stor glæde af at komme på Arbejdsmedicinsk Klinik. Dels er der blevet foretaget lungeprøve, og så gemmes alle dokumenter i 40 år, hvis der skulle dukke noget op senere hen,« siger Erling Conradsen. 

Regner ind i gymnastiksal 

Flest skoler har fået påbud for dårlig luftkvalitet, mens en enkelt skole har fået et påbud for »hjerne- og nerveskadende belastninger«.  

På fem skoler er der opdaget problemer med fugt og skimmelsvamp.

Det er blandt andet fundet på Ellemarkskolen i Køge, hvor ledelsen skal »sikre de ansatte mod unødige påvirkninger fra mikrobiologiske vækster og udefra kommende fugt« i skolens gymnastiksal og kælder.  

Der bliver gjort noget, men om det er nok, det ved vi faktisk ikke. Peter Hindborg, konstitueret souschef på Ellemarkskolen i Køge

Men på skolen ved ledelsen ikke, om Køge Kommune vil betale for at få idrætssalen ordnet, forklarer Peter Hindborg, der er konstitueret souschef og tidligere tillidsrepræsentant for lærerne på Ellemarkskolen.

»Der bliver gjort noget, men om det er nok, det ved vi faktisk ikke. Dele af vores idrætsgulv er blevet skiftet, fordi man falder igennem gulvet. Men taget er ikke blevet lavet, så det regner stadig ned. Og vi er forundret over arbejdsgangen i kommunen. Det er til stor frustration for idrætslærerne,« siger han. 

Samtidig glæder han sig dog over, at Køge Kommune har lavet en plan for at gennemse de fysiske rammer på kommunens skoler, der ofte er nedslidte. 

»Vores skole er for eksempel fra 1968, og selvom den er arkitekttegnet og meget flot, var den måde, man byggede skoler på i 1968, anderledes end i dag. Sådan noget som isolering findes ikke på den her skole, og det er et problem.« 

Bare i år har Ellemarkskolen fået fem slags påbud, hvoraf et af dem gik på at undersøge, om der er asbest i skolens kælder.

Elever er dårligere stillet

Formanden for Danske Skolelever, Jakob Nielsen, ærgrer sig over, at der på flere skoler ikke er ordentlige forhold. Han finder det særligt kritisk, da reformen af folkeskolen i 2014 har gjort skoledagen længere.  

»Men de klasseværelser, vi sidder i, er de samme med dårligt indeklima og med dårlig ventilation. Hvis man er i udskolingen (de ældste klasser, red.), skal vi sidde i dem fra otte om morgenen til tre om eftermiddagen. Vi har færre rettigheder, end de voksne, der arbejder, og det, synes jeg, er meget problematisk,« påpeger Jakob Nielsen.

Mens lærerne er underlagt arbejdsmiljøloven, der stiller nogle krav til forholdene i klasselokalet, er undervisningsmiljøloven, som eleverne er underlagt, ikke helt så specifik, forklarer lektor Jørn Toftum fra DTU.

Påvirker undervisningen

Men alle risikerer at blive påvirket af de lumre klasseværelser. 

»Når voksne og børn sidder i et lokale med dårlig luftkvalitet, er de ikke lige så kvikke i pæren, som de ville være, hvis der var frisk luft,« siger Jørn Toftum.  

Det er mig helt uforståeligt, hvorfor vi dog ikke for længst har sat massivt ind i forhold til indeklima. Anders Bondo, formand, Danmarks Lærerforening

Han var en af forskerne bag et større projekt fra Center for Indeklima og Energi ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor man i 2015 og 2016 undersøgte indeklimaet i 250 klasseværelser. 

De omfattende målinger viste, at der også dengang var udbredte problemer med indeklimaet i de danske folkeskoler, og særligt klasseværelsernes ventilationsforhold viste sig at være helt utilstrækkelige.

Ikke et nyt problem

Danmarks Lærerforening har tidligere undersøgt skolernes indeklima, og hvad det ville koste at skabe forbedringer. 

»Og der lavede vi sådan en model, hvor man kunne låne penge til at forbedre indeklimaet, og det var selvfinansierende. Vores medlemmer ville få et bedre arbejdsmiljø, og eleverne ville ikke mindst få et langt bedre miljø til undervisning,« siger Anders Bondo. 

Derfor skriger det til himlen, at problemerne endnu ikke er løst, mener lærerformanden.

»Nu har jeg været formand for Danmarks Lærerforening i 15 år, og de her dagsordener er dukket op i igen og igen og igen. Og alligevel får vi ikke taget fat omkring det. Det er mig helt uforståeligt, hvorfor vi dog ikke for længst har sat massivt ind i forhold til indeklima.«

En af de lærere, som er ramt af lungehindekræft som følge af asbest, er Kirsten Loumann. Hun fortalte tidligere på året til Ugebrevet A4 om de frygtelige konsekvenser. Læs artiklen her

Det betyder Arbejdstilsynets påbud:

Strakspåbud

Virksomheden kan få et strakspåbud, hvis der er tale om et alvorligt arbejdsmiljøproblem. Et strakspåbud indebærer, at fejlen skal udbedres med det samme. Virksomheder, der får et strakspåbud, kan få lov til at løse problemet midlertidigt, indtil det er muligt at løse problemet permanent.

Påbud (med frist)

Et påbud indebærer, at virksomheden kan fortsætte produktionen, men at den skal finde en permanent løsning på problemet, inden en afsat frist udløber. 

Undersøgelsespåbud (§ 21-påbud)

Virksomheden kan få et undersøgelsespåbud, hvis Arbejdstilsynet har en konkret mistanke om, at arbejdsforholdene ikke er sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarlige, eller som led i en mere generel undersøgelse eller løbende kontrol af forholdene i en branche. 

Afgørelse uden handlepligt

En afgørelse uden handlepligt fastslår, at virksomheden har overtrådt arbejdsmiljølovgivningen, men den pålægger ikke virksomheden en handlepligt. Afgørelsen medfører en gul smiley på Arbejdstilsynets hjemmeside.

Kilde: Arbejdstilsynet.dk