Eksperter: Let at slanke offentlig sektor for milliarder

Af

Samfundsforskere har store forventninger til regeringens plan om at effektivisere den offentlige sektor med fem milliarder kroner frem til 2020. At finde milliarderne er det mindste af det, mener de. Blandt ansatte i den offentlige sektor er der imidlertid stor bekymring for resultatet efter flere år med skrumpende budgetter.

Foto: Foto: Thinkstock

2020 Regeringen sparker med det seneste oplæg til modernisering af den offentlige sektor, en pivåben ladeport ind. Selv om målet er en besparelse på ikke mindre end fem milliarder kroner, vurderer en række samfundsforskere, som Ugebrevet A4 har talt med, at målet er mere end realistisk. 

Faktisk er der måske endnu flere penge at hente, for efter årevis med en næsten permanent dagsorden om effektivisering og besparelser i den offentlige sektor, er gevinsterne ved at være klar til at blive plukket. Som projektleder ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS, Henrik Hjortdal, siger:

»Selvfølgelig lyder fem milliarder kroner som meget, men set i forhold til et årligt forbrug på 400 milliarder kroner i det offentlige, er beløbet ikke helt på månen.«

Udfordringen er derimod at effektivisere og forny det offentlige på en måde, hvor det ikke går ud over kvaliteten eller de ansatte, understreger Henrik Hjortdal. Og spørgsmålet er så, hvordan man konkret effektiviserer, og der efterlader regeringens 2020-målsætning ikke mange foreløbige anvisninger.

I overskrifter er der tale om øget resultatstyring, mere digitalisering, brug af velfærdsteknologi og øget offentlig-privat samarbejde. Og så skal man se på, om der kan findes besparelser ved at effektivisere arbejdstider og arbejdsforhold, økonomistyring og indkøb i det offentlige.

Af konkrete initiativer nævnes eksempelvis at al post mellem det offentlige og borgerne stopper i 2015 og bliver elektronisk. Og så skal tjenestemandsordningen og de offentliges arbejdstidsaftaler ses efter for effektivitetsgevinster.

Vi er tyndslidte

Offentlige ansatte, der blandt andet er organiseret i AC og i HK Stat, er dog bekymrede for intensionerne.

»Man kan få den tanke, at der slet ikke er tænkt noget nyt, men det blot er en forlængelse af en allerede eksisterende og løbende moderniseringsproces,« siger Erik Jylling, formand for AC direkte.

Thora Petersen, der er formand for HK Stat, oplever at mange offentlige ansatte er tyndslidte og usikre efter de store sparerunder, der netop er gennemført. Hun frygter at effektiviseringen fortsat vil foregå uden om medarbejderne.

»Som det er i dag er det økonomi, der styrer det hele. Men hvis man fortsat gerne vil have en velfungerende offentlig sektor, så kan vi ikke bare fortsætte med en besparelsesdagsorden. Det er afgørende at vi løfter medarbejderinddragelsen,« siger Thora Petersen fra HK Stat.

Tillid er det nye dyr i skoven

Besparelser og effektivisering er langt fra nyt for de ansatte i stat og kommuner. Gennem årevis har forskellige mantraer bølget gennem ledelsesgangene og konsulentbureauerne. Først var der New Public Management, der satte sagsbehandlere til at måle, veje og resultatstyre. Så var der LEAN, der skulle reducere overflødige arbejdsgange.

Sidste skud på effektiviseringsstammen er øget tillid, lokal ledelse og afbureaukratisering. Og det er sød musik for de ansatte i det offentlige, der savner plads til kreative løsninger og et medansvar for at levere service til borgerne. Ifølge AC’s formand, Erik Jylling er det tid til at komme statens »styrings-tyrani« til livs, men han frygter at det opgør har lange udsigter:

»Når det handler om den omtalte tillidsreform og afbureaukratisering af den offentlige sektor, ligner det rent spin.«

Men spørger man professor Jakob Torfing fra institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitet (RUC), hvilken vej vinder blæser i regeringens oplæg til modernisering, er svaret optimistisk.

»Jeg tror faktisk, at regeringen er parat til at tænkte nye tanker. Hvis man lytter til Margrethe Vestager (radikal økonomi- og indenrigsminister, red.), så taler hun om en tillidsreform, og om flere frihedsgrader. Det er nye tegn,« siger Jakob Torfing.

Brug for frirum

Ifølge Jakob Torfing og Henrik Hjortdal er nytænkning helt afgørende for fremtidens velfærdssamfund. Sammen med 24 prominente samfundsforskere fra samtlige universiteter i Danmark, har Jakob Torfing – noget utraditionelt – forfattet et forslag til hvordan effektivitet og kvalitet kan gå hånd i hånd. Oplægget er sendt til samtlige borgmestre i landets kommuner og departementer i staten.

Forskerne foreslår at man gør op med »omkostningsfuld kontrol« og skaber en mere tillidsbaseret kultur. Borgerinddragelse frem for konkurrence, samt åbenhed og offentlighed om beslutningsprocesser, sagsbehandling og resultater, står også højt blandt anbefalingerne fra forskerne.

»Vi har brug for en kulturrevolution i det offentlige. Vi kan ikke klare os med fedtsugning og mere LEAN. Tværtimod bliver vi simpelthen nødt til at tænke ud af boksen og fremme en forvaltningspolitik der baserer sig på mere frirum og tillid, og et øget samarbejde mellem offentlige og private kræfter,« siger Jakob Torfing.

Han suppleres af Henrik Hjortdal fra CBS:

»Der skal og kan virkelig godt nytænkes. Men det kræver dog at afbureaukratisering og tillidsreform og de andre tiltag bliver en realitet. Så det er ikke let, men det skal gøres.«

Ny og gammel vin

Hvor den tidligere regering eksempelvis indgik aftaler med kommunerne hvert år om, hvor stor en del af de offentlige opgaver, der skulle udbydes til private leverandører, er det i den nye regerings papirer nævnt som en mulighed at droppe kravene om tvungen udlicitering.

»Det ser jeg som et tegn på, at regeringen godt ved, at der er kæmpe frustration over den styringstankegang, der har gennemsyret Danmark de sidste 20-30 år.«

Omvendt mener Torfing også, at der er en del ting i 2020-planen, der tyder på, at man fortsætter den gamle fortælling.

»Offentlig ledelse, deregulering af arbejdstid, og resultatmåling osv. Det er ikke nyt, for at sige det pænt. Digitaliseringsdagordenen er heller ikke ny.«

Tværtimod. Et øget fokus på bedre økonomistyring og indkøb i det offentlige har været programsat hos Finansministeriet de seneste år, understreger Torben Buse, direktør for KREVI (Det Kommunale og Regionale Evalueringsinstitut).

»Mange af de initiativer, der nævnes i overskriftform i oplægget, er ting, som man allerede har sat i gang. Det er en fortsættelse af noget, der er besluttet tidligere. Men selv om det ikke er nyt, så er det en væsentlig satsning,« siger Torben Buse.

Masser af sparepotentiale

For når riget fattes penge, giver det mening at tænke modernisering sammen med besparelser, understreger Torben Buse. Ifølge samfundsforskerne er der, trods årevis med effektiviseringsinitiativer i den offentlige sektor, stadig masser af frugter at plukke.

Professor Per Nikolaj Bukh fra Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet ser for eksempel et potentiale på folkeskoleområdet.

»Hvis man ser på, hvor mange elever, der er per lærer i skolen, er der meget store besparelser ved at hæve lærer-elevrationen bare en lille smule,« siger han.

Ifølge Per Nikolaj Bukh vil man nemlig opnå en besparelse på 5.000 kroner per elev, hvis man øger antallet af elever per lærer med bare én. En folkeskoleelev koster cirka 60.000 kroner om året. Men ud over at hente en besparelse på folkeskolerne på knap ti procent, er der i følge professoren også belæg for at hævde, at kvaliteten rent fagligt vil øges.

»De seneste PISA-undersøgelser viser, at der er en sammenhæng mellem kompetencer og antallet af elever på skolen. Faktisk viser det sig, at jo flere elever, der er på skolen – op til en vis grænse - jo bedre klarer de sig. Det er fordi, at skolerne skal have en vis størrelse for eksempelvis at skabe de optimale faglige miljøer.«

Flere frivillige er en løsning

Også en øget borgerinddragelse af eksempelvis frivillige kræfter, rummer et stort potentiale for at kombinere kvalitet og besparelser, mener flere af samfundsforskerne.

»Der er flere tegn på, at der er kræfter at mobilisere blandt borgerne,« siger Henrik Hjortdal fra CBS. Han bruger blandt andet et eksempel fra Roskilde Kommune til at understrege den pointe.

»Kommunen søgte efter frivillige til et mentorprojekt for unge kriminelle. Man skulle komme flere gange om ugen og forpligte sig til mindst et års arbejde. Kommunen skulle bruge 25 frivillige, men der kom 100 ansøgninger. Det viser, at der faktisk er folk derude, der gerne vil løfte nogle af de opgaver, som der er en stigende efterspørgsel på at få løst,« siger Henrik Hjortdal og slutter:

»I det hele taget kan dette projekt kun lykkes, hvis man gør det til et fællesskabsprojekt, som hele samfundet bidrager til. Det kræver også, at man går i seriøse forhandlinger med personaleorganisationerne, hvor alle ting kommer på bordet.«