En syg reform

Eksperter: Ændring af førtidspension er et figenblad

Af

Fagfolk kritiserer længe ventet lempelse af lov om førtidspension for ikke at gå langt nok. Borgerne bliver ikke beskyttet nok mod grundløse og smertefulde forløb. 'Teknisk set bliver der ikke ændret en fløjtende fis', siger advokat. Socialdemokratiet afviser kritikken og siger, at der nu vil komme styr på kommuner, som har været ude af kontrol.

Demonstrationer mod reformen af førtidspension og fleksjob ved Folketingets åbning i oktober 2012. Reformen blev vedtaget dengang, men ændres nu.

Demonstrationer mod reformen af førtidspension og fleksjob ved Folketingets åbning i oktober 2012. Reformen blev vedtaget dengang, men ændres nu. Foto: Torkil Adsersen/Scanpix Ritzau/arkiv.

 

Historierne om dødssyge borgere, der med magt og paragrafsnak er blevet hevet gennem den ene nyttesløse arbejdsprøvning efter den anden, er de seneste par år dukket op i medierne med samme regelmæssighed som et klokkeværk.

Som da en handicappet kvinde fra Næstved fik testet sin arbejdsevne med praktik på en virksomhed, hvor hun skulle tælle varer. Hun kunne kun arbejde fem minutter per vagt, kunne ikke løfte tælleapparatet og var nødt til at blive hentet og bragt i taxi, da hun ikke kunne rejse ved egen magt. 

Eller historierne om de frygtede sengepraktikker, hvor borgere er så syge, at de må have en madras med hen til virksomheden, da de ikke kan stå op. Som eksempelvis Lars Olsen fra Randers, der fik en interimistisk seng bygget af Europaller i en iskold lagerhal.

Det betyder, at der teknisk set ikke bliver ændret en fløjtende fis Mads Pramming, advokat

Fælles for en række sager er, at det var tydeligt for de fleste, at her var tale om danskere, hvor den eneste reelle mulighed var førtidspension. Det gav ikke mening at trække borgerne igennem de stærkt kritiserede ressourceforløb for at få testet deres arbejdsevne.

Nu kommer ændringen

På den baggrund træder derfor en længe ventet ændring af loven om førtidspension i kraft med virkning fra 1. juni. Det besluttede et bredt flertal i Folketinget torsdag.

Det er beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), der er den drivende kraft bag forslaget, som blev luftet tilbage i slutningen af januar med tre ambitioner:

Førtidspensionen skal ændres inden sommer. Det skal betyde, at flere får førtidspension end i de seneste år, og meningsløse ressourceforløb skal høre fortiden til.

»Jeg er glad for, at vi nu gør det helt klart, at ressourceforløb skal give mening. Kommunerne skal kun igangsætte ressourceforløb, hvis de kan pege på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgerne kan udvikle arbejdsevnen,« skriver ministeren i en pressemeddelelse om den nye ændring.

Men selvom det i dag står klart, at ministeren opfylder sin første ambition om, at reglerne skal træde i kraft inden sommer, kniber det med den anden ambition. Ændringen af førtidspension får nemlig en hård medfart af eksperter, der dog roser ministeren for at tage fat i defekt lovgivning.

Advokat Mads Pramming, der har specialiseret sig i socialret, understreger eksempelvis, at der slet ikke er tale om en ændring af loven. I stedet bliver der sat to fede streger under reformen af førtidspension fra 2013.

»Hvis jeg ser på det som jurist, så er ændringen et ret usædvanligt dokument. For det står direkte i forslaget, at man ikke ændrer loven. Det er blot en præcisering af loven til Ankestyrelsen og kommunerne, og det betyder, at der teknisk set ikke bliver ændret en fløjtende fis,« siger Mads Pramming.

Også arbejdsmarkedsforsker og postdoc ved Aalborg Universitet, Iben Nørup, har svært ved at se, hvordan ændringen vil ændre noget.

»Man skal selvfølgelig altid passe på med at spå om fremtiden, men min vurdering er, at det ikke vil ændre noget. Jeg kan kun håbe, at jeg tager fejl, men jeg tror det ikke. Det kommer ikke til at betyde noget banebrydende for praksis, for man ændrer jo ikke grundlæggende ved kriterierne, og man gør heller ikke lovgivningen nævneværdig mere præcis,« siger Iben Nørup.

Hun påpeger, at den vedtagne ændring er et godt første skridt, men efterlyser noget konkret.

»Tidligere har der ikke været en erkendelse af, at der var et problem. Det er der nu. Der skulle mange sager til, og der er nu en intention om at gøre noget ved de udsigtsløse forløb. Men man kunne jo godt være mere specifik. Man vil formentlig gerne undgå de her trælse sager i medierne, men man præciserer ikke rammerne for indsatsen yderligere«. 

Død ved tusind snit

Reformen af førtidspension og fleksjob fra 2013 blev vedtaget af Thorning-regeringen med en bred forligskreds af alle Folketingets partier på nær Enhedslisten og Dansk Folkeparti. 

Formålet med reformen var dengang, at flere borgere skulle blive »en del af fællesskabet« og færre skulle »leve et passivt liv på førtidspension«, som der stod i den daværende regerings udspil.

Der har været kommuner, som ikke har kunne finde ud af det Leif Lahn (S), beskæftigelsesordfører

Det er stadig ambitionen fra Folketinget.

Men sagaen om reformen af førtidspension fra 2013 er også historien om en død ved tusind snit. For det er ikke den enkelte historie om eksempelvis Ulla Astrup, der har tilføjet opbakningen til reformen et banesår.

Det er derimod den vedvarende piblen af historier om dødsyge danskere, der i jagten på førtidspension er blevet trukket gennem absurde ressourceforløb, som offentligheden kun har kunnet ryste på hovedet over.

Hver sag blev et nyt snitsår, og opbakningen til reformen i sin originale udformning er nu smuldret væk, selvom der stadig er bred opbakning til intentionen bag. Der skal ændringer på bordet.

Det er - om ikke andet - en lille bitte forbedring. Jette Gottlieb (EL), vikarierende beskæftigelsesordfører

Det fortæller beskæftigelsesordfører for Socialdemokratiet Leif Lahn Jensen til Ugebrevet A4.

»I årene efter reformen har vi set, at alt for mange syge mennesker, er blevet kørt rundt ved næsen i ressourceforløb, hvor de simpelthen bare skal have en førtidspension,« siger han og henviser blandt andet til den højprofilerede sag om alvorligt syge Ulla Astrup fra Struer Kommune.

Samtidig åbner Leif Lahn Jensen op for, at der snildt kan komme flere ændringer af førtidspensionen inde for de næste par år:

»Jeg vil gerne slå fast, at hvis der stadig er problemer, så kigger vi på det igen. Jeg vil aldrig læne mig tilbage og sige, at det er godt nok, så længe at sager som Ullas kan dukke op,« siger han om Ulla Astrup, der efter lang tids kamp blev indstillet til førtidspension i forrige måned.

Jeg er glad for, at vi nu gør det helt klart, at ressourceforløb skal give mening Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminsiter

Kritikken fra eksperterne giver han ikke meget for.

»Uanset hvor gode ting man laver, så er der altid nogle, som kritiserer. Jeg er enig i, at intentionen er den samme, men jeg er total uenig i, at det ikke kommer til at ske noget,« siger Leif Lahn Jensen.

Aben sendes rundt

Når boet fra 2013 skal gøres op og ansvaret for en lovgivning, der ikke fungerede efter hensigten, skal gøres op, er der tre centrale aktører: Christiansborg, kommunerne og Ankestyrelsen.

Christiansborg har lavet lovgivningen, kommunerne har forvaltet den, og Ankestyrelsen har kontrolleret, at kommunerne har gjort det korrekt.

Med den netop vedtagne ændring placerer Christiansborg ansvaret for miseren hos kommunerne.

»Det har undret mig, at der er så stor forskel mellem kommunerne. Der har simpelthen været en fleksibilitet ude i kommunerne, som de ikke har kunnet styre. Er ansvaret delvis vores? Ja, og nu har vi set, at der har været kommuner, som ikke har kunnet finde ud af det, og derfor har vi lavet en præcisering til dem,« siger Leif Lahn Jensen.

LÆS MERE: Tag til solskinsøen hvis du vil have førtidspension

Iben Nørup pointerer, at lovgivningen åbnede op for en bred fortolkning sammen med en parole om, at der skulle gives færre førtidspension. Derfor har de sidste fem års forløb ikke været overraskende, siger hun og understreger, at Christiansborg næppe kan placere det fulde ansvar hos kommunerne.

»Kommunerne har jo i vid udstrækning blot fulgt, hvad der blev udstukket, og Ankestyrelsen har så i mange tilfælde blåstemplet det. Hvis man gerne vil noget andet, så handler det også om at gøre det tydeligt, hvad der skal gøres anderledes. Så Christiansborg taler med to tunger, når man siger, at det kun er kommunernes skyld,« siger Iben Nørup.

LÆS MERE: 21 kommuner: Lovgivning står i vejen for en fornuftig beskæftigelses-indsats

Mads Pramming sender aben et helt tredje sted hen. Nemlig til Ankestyrelsen der har forsømt at holde kommunerne i ørerne.

LÆS MERE: Afslag på førtidspension blåstemples gang på gang

»Kommunerne forvalter ud fra en økonomisk logik, og Ankestyrelsen, der skal kontrollere kommunerne, har lagt sig i den mest borgerfjendske lejr. Man har simpelthen sat ulven til at vogte fårene. Og så er spørgsmålet, hvem der vogter Ankestyrelsen? Det er der ikke nogen, der gør,« siger advokaten og påpeger i et tænkt eksempel, at under den nuværende struktur vil han hellere have sin førtidspension hos et privat forsikringsselskab end hos en kommune, hvis han skulle gå hen og blive uarbejdsdygtig:

»Som det er lige nu, vil jeg hellere have min førtidspension hos Falck end hos Københavns Kommune, for der er i det mindste nogle, som holder øje med Falck.«

Vend bevisbyrden på hovedet

Undervejs i høringerne om de nye ændringer har et mindretal ledet af Enhedslisten med Alternativet og Dansk Folkeparti stillet et forslag, der i korte træk går ud på, at vende bevisbyrden for borgeren. 

Det ville betyde, at kommuner ikke skal afklare, hvorvidt en borger ikke kan arbejde, men i stedet påvise at en borger kan arbejde. Et forslag der høster roser fra Mads Pramming og delvist fra Iben Nørup. Hun så dog hellere, at kommuner skulle afklare borgeres arbejdsevne i forhold til definerede arbejdsopgaver som eksempelvis buschauffør, frisør eller lagerarbejder.

Nu stemmer Enhedslisten alligevel for ministerens ændring, men understreger at det ikke er en blåstempling af den nuværende politik.

»Det er - om ikke andet - en lille bitte forbedring. Vi kunne ligeså godt stemme blankt, men vi vil ikke have det siddende på os, at vi kun stemmer for politik, som vi er hundrede procent enig i,« siger vikarierende beskæftigelsesordfører Jette Gottlieb fra Enhedslisten.

Bølge af sager på vej?

Lille forbedring eller ej, så kan den nye præcisering ifølge Mads Pramming åbne op for en bølge af sager. Ifølge ham er den nye ændring nemlig også en erkendelse af, at tusindvis af danskere er blevet bedømt på et forkert grundlag siden da. 

»Hvad skal der ske med Fru Jensen, der for tre år siden blev sendt i et irrelevant ressourceforløb? Loven er jo ikke blevet ændret, men hendes sag kan stadig være en fejl, da det er baseret på en fejlfortolkning af loven. Skal man genoptage alle de sager?« spørger Mads Pramming.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesordførerne Hans Andersen (V) og Karsten Hønge (SF).

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.