Efterskoler favner bredt

Af

Stadig flere unge tager på efterskole, og eleverne udgør et bredt udsnit af den danske ungdom, viser ny undersøgelse. Efterskolerne giver de unge venskaber og oplevelser med andre sociale og kulturelle miljøer end deres eget, siger forsker og skolefolk. Men under én procent af eleverne har indvandrerbaggrund.

SKOLEVALG Tæt fællesskab med andre unge. Et år væk fra mor og far. En kæmpe chance for at dyrke sine interesser – hvad enten det er teater, musik, idræt eller de almindelige skolefag.

Motiverne til at vælge efterskole er mange, og flere end hver femte i en ungdomsårgang vælger i dag at tage 10. skoleår på denne måde. Efterskolerne har da også en langt bredere social sammensætning end de almindelige friskoler og privatskoler, der ofte har en overvægt af højtuddannedes børn. Eleverne på efterskolerne afspejler stort set den sociale fordeling blandt dagens unge.

Det viser en ny undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AErådet) har foretaget for Ugebrevet A4 på basis af data fra Danmarks Statistik.

»Et år på efterskole betyder, at de unge møder nogle andre sociale og kulturelle miljøer end deres eget. Pigen fra København får pludselig en klassekammerat, der er vokset op på en gård,« fortæller Ulla Ambrosius Madsen, der er uddannelsesforsker på Roskilde Universitetscenter og har undersøgt unges erfaringer med efterskoler:

»Mange fortæller, at de på efterskolen mødte nogle, som de aldrig ellers havde truffet. Og det bliver til tætte venskaber. Eleverne tager ofte med hinanden hjem på weekend, så eleven fra København kommer med til gården i Nordjylland og træffer kammeratens familie.«

Anderledes end privatskoler

De nye tal er led i en bredere undersøgelse af elevsammensætningen i forskellige skoleformer. A4 offentliggjorde i december en anden del af analysen, der viste, at friskoler og privatskoler som helhed har en klar overvægt af børn fra højtuddannede familier. En skævhed, der fik skolefolk til at advare imod, at privatskolerne udvikler sig til velstilledes enklaver, mens folkeskolen står tilbage med problembørnene.

Den nye del af undersøgelsen dokumenterer imidlertid, at 8.-10. klasse på efterskole har en langt bredere social sammensætning end de øvrige friskoler og privatskoler, hvor eleverne typisk går fra børnehaveklasse til 10. skoleår. For eksempel viser AErådets analyse, at 11 procent af eleverne i folkeskolens 9. klasse har akademikerbaggrund, mens det på privatskolerne gælder 19 procent. På efterskolerne er tallet 8 procent i 9. klasse og 10 procent i 10. klasse, altså næsten det samme som i folkeskolens 9. klasse.

Tallene viser, at eleverne i efterskolernes 10. klasse er som unge flest. I forhold til en ungdomsårgang som helhed er der en anelse færre børn af enten akademikere eller ufaglærte, mens efterskolerne især har godt fat i den brede middelklasse. 41 procent af eleverne kommer fra hjem, hvor forældrene har erhvervsfaglig baggrund, mens yderligere 30 procent har mellemlange uddannelser – for eksempel er lærere eller sygeplejersker.

De nye tal vækker begejstring på efterskolerne:

»Det er dejligt, at skolerne er så bredt funderede. Det er godt for et hold elever, at der er repræsentanter for alle kategorier af unge. Det gør de unge klogere på hinanden og samfundet,« siger Troels Borring, der er forstander på Sdr. Nærå Fri- og Efterskole og formand for Efterskoleforeningen.

Troels Borring peger på, at efterskolerne i mange år har haft godt fat i unge fra bestemte egne i provinsen, hvor et efterskoleophold har været en tradition i generationer. De seneste års massive fremgang betyder imidlertid, at efterskolerne er blevet en landsdækkende del af dansk ungdomskultur og for alvor har fået tag i unge fra storbyerne.

Få nydanskere

Dette gælder imidlertid ikke unge med indvandrerbaggrund. AErådets undersøgelse viser, at unge med baggrund i et ikke-vestligt land i 2005 udgjorde otte procent af en årgang unge, men kun 0,7 procent af eleverne i efterskolernes 10. klasser.

Tallene kommer ikke bag på formanden for Efterskoleforeningen. Det er »en stor opgave«, som man diskuterer intenst i efterskolemiljøet:

»Efterskoler er en måde at tænke skole på, som mange indvandrere slet ikke kender. Det spiller også ind, at en del forældre er bange for at lade pigerne bo på skoler sammen med drenge. Men indvandrerne bliver mere positive, hvis vi får fat i forældrene og forklarer om efterskolerne. Vi gør det klart, at der er rammer og regler og ikke bare frit spil,« siger Troels Borring.

Nogle efterskoler arbejder systematisk med at få flere indvandrerunge, fremhæver Troels Borring. Han satser på, at de gode eksempler og erfaringer breder sig, så indvandrerne og efterskolerne efterhånden lærer hinanden at kende.

Eksklusive efterskoler

Også i et bredere perspektiv er delingen i 10. skoleår i høj grad social. Undersøgelsen viser således, at de forskellige skoleformer har en vidt forskellig elevsammensætning. Firkantet sagt går akademikernes børn i gymnasiet, de ufaglærtes børn går i folkeskolens 10. klasse og den brede midtes børn går på efterskole.

Udviklingen vækker bekymring i folkeskolen. Uffe Høj er leder af 10. klassescenteret på Skovbyskolen i Galten og stor tilhænger af efterskoler. Men han oplever et »udskillelsesløb«, hvor nogle af de eftertragtede efterskoler er ved at blive »privilegerede pædagogiske enklaver«:

»Nogle af de succesrige efterskoler definerer sig selv som gymnasieforberedende og skiller dermed nogle elever fra. Hvis man skal have plads dér, skal man typisk skrives op flere år i forvejen. Og det betyder, at der hverken er plads til indvandrerunge eller de lidt skæve typer. Skolerne burde holde et par pladser åbne til de familier, der først beslutter sig i sidste øjeblik,« siger Uffe Høj.

AErådets undersøgelse viser da også en betydelig social forskel på de enkelte efterskoler. På 40 procent af skolerne kommer flertallet af eleverne fra hjem med videregående uddannelse, men på en sjettedel af skolerne er det under 30 procent, der har forældre med længere uddannelse. Med andre ord: De veluddannedes børn samler sig i et vist omfang på bestemte skoler.

En boglig skole

Bjerre Gymnastik- og Idrætsefterskole er en af de skoler, der peger frem mod gymnasiet. »Vi har en central placering af de boglige fag, her forventes en aktiv og målrettet indsats,« hedder det på skolens hjemmeside, der oplyser, at størstedelen af eleverne fortsætter på en gymnasial uddannelse.

»De elever, der søger vores skole, læser jo også hjemmesiden, og de har forventninger om et højt fagligt og idrætsligt niveau. Som skole understreger vi også vigtigheden af forberedelse og aflevering af opgaver, men vi har da også elever, der beslutter sig for, at gymnasiet ikke lige er dem,« fortæller forstander Helle Vestergaard.

På hjemmesiden pointeres det, at »skolen er en røgfri skole for ikke-rygere«. Skolens ledelse erkender, at det får nogle unge til at holde sig væk, men det skal vejes op mod andre hensyn. Helle Vestergaard peger på, at en idrætsskole må stå for en sund livsstil, og at gruppepres let får unge til at ryge.

»Det kan vi ikke forsvare over for forældrene,« fastslår hun.

Bjerre Gymnastik- og Idrætsefterskole er da også uhyre populær. Skolen er fyldt op flere år frem, og dermed er det sværere at få flere elever med indvandrerbaggrund:

»Vi tager også vores del af de vanskelige elever – boglige elever kan jo også have sociale eller personlige problemer. Men lige præcis omkring elever med indvandrerbaggrund er vi inde i overvejelser om at reservere nogle pladser til dem, der først beslutter sig sent. Vi vil gerne være et spejl af det danske samfund,« siger Helle Vestergaard.

Disse overvejelser ligger da også fint i tråd med Efterskoleforeningen. Formand Troels Borring opfordrer de populære skoler til at holde et par pladser åbne, så de får bedre plads til indvandrerunge og »sårbare grupper«.

Mange børnesager

AErådets analyse viser en tydelig forskel på efterskolernes 9. og 10. klasser. I 10. klasserne er der flere elever fra højtuddannede familier. Samtidig adskiller efterskolernes 9. klasser sig især fra de andre skoleformer på et punkt: At langt flere elever har været omfattet af en såkaldt børnesag.

En børnesag betyder, at barnet har været fjernet fra hjemmet, eller at de sociale myndigheder har været inde med »forebyggende foranstaltninger« i familien. Blandt alle elever i 9. klasse er det kun fem procent, der er eller har været omfattet af en børnesag, men på efterskolerne er det hele 16 procent.

»For unge med problemer i skolen eller familien kan et efterskoleophold være en stor fordel. I nogle kommuner spiller det også ind, at et ophold på efterskole er billigere end mange andre initiativer. Vi oplever tit, at eleven starter som alle andre, og at vi først i løbet af året erfarer, at der ligger en skrap historie bag,« fortæller Troels Borring fra Efterskoleforeningen.

Efter hans vurdering sender kommunerne i stigende grad unge med problemer på efterskole. Nogle steder har det ligefrem fået balancen til at tippe, men i mange tilfælde opvejes det af en anden tendens: At flere ressourcestærke familier vælger efterskole allerede i 9. klasse. De politiske signaler om, at unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, får således en del familier til at fremrykke efterskoleopholdet, påpeger Troels Borring.

Politisk kompromis

Også på anden vis har der været politisk fokus på efterskolerne. Sidste år lagde regeringen op til, at 10. klasse i højere grad skulle målrettes til de svage elever, og det udløste protester i efterskolemiljøet – protester, der rakte langt ind i Venstres bagland. Resultatet blev en løsning, der fastholder 10. klasse som et tilbud til en bred gruppe af unge.

Det glæder uddannelsesforsker Ulla Ambrosius Madsen. Hun peger på, at et ophold på efterskole gør de unge mere bevidste i deres uddannelsesvalg. Dermed er efterskolerne med til at understøtte målet om, at 95 procent af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse:

»For mange er fællesskabet med andre unge den store oplevelse – eleverne er jo sammen døgnet rundt. Det afgørende er imidlertid, at undervisningen er en del af dette fællesskab. Det får de unge til at forholde sig mere konstruktivt til undervisningen og gør dem mere sikre i deres uddannelsesvalg,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

Samtidig ser hun en anden stor værdi i efterskoler, nemlig at de unge oplever et fællesskab, der er større end dem selv:

»Der er en tendens til, at børn nærmest bliver projekter for deres forældre, men sådan er det ikke på efterskolen. Her er det skolen og dens værdier, der sætter rammen. Når der er morgensamling, så møder man op – det er ikke et spørgsmål, om man har lyst, men en del af at dét at gå på efterskole. For mange unge er det en befrielse, at de ikke hele tiden skal iscenesætte sig selv, men at sider af hverdagen reguleres af fællesskabet,« siger Ulla Ambrosius Madsen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.