SKOLESTART

Drenge mister lysten til at lære i folkeskolen

Af

Hver sjette dreng har ikke lyst til at lære mere i folkeskolen. Drenge keder sig mere end piger i skolen, og kedsomheden kan senere i livet koste karriere og job. Der er behov for en mere drenge-venlig skole, mener skoleforskere.

Undervisningsformen skal variere mere for at ramme drengene, siger eksperter. Det kan være med bevægelse og praktiske opgaver. Eller ved at arbejde digitalt.

Undervisningsformen skal variere mere for at ramme drengene, siger eksperter. Det kan være med bevægelse og praktiske opgaver. Eller ved at arbejde digitalt. Foto: Bo Amstrup/Scanpix

Giver undervisningen dig lyst til at lære mere?

Nej, svarer 18 procent af drengene i 4.-9.klasse, der er uenige eller meget uenige i udsagnet.

Dermed er drengene mere skoletrætte end piger, hvor 12 procent fortæller, at undervisningen ikke giver dem lyst til at lære mere.

Drengene synes også, at timerne er mere kedelige end piger og føler sig heller ikke inddraget i samme grad. Faktisk mener rundt regnet hver tredje dreng, at undervisningen tit eller meget tit er kedelig, mens det gælder for hver fjerde pige.

Generelt trives drengene ringere i folkeskolen, når det gælder om at blive støttet og inspireret, viser den seneste trivselsmåling i folkeskolen, hvor knap 300.000 elever fra 4.-9. klasse har deltaget. Det viser en analyse Ugebrevet A4 har foretaget af Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings databank med uddannelsesstatistik.

Skoleforskere er bekymrede for, at skoletrætte drenge vil sakke agterud senere i livet.

»Drenge opnår ikke det samme som piger. Kvinder overhaler på universiteter og andre uddannelser. Vi mænd og drenge er mere indstillet på et samfund for 200 år siden, hvor man i højere grad skulle bevæge sig. Piger er generelt bedre end drenge til at gå i skole og sidde stille og høre efter,« mener Niels Egelund, centerleder på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Måden, der undervises på i folkeskolen, appellerer generelt mere til piger end drenge, vurderer Andreas Rasch-Christensen, der er forskningschef på VIA University College i Midtjylland.

Tidligere indhentede drengene mange gange pigerne fagligt på ungdomsuddannelserne, men med flere adgangskrav til ungdomsuddannelserne de seneste år kan flere drenge end piger bliver udelukket, hvis de ikke kan klare kravene

»Drenge kan tabe på den lange bane, fordi man laver adgangskrav,« siger han.

Det at lære er ikke altid morsomt. Der er ting, man skal gøre, hvis man vil videre i livet. Bjørn Hansen, formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening

Et spørgsmål om modenhed

Når drenge keder sig mere i skolen i de mellemste klassetrin, drejer det sig om modenhed, fortæller Bjørn Hansen formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening.

»Der er forskel på, hvornår drenge og piger modnes,« siger Bjørn Hansen og peger på, at man kan fange drengenes interesse i de ældste klasser med projekter og anvendelsesorienteret undervisning, hvor man kan se, at undervisningen giver god mening. Men:

»Det at lære er ikke altid morsomt. Der er ting, man skal gøre, hvis man vil videre i livet. Men læreren kan med en varieret undervisning gøre det mere interessant for nogle af eleverne,« siger han.

Få drengefag ind i skolen

Folkeskolen formår dog ikke at fange drengenes interesse godt nok, mener Mette With Hagensen, landsformand for forældreorganisationen Skole og Forældre.

»Undervisningen er meget pæn, systematisk og ordentlig. Den mangler det praktiske og fysiske, som drenge i højere grad gerne vil have. Vi mangler fag, der er mere drengeagtige som metalsløjd og maskinlære. I teenagealderen kan børnene vælge musik og billedkunst, men det trækker ikke lige så meget i drenge som piger,« siger hun.

Ofte mangler skoler lokaler til de praktiske fag, så Mette With Hagensen opfordrer folkeskolen til at samarbejde med virksomheder og ungdomsskoler for at gøre undervisningen mere praktisk orienteret.

Læs også: Pædagoger: Grotesk at gøre skoleleder til vores chef

De gruppeorienterede processer gider drenge ikke i samme grad som piger. Hvis man som lærer skal tænke drengeorienteret, drejer det sig om bevægelse, aktion og konkurrence. Niels Egelund, centerleder på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse

Tænk drenge i undervisningen

Drenge har generelt behov for en lidt anden type undervisning end piger, forklarer forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra VIA University College. Det drejer sig blandt andet om, at undervisningen ikke må blive for stillesiddende.

»Undervisningsformen skal variere mere for at ramme drengene,« siger han og pointerer, at drenge også nyder, når de praktisk producerer noget. Nogle drenge stimuleres ved at arbejde digitalt.

Skal man fange drengene kan man også lægge mindre vægt på gruppearbejde, fortæller professor Niels Egelund.

»De gruppeorienterede processer gider drenge ikke i samme grad som piger. Hvis man som lærer skal tænke drengeorienteret, drejer det sig om bevægelse, aktion og konkurrence,« lyder rådet.

Men det ligger ikke til højrebenet hurtigt at gøre skolen mere drengevenlig.

»Det er svært at lave om. Det, som man laver i en skole, er typisk at sidde ned og koncentrere sig,« fastslår Niels Egelund og tilføjer, at skolereformen netop skal skabe en mere varieret skoledag.

Man skal passe på med at overvurdere betydningen af køn. En kvindelig lærer kan lige så godt variere undervisningen som en mand. Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College

Skolen er ikke for feminin

I folkeskolen er der flest kvindelige lærere, og det kan måske betyde, at drenge ikke bliver tilstrækkeligt tilgodeset, mener Mette With Hagensen fra Skole og Forældre.

»Der er et gran sandhed i, at kvindelige lærere er kvinder og tænker, at undervisningen ofte skal fungere pænt og ordentligt. Drenge og mænd er mere rebelske,« siger hun og understreger i næste øjeblik, at billedet ikke er stereotypt: Der er mange forskellige typer lærere.

Videnskabeligt er der ingen grund til at klandre kvindelige lærere; tværtimod, mener skoleforsker Andreas Rasch-Christensen.

»Man skal passe på med at overvurdere betydningen af køn. En kvindelig lærer kan lige så godt variere undervisningen som en mand. Det viser sig endda, at når elever har kvinder som lærere, scorer de generelt højere karakterer.«

Vi kigger ikke på, at der er forskel på drenge og piger, men har fundet en måde at arbejde med drengene på, der fanger dem. Susanne Poulsen, centerchef for dagtilbud og skoler, Ishøj Kommune

Ishøj inddrager drengene

Ishøj Kommune er godt i gang med at fange drengenes interesse. Faktisk er det en af de få kommuner, hvor der endda er færre drenge end piger, der savner støtte og inspiration i undervisningen.

»I hele skoleforløbet ser vi på, hvordan vi motiverer drengene til at lære,« fortæller Susanne Poulsen centerchef for dagtilbud og skoler.

Ishøj har i et projekt i udskolingen indsamlet gode erfaringer fra andre kommuner og overført det, der virker. Samtidig har kommunen arbejdet med at spotte talenter i folkeskolen, hvor der i første omgang er fokus på matematik og naturfag.

»Vi kigger ikke på, at der er forskel på drenge og piger, men har fundet en måde at arbejde med drengene på, der fanger dem,« siger Susanne Poulsen, som mener, det positive fokus på talenter virker inspirerende.

»Når man systematisk arbejder med at spotte elevernes talenter, tænker man anderledes. Det handler om at se og anerkende elever,« siger hun.

Generelt føler flere drenge sig kørt ud på et sidespor i undervisningen end piger. 14 procent på landsplan fortæller, at de og klassekammeraterne aldrig har indflydelse på, hvad der arbejdes med, mens det gælder for 9 procent af pigerne.

I Ishøj forsøger man at gøre både drenge og piger gladere for undervisningen ved at inddrage dem. Blandt andet har kommunen et fælles elevråd på tværs af skoler, som bliver taget med på råd.

»Det handler om at inddrage eleverne, så de selv føler ejerskab. Vi sætter fokus på: Hvad motiverer dem, og hvordan tilrettelægger man en skoledag, som er interessant,« siger Susanne Poulsen.