Stadig masser af job i borgernære fag

Disruption gør varme hænder hotte

Af

Mandag og tirsdag mødes Disruptionrådet i Herning. Selv om robotter og øget automatisering vil ændre en række fag, vil der stadig være brug for mennesker i de borgernære velfærdsfag, vurderer professor Bent Greve og konsulentbureauet McKinsey. Budskabet vækker glæde i fagbevægelsen, der allerede nu kan fortælle, at det er svært at tiltrække folk.

Der bliver brug for pædagoger og andre, der arbejder med omsorg, i fremtiden. Det vurderer forskere.

Der bliver brug for pædagoger og andre, der arbejder med omsorg, i fremtiden. Det vurderer forskere. Foto: Richard Sylvestersen/Ritzau Scanpix.

 

Disruption, robotter og større automatisering skaber usikkerhed for mange på det danske arbejdsmarked. Vil udviklingen afvikle job? Nogle steder, ja, men der vil i fremtiden stadig være brug for, at mennesker af kød og blod tager sig af fru Jensen på plejehjemmet og lille Nicklas i børnehaven. 

Det understreger arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet. Han har skrevet bogen ”Technology and the Future of Work: The Impact on Labour Markets and Welfare States”.

»Især når vi taler pasning af børn, førskoleundervisning, plejehjem og hospitaler, vil det være meget vanskeligt at erstatte det med robotter eller computere, da arbejdet ikke kan standardiseres eller sættes på formel,« forklarer Bent Greve.

Tendensen underbygges af forskningen på området. I 2013 undersøgte arbejdsmarkedsforskerne Carl Benedikt Frey og Michael Osborne fra Oxford University, hvilke job der var i risikozonen for at blive automatiseret. Her blev job som skolelærer, socialrådgivere og plejepersonale fredet. Den konklusion er siden blevet underbygget både af jobdatabasen Indeed og konsulentbureauer som PWC og McKinsey.

De varme hænder vil også i fremtiden være eftertragtede. Bent Greve, professor ved Roskilde Universitet

Sidstnævnte udvikler rapporter for det danske disruptionråd, der mandag og tirsdag mødes i Herning. McKinsey har undersøgt 400 danske job ved at inddele dem efter 2.000 arbejdsfunktioner. Efter to års arbejde kan McKinsey fastslå, at du ikke behøver være direktør eller dataanalytiker for at være sikker på et job i ”disruptionens” tidsalder:

»De varme hænder vil også i fremtiden være eftertragtede. Årsagen er simpelthen, at den nuværende teknologi i øjeblikket har svært ved emotionel menneskelig kontakt, kreativitet og mønstergenkendelse i uforudsigelige miljøer,« siger Jens Riis Andersen, associate partner i McKinsey og medforfatter til den seneste rapport.

Robotter er dårlige mennesker

Robotter er rigtig gode til repetitivt arbejde, der kan sættes på formel. Det har vi tidligere set i fysisk form ved, at samlebåndsrobotter i vid udstrækning har erstattet mennesker i industrien. Det nye er nu, at algoritmer og computerprogrammer i stor stil også kan klare repetitive opgaver af kognitiv karakter. Det kan eksempelvis være i form af algoritmer til registrering af data eller scan-selv-kasserne i dit lokale supermarked.

Men robotter er dårlige til at være menneske! Derfor er der ifølge Bent Greve ikke noget underligt i, at det er de varme hænder, der kommer til at være eftertragtede i fremtiden. Menneskelige egenskaber som empati og evnen til at omstille sig i uforudsigelige situationer er nemlig kernekompetencer inden for de centrale velfærdsopgaver i Danmark.

Den udlægning understøttes af Frey og Osbornes forudsigelse, hvor de varme hænder toppet af skolelærere og socialrådgivere placerer sig i den bedre halvdel, når det gælder automatisering.

Så hvis dit arbejde er repetitivt og kan sættes på formel, skal du nok allerede nu kigge efter nye jobmuligheder. Frey og Osborne peger på, at telefonsælgere og forsikringsagenter sandsynligvis kan automatiseres fuldt ud i en nær fremtid. Jens Riis Andersen vil ikke anbefale en karriere som chauffør.

Hidtil har det overvejende politiske fokus været på, hvilke job der forsvinder. Men det er også vigtigt at påpege, hvilke jobfunktioner der vil overleve i fremtidens Danmark.  Både Bent Greve og Jens Riis-Andersen påpeger, at borgernære velfærdsfag er vigtige, og at uddannelserne skal følge udviklingen. Derfor bør man allerede nu tale de varme hænder op. Og kigge på løn og uddannelse:

»Man skal fortælle folk, at det virkelig kan betale sig at søge ind på de her uddannelser, da de job også vil være der i fremtiden. Det er vigtigt at understrege. For der er uddannelser, hvor der er mindre sandsynlighed for, at der venter et job på den anden side,« pointerer Bent Greve.

Forandring over hele linjen

Selvom forskningen peger på, at disruption ikke forringer jobmulighederne for de varme hænder, skal de ansatte på landets hospitaler, skoler og børnehaver ikke vide sig alt for sikre, siger arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet, Anna Ilsøe:

»Nogle analyser peger på, at sundheds- og uddannelsessektoren går fri i en vis grad, men jeg tvivler på, at de går fuldstændig fri. Vores undersøgelser fra 2017 viser, at de også er forholdsvis digitaliserede. Jo mere digitaliseret man er i sit arbejde – jo lettere er det yderligere at digitalisere.«

Jeg kan love dig for, at der i de varme hænder ligger scannere og devices, der bipper løs. Anna Ilsøe, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Så sent som sidste efterår undersøgte Anna Ilsøe digitaliseringen af det danske arbejdsmarked. Det tegnede et billede af et Danmark, hvor digitale løsninger skaber stor forandring i arbejdsopgaver:

»Det handler om gradsforskelle. For nok taler man om de varme hænder, men jeg kan love dig for, at der i de varme hænder ligger scannere og devices, der bipper løs. Det kan sagtens være, at de såkaldt varme hænder bruger computere færre timer på en arbejdsdag end de kolde hænder, men der er ikke noget belæg for at sige, at de ikke også kommer til at opleve forandringer i arbejdet.«

Når computeren bliver central på din arbejdsplads, skaber det grobund for nye arbejdsfunktioner, siger Anna Ilsøe. Men man bør være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem forandring i arbejdet og tab af job, siger hun.

Teknologien vil frigive mere tid til den nære menneskelige kontakt. Jens Riis Andersen, associate partner i McKinsey

»Man bør i stedet kigge på, hvor der sker store forandringer, der kræver efteruddannelse, omskoling eller opgradering. Det er svært at forudse hvilke job, der er på arbejdsmarkedet 20-30 år ude i fremtiden. Estimaterne af jobtab i fremtiden er jo baseret på analyser af den teknologi, vi har i dag, mens effekter af fremtidig teknologi, som vi endnu ikke kan forestille os, ikke er regnet med,« forklarer hun.

»Disruption betyder, at vi i fremtiden kommer til at lave andre ting. Der kommer forandring, hvilket betyder, at vi skal bruge mere tid på de empatiske og kreative arbejdsopgaver, og job med de funktioner vil være endnu mere efterspurgte end i dag. Teknologien vil frigive mere tid til den nære menneskelige kontakt,« forklarer Jens Riis-Andersen.

Fremtidens hotte varme hænder

Det kan hurtigt virke som om, at disruption betyder, at vi alle sammen skal være chefer, datanalytikere, ingeniører eller forskere i fremtiden. Men selvom robotternes indtog betyder, at stort set alle nuværende job vil ændre sig, er der visse job som er mere sikre end andre. Derfor har Ugebrevet A4 i samråd med arbejdsmarkedsforsker fra RUC, Bent Greve, sammensat en liste med de varme hænder, som robotterne ikke kan erstatte foreløbig. 

  • Socialrådgivere
  • Folkeskolelærere og undervisere
  • Ergo- og fysioterapeuter
  • Diætister
  • Tandlæger
  • Pædagoger
  • SOSU-assistenter
  • Præster
  • Sygeplejersker
  • Psykologer
  • Læger
  • Brandmænd
  • Politimænd

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Udformet på baggrund af: A Future That Works: The impact of automation in Denmark (McKinsey 2017)

The Future of Employment: How Susceptible are jobs to Computerisation? (Oxford Martin 2013)

 

 

UDVID

Der er job i velfærd

Ledere i fagbevægelsen anerkender, at der vil ske forandringer inden for sundheds- og uddannelsessektoren. Det kan være i form i af løfterobotter, der hjælper fru Jensen ud af sengen, digitale platforme til administration eller digitalt undervisningsmateriale til skolerne.

Flere formænd er positive over for jobudsigterne: Forandringerne vil betyde mere velfærd til borgerne og bedre arbejdsmiljø for de ansatte. Men det vil ikke betyde færre job i sektoren. Tværtimod.

»Konklusionen i forskningen er klar både i dansk og international sammenhæng: Bruger vi de digitale løsninger korrekt, fører det til bedre kvalitet i undervisningen, men det kommer ikke til at erstatte stillinger som lærer,« siger formand for DLF (Danmarks Lærerforening), Anders Bondo Christensen.

Den holdning bliver delt af både Dennis Kristensen, formand for FOA (Fag og Arbejde) og Elisa Bergmann, formand for BUPL (Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforening).

»I fremtiden vil der stadig være masser af jobmuligheder i velfærd. Det ser jeg uanset, om jeg spår i kaffegrums eller krystalkugler,« siger Dennis Kristensen.

Uanset hvad FOAs spådomskunst siger, er de tre formænd enige om, at der skal være opbakning til, at den nye teknologi bør give bedre velfærd. Det må ikke blive en undskyldning for, at Christiansborg svinger sparekniven. Også her er de faglige ledere fortrøstningsfulde.

Vi er i den situation, at 73 procent af kommunerne mangler sosu-assistenter- og hjælpere. Dennis Kristensen, formand for FOA

»Der er absolut en positiv tendens. For os handler det om det gode børneliv. De første år er de vigtigste i et barns liv, og hvis vi skal overleve som et velfærdssamfund, der er i balance, så kræver det, at vi giver børnene en god start på livet,« siger Elisa Bergmann og Dennis Kristensen stemmer i:

»Når vi har med mennesker at gøre, børn, ældre, syge, udsatte, svage og handicappede, så bliver det helt afgørende spørgsmål, om vi vil overlade dem i digitaliseringens vold, eller om vi stadig vil have mennesker til at tage sig af dem?«

Mangler allerede arbejdskraft

Men der er allerede nu store udfordringer med at rekruttere fremtidens arbejdskraft. Til trods for de lyse jobmuligheder og behovet for flere sosu’er, skolelærere og pædagoger i fremtiden, er der risiko for mangel på uddannet arbejdskraft. Allerede i dag er det svært at besætte stillinger.

»Vi er i den situation, at 73 procent af kommunerne mangler sosu-assistenter- og hjælpere. Og vi regner kun med, at behovet bliver større i fremtiden, « siger Dennis Kristensen, mens Anders Bondo Christensen forklarer, at blandt andet folkeskolereformen har skabt så ugunstige arbejdsforhold, at nyuddannede lærere flygter fra folkeskolen:

»Det er selvforstærkende, for når der mangler lærere, så bliver udfordringen endnu større, da arbejdsforholdene bliver værre for de nyansatte. «

Ønskelisten er lang for fagbevægelsen. Anerkendelse og respekt for faget står højt på listen. Desuden vil mulighed for efteruddannelse gøre det nemmere at tiltrække den fornødne arbejdskraft.

Hos BUPL er problematikken soleklar: Der er udsigt til masser af job som pædagog, men hvis de skal besættes, kræver det en højere løn.

»Frem mod 2025 stiger børnetallet med 56.000. Det kræver 8.500 flere pædagoger, hvis vi bare skal bibeholde niveauet, vi har i dag. Et niveau som i øvrigt er historisk ringe. Så det er vigtigt, at vi kigger på de her problematikker, og her er lønnen også en vigtig faktor,« siger Elisa Bergmann.

Alligevel er Dennis Kristensen ikke bleg for at komme med et raskt råd til unge, der i løbet af foråret 2018 skal vælge uddannelse:

»Hvis jeg var en 18-årig knægt og kiggede ud over arbejdsmarkedet med disruptionbriller på, så ville jeg nok tænke, at velfærdsområdet er et sted, hvor der er rigeligt med arbejde rigtig mange år ud i fremtiden.«

Læs mere her

A Future That Works: the impact of automation in Denmark (McKinsey 2017) 

 

The Future of Employment: How Susceptible are jobs to Computerisation? (Oxford Martin 2013) 

 

Will robots steal our jobs? The potential impact of automation on the UK and other major economies (PWC 2017) 

 

Digitaliseringen af arbejdet og digitale platforme i Danmark (Københavns Universitet 2017) 

 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.