Direktørers bilagsfusk koster 1,2 milliarder

Af

Virksomheder trækker udgifter til brudekjoler, sommerferier, børnenes mobilregninger og fitnessmedlemskaber fra i skat. Det er skattefusk, der hvert år koster samfundet milliarder af kroner. En helt ny beregning, som Skat har foretaget for Ugebrevet A4, afslører, at den ulovlige praksis sidste år kostede 1,2 milliarder kroner i mistet skatteprovenu. Både Dansk Erhverv og revisorernes egen brancheforening efterlyser mere kontrol fra Skat.

Foto: Illustration: Thinkstock

FIRMAFUSK Det koster samfundet 1,2 milliarder kroner årligt, når danske virksomheder trækker private udgifter uretmæssigt fra i Skat. Det viser en helt ny opgørelse, som Skat har foretaget for Ugebrevet A4. Opgørelsen afslører også, at op mod hver sjette af alle fejl hos de erhvervsdrivende netop er private udgifter, der trækkes fra.

Eksemplerne på fejl og snyd blandt virksomhedsdirektørerne er mange. Udgifter til privat planteservice, rengøring af hovedaktionærens private ejendom, udgifter til motionscenter, a-kasse, sommerferier til Malaga og Italien eller børnenes private mobiltelefoner er bare et par af de ting, som virksomheder uretmæssigt trækker fra i Skat.

Omfanget af snyd med private udgifter overrasker og forarger revisorernes egen brancheforening, Danske Revisorer (FSR).

»Det er helt uacceptabelt, at omfanget af snyd er så massivt. Der er ingen undskyldning, og det burde være nemt at rette, hvis man som revisor finder fejlen,« siger formand for skatteudvalget i FSR, John Bygholm.

Uheldig adfærd

Hos erhvervslivet er der også ærgrelse over omfanget. Bo Sandberg, cheføkonom i Dansk Erhverv, siger:

»Det her er en rigtig uheldig adfærd, og den slags enkeltstående eksempler er med til at ødelægge det for hele erhvervslivet.«

Men helt enkeltstående er det nu ikke. Den helt nye opgørelse fra Skat viser nemlig, at hver sjette af alle fejl blandt erhvervsdrivende og mere end hver ottende fejl blandt selskaber vedrører fradrag for private udgifter. Erhvervsdrivende er typisk mindre virksomheder, der drives af en person, mens selskaber er aktieselskaber eller anpartsselskaber, der drives af en såkaldt juridisk person.

Det er indkomståret 2008, der er afsæt for analysen – den såkaldte compliance-undersøgelse, som dækker ikke mindre end 3.000 virksomheder. Analysen viser, at virksomhederne snyder langt mere i skat end borgerne. Myndighederne fandt fejl hos fire ud af 10 danske virksomheder, hvilket kostede skattekassen samlet set syv milliarder kroner i tabt skatteprovenu. Heraf omhandler de 1,2 milliarder kroner så fusk med private udgifter.

Én af de absolut største fejl

»Uretmæssige fradrag for private udgifter er ifølge compliance-undersøgelserne én af de absolut mest betydende fejltyper – målt både på tabt provenu (skatteindtægter, red.) og på antallet af fejl,« noterer Skat i analysen til Ugebrevet A4.

Kontorchef Niels Anker Jørgensen fra Skat supplerer:

»Når man ser på de her fejl, er der nogle, der bare er smuttere. For eksempel er der købt ind i Netto til firmaets kaffeordning, og så er der røget en pakke hakket fars til aftensmaden med på regningen. Det er i den uskyldige ende. Men der er desværre også mange fejl, som er helt åbenbart grove.«

Han fremhæver blandt andet virksomhedsejere, der trækker ski og skibriller fra i Skat ved at sætte dem på virksomhedens regning. Eller køber møbler til hjemmet, men skriver det på firmaets regning som konferencemøbler, selv om virksomheden slet intet konferencelokale har.

Og så er der private rejser med familie og venner, hvor indehaveren måske retfærdiggør det med, at han skal bruge 10 minutter af ferien på en forretningsforbindelse, som også er på ferie samme sted.

»Men det retfærdiggør jo ikke, at fælleskassen skal finansiere hans families ferie,« understreger Niels Anker Jørgensen.

Spørger man formanden for Skatteudvalget i FSR, John Bygholm, om omfanget af fejl skyldes fortolkningstvivl, så mener han ikke, at det er tilfældet i denne type fejl.

»Når man ser omfanget af fejl, der skyldes at private udgifter sættes på firmaets regning, så er det ikke reglerne, der er problemet. Det er nok snarere manglende lyst til at betale skat.«

Sorte bonusser er ulovlige

Noget af det, som Skat ser, er firmaer der forsøger at udbetale en bonus til medarbejderne ’sort’ ved for eksempel at forære årets fire medarbejdere en iPad hver, som de kan tage med hjem og hygge sig med.

»I de tilfælde er det kamufleret lønudbetaling, der skal selvangives. Det er firmaet, der skal opgøre det som en lønudgift, og det er direktørens ansvar,« siger Niels Anker Jørgensen.

Skat gennemførte også compliance-undersøgelsen for indkomståret 2006. Den gang foretog man ingen opgørelse af dette specifikke område, men Niels Anker Jørgensen vurderer, at snyd med private udgifter er en stigende tendens blandt firmaerne.

»Det er svært at sige hvorfor. Men den økonomiske krise var ikke en realitet i 2006. Den slår derimod igennem i 2008. Mange små firmaer står i en presset situation, der kan have fristet dem til at reducere udgifter til skattebetaling.«

Ønsker mere kontrol

Netop den forklaring kan man genkende hos Danske Revisorer. Her oplever man også, at nogle kunder efterspørger en vis ’lemfældighed’ hos revisoren, når han skal gennemgå årets regnskab.

»Nogle medlemmer kan mærke, at nogle erhvervsdrivende forventer, at de ikke retter noget af det, som revisoren så ender med at rette. Uanset om revisoren retter fejlene eller ej, er det et ubehageligt pres fra kundens side. De revisorer, der sørger for at rette den her slags fejl, når de ser dem, føler, det kan virke negativt på deres kundetilgang,« fortæller John Bygholm.

John Bygholm erkender, at revisorerne bærer deres del af ansvaret for, at fusk med private udgifter kan foregå blandt danske erhvervsdrivende.

»Vi mener, at der er brug for en skærpet opmærksomhed på det her problem. Som forening vil vi forsøge at øge opmærksomheden, men vi har også brug for en øget kontrol fra Skat,« siger John Bygholm og uddyber:

»Revisorerne kan ikke nå at gennemgå samtlige bilag, og det er en uheldig uvikling, at enkelte rådgivere ikke har tilstrækkelig fokus på dette område.«

Hos Dansk Erhverv er man også ærgerlige over udviklingen. Cheføkonom Bo Sandberg mener ikke, at udviklingen vender, før krisen er overstået, eller Skat sætter ind med øget kontrol.

»Jeg tror, at mere kontrol fra Skats side vil virke positivt i forhold til at minimere decideret snyd. I den her sammenhæng er man nok nødt til at ty til det gamle ordsprog om, at tillid er godt, men kontrol er bedre,« siger Bo Sandberg.

»Det er jo ikke en ond, anonym statskasse, man snyder, men derimod i sidste ende de virksomheder og borgere, der godt kan finde ud af at betale deres skat. Hvis Skat vil annoncere og synliggøre en større kontrol med de her ting, så ville vi synes, det er i orden,« uddyber Bo Sandberg fra Dansk Erhverv.