Skattelettelse

Direktøren scorer gevinsten mens kassedamen ingenting får

Af | @IHoumark

Den vellønnede direktør slipper et par tusinde kroner billigere i skat, mens kassedamen ingenting får. Det viser en opgørelse fra Skatteministeriet, som har regnet på regeringens plan om at forhøje beskæftigelses-fradraget. Den skattelettelse har social slagside, mener Socialdemokratiet. Venstre derimod synes, der er balance i forslaget.

Velstillede direktører på Strandvejen nord for København vil få lidt ekstra penge til sig selv, hvis regeringen forhøjer beskæftigelsesfradraget som planlagt. 

Velstillede direktører på Strandvejen nord for København vil få lidt ekstra penge til sig selv, hvis regeringen forhøjer beskæftigelsesfradraget som planlagt.  Foto: Bax Lindhardt/Scanpix.

 

Der bliver i øjeblikket forhandlet om at øge et fradrag til folk i job. Det såkaldte beskæftigelses-fradrag skal hæves, hvis det står til VLAK-regeringen. Men måden, regeringen vil hæve fradraget på, kommer til at give ekstra penge til vellønnede direktører, mens kassedamen eller rengøringsassistenten ikke får en krone ekstra.

Det fremgår af et svar, som skatteminister Karsten Lauritzen (V) har givet til Folketinget. I svaret har Skatteministeriet lavet beregninger på beskæftigelsesfradraget i forhold til tre udvalgte familietyper. 

Det fremgår klart af svaret, at dem, der tjener en halv million kroner om året eller mere, især får gevinst.

Fradrag for løn op til 510.000 kroner om året

Regeringen lægger ifølge Liberal Alliances finansordfører Joachim B. Olsen op til, at man letter skatten for lønmodtagere med ikke mindre end fire milliarder kroner. Det skal ske ved en omlægning af beskæftigelsesfradraget. 

Regeringen ønsker angiveligt at sætte indtægtsgrænsen (loftet) for beskæftigelsesfradraget op. Som det er i 2017, får man ikke ekstra glæde af beskæftigelsesfradraget, hvis man tjener mere end 343.000 kroner. Ifølge en artikel i Politiken vil regeringen hæve loftet op til en årsindkomst på 510.000 kroner. 

UDVID

Ifølge svaret fra skatteministeren får den enlige HK'er - for eksempel en kassedame - med en årsindkomst på 212.000 kroner nul kroner ud af det, hvis man hæver loftet over beskæftigelsesfradraget med 100.000 kroner fra det nuværende niveau. 

Regeringens forslag er en skæv skattelettelse, der tilgodeser dem, der i forvejen tjener mest. Benny Engelbrecht (S), finansordfører

Den enlige direktør, som i eksemplet fra Skatteministeriets beregninger tjener 1.018.000 kroner om året, får derimod flere penge til sig selv. Til ham bliver der et beløb på 18.400 kroner, som direktøren ikke skal betale skat af (undtagen arbejdsmarkedsbidrag). 

Udbyttet for en enlig, gennemsnitlig såkaldt LO-lønmodtager - med en årsindkomst på 352.000 kroner - bliver meget magert. Kun 240 kroner om året, der ikke skal beskattes, bliver der ifølge Skatteministeriet til LO-lønmodtageren. 

S: Det er helt skævt

Socialdemokratiet afviser blankt den model, som regeringen lægger op til for en ændring af beskæftigelsesfradraget. Det oplyser partiets finansordfører Benny Engelbrecht

»Regeringens forslag er en skæv skattelettelse, der tilgodeser dem, der i forvejen tjener mest,« siger Benny Engelbrecht til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»Og hvis Dansk Folkeparti lægger stemmer til det her, så lever partiet ikke op til det, man hele tiden siger - nemlig at skattelettelser skal komme de lavtlønnede meget til gode. Kassedamen får jo ikke en klink ud af det her.« 

Han afviser at kalde regeringens forslag for en skattelettelse i bunden, for »dem med små indkomster får jo ingenting ud af det«.

Læs også: Lykketoft: Regeringens skatteudspil vil få uligheden til at stige og hægte ældre og ledige af opsvinget

Benny Engelbrecht peger på, at regeringen er i færd med at gennemføre andre forslag, som ifølge ham også fordeler goderne skævt til fordel for de velstillede. Han taler om skjulte topskattelettelser.

»Forslaget til beskæftigelsesfradrag kommer samtidig med, at man i finansloven for 2018 har lavet tre tiltag, der alle øger uligheden:

Man skal ikke længere betale skat af en telefon, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Den såkaldte udligningsskat afskaffes, og man gør boligjobordningen, der mest gavner boligejere, permanent,« siger Benny Engelbrecht. 

V: Der er brug for flere hænder 

I regeringspartiet Venstre har man ikke noget tilovers for kritikken fra Socialdemokratiet. Et højere beskæftigelsesfradrag vil øge danskernes lyst til at arbejde og tjene flere penge, mener Torsten Schack Pedersen fra Venstre. Her er medlem af både Folketingets skatteudvalg og finansudvalg.

Vores forslag til beskæftigelsesfradrag er helt på sin plads. Torsten Schack Pedersen (V), medlem af Folketingets skatteudvalg og finansudvalg

»Vores forslag til beskæftigelsesfradrag er helt på sin plads. Målet med at hæve loftet er tosidigt. For det første skal det bedre kunne betale sig at arbejde,« siger Torsten Schack Pedersen til Ugebrevet A4 og fortsætter:

»For det andet skal vi sikre, at der er flere hænder til rådighed på arbejdsmarkedet, så vi kan bevare opsvinget. Derfor skal mellemindkomstgrupper også have skattelettelser.«

Han mener, det er forkert at se isoleret på beskæftigelsesfradraget og gør opmærksom på, at regeringen samtidig ønsker at indføre et nyt jobfradrag, som vil komme specielt lavtlønnede til gode. 

V: Ingen modsætning mellem lavere skat og velfærd

Benny Engelbrecht (S) synes, det er forkert at give skattelettelser på nuværende tidspunkt. 

»Vi vil da også gerne give skattelettelser. Men tidspunktet er forkert, for vi frygter, at det kommer til at gå ud over velfærden til danskerne.«

»Vi står i en situation, hvor der i 2025 vil være 100.000 flere danskere over 80 år end nu. Det vi her på Christiansborg kalder 'det demografiske træk'. For at vi kan tage os godt af de ældre, skal der skatteindtægter til.« 

Torsten Schack Pedersen (V) afviser, at man må vælge mellem skattelettelser og velfærd.

»Der er råd til skattelettelser. Altså hvor vi på den ene side sørger for, at det kan betale sig at arbejde og får øget udbuddet af arbejdskraft. Mens der samtidig er penge nok til at investere i kernevelfærden. Akkurat som vi har gjort det med finansloven for 2018, hvor vi har fundet to milliarder kroner ekstra til sygehusene,« siger Torsten Schack Pedersen.

Skatteministeren: Ingenting til HK'eren

Skatteminister Karsten Lauritzen (V) har i Folketinget svaret Jesper Petersen (S) på et spørgsmål om beskæftigelsesfradraget. Af svaret fremgår følgende:

Hvis man forhøjer det nuværende loft for udnyttelse af beskæftigelsesfradraget vil det ved en forhøjelse på 100.000 kroner give et beløb af denne her størrelse om året, som ikke skal beskattes (undtagen arbejdsmarkedsbidrag):

  • En enlig HK'er: 0 kroner.
  • En enlig LO-lønmodtager: 240 kroner. 
  • En enlig direktør: 18.400 kroner. 

Note: Den årlige lønindkomst er sat til: 

For en enlig HK'er: 212.000 kroner.

For en enlig LO-lønmodtager: 352.000 kroner.

For en enlig direktør: 1.018.000 kroner. 

Beregningerne er lavet i forhold til reglerne, der gælder i 2022 omregnet til 2017-niveau.

Mere om beskæftigelsesfradraget her

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.