Nye regler mod social dumping

Ekspert: Østarbejdere vil stadig få mindre i løn end danskere

Af | @LaerkeOeland

Håndværkere og andre arbejdere fra Østeuropa kan med et nyt direktiv fra EU få mere i løn. Men østabejderne vil stadigvæk halte et godt stykke efter de danske lønmodtagere. Det vurderer ekspert i udenlandsk arbejdskraft Jens Arnholtz.

Jens Arnholtz fra Københavns Universitet tvivler på, at det nye EU-udstationeringsdirektiv vil gøre op med de markante lønforskelle mellem østarbejdere og danskere.

Jens Arnholtz fra Københavns Universitet tvivler på, at det nye EU-udstationeringsdirektiv vil gøre op med de markante lønforskelle mellem østarbejdere og danskere. Foto: Københavns Universitet.

 

I går, torsdag, blev Ministerrådet, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen enige om et nyt udstationeringsdirektiv. Det er her man finder reglerne for, hvor meget eksempelvis en polsk håndværker mindst skal have i løn, når han arbejder i Danmark, men er ansat i en polsk virksomhed.

Det er dog tvivlsomt, hvor meget det nye direktiv kan gøre ved, at udstationerede arbejdere får en lavere løn end danske, vurderer Jens Arnholtz, som er lektor med speciale i udenlandsk arbejdskraft ved Københavns Universitet.

Indtil nu har den polske håndværker haft ret til, hvad der svarer til mindstelønnen. Nu er 'mindsteløn' skiftet ud med 'aflønning', som omfatter mere end bare mindstelønnen, så de udstationerede også får ret til for eksempel tillæg.

Fremover skal østarbejdernes løn følge den overenskomst, der er på området. Men det gælder ikke alle overenskomster, forklarer Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU, som har været såkaldt 'skyggeordfører' for direktivet for den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe og en del af forhandlingerne.

»Nationale overenskomster er kommet med, men ikke lokale overenskomster,« siger Rina Ronja Kari.

Det er et spørgsmål, om det her vil få den helt store betydning i Danmark. Jens Arnholtz, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet.

Og netop de lokale overenskomster har en stor betydning i Danmark, forklarer forsker Jens Arnholtz.

»Mange overenskomster udstikker en mindstesats, som der stort set ikke er nogen danskere, der får, fordi de forhandler deres løn lokalt. Så det er et spørgsmål, om det her vil få den helt store betydning i Danmark,« siger han.

Indre marked står over rettigheder

Det nye direktiv kommer ikke til at ændre på forskellen mellem den mindsteløn, som østarbejderne får, og den lokalt forhandlede løn, som danskerne får, vurderer Jens Arnholtz.

EU-domstolen har nemlig tidligere afgjort, at fagforeningerne ikke kan kræve, at de udenlandske virksomheder laver en lokal lønforhandling oven i mindstelønnen. Den såkaldte Laval-dom.

»Jeg tvivler meget stærkt på, at EU-domstolen vil ændre holdning til den sag,« siger Jens Arnholtz.

Formålet med udstationeringsdirektivet er nemlig at understøtte EU's indre marked. Og det ville være meget svært for en polsk virksomhed at byde ind på en opgave i Danmark, hvis de ikke kunne vide, hvilke udgifter de ville få til løn, fordi det ville være op til en lokal forhandling.

I forhandlingerne om det nye udstationeringsdirektiv har det været i spil, at lønmodtagernes rettigheder skulle ligestilles med hensynet til det indre marked. Men sådan endte det ikke, fortæller Rina Ronja Kari.

Hun har arbejdet for, at direktivet både skulle have lovhjemmel i reglerne om det indre marked og social- og arbejdsmarkedspolitikken. Det kom hun ikke igennem med, men i stedet er der indføjet en artikel i direktivet, hvor der står, at arbejdstagernes rettigheder skal beskyttes, og at de har ret til at strejke for at få en overenskomst.

Der stod allerede i forordet til direktivet, at lønmodtagerne rettigheder skal respekteres, forklarer Jens Arnholtz.

»Det kan godt være, at det giver en øget vægt at skrive det ind i artiklerne også. Men EU-domstolen kigger på traktatgrundlaget, og her er det primære fokus at få det indre marked til at fungere bedre, så det er nok fortsat det, de vil fokusere på,« siger han.