Analyse

Den danske flexicuritymodel skal styrkes – ikke afvikles

Vi skal forberede os på fremtidens arbejdsmarked, lyder det igen og igen. Og her er den bedste løsning at vedligeholde og genopbygge vores berømmede flexicuritymodel fremfor at opfinde nyt, vurderer konsulent fra Djøf.

Af Nikolaj Lægaard Simonsen

Arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

[email protected]

arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

 

Diskussionerne om fremtidens arbejdsmarked fylder meget. Og med rette. For den ene rapport efter den anden spår voldsomme ændringer i den nærmeste fremtid. Det gælder både indholdet af job - og ikke mindst hvordan arbejdsmarkedet er indrettet. 

Alle faggrupper uanset uddannelseslængde vil blive berørt. Således viste en analyse fra Djøf forrige år, at op imod 20 procent af djøf'ernes arbejdsopgaver kan automatiseres med den eksisterende teknologi.

Opsummerende kan forventningerne til fremtidens arbejdsmarked beskrives som kendetegnet ved:

• Øget teknologisk ud- og afvikling af job

• Flere jobskift og atypiske ansættelsesforhold – accelereret af blandt andet platformsøkonomier 

• Et heraf følgende øget behov for løbende kompetenceudvikling 

Over for denne udvikling står det danske arbejdsmarked, kendetegnet ved flexicuritymodellen. Mange – særligt læsere her på siden – vil vide, at det er en trebenet konstruktion, hvor der skal være balance mellem: 

• Fleksible muligheder for arbejdsgivere til at hyre og fyre medarbejdere

• Et solidt sikkerhedsnet ved arbejdsløshed 

• En aktiv arbejdsmarkedspolitik, der skal sikre, at ledige har mulighed for at blive opkvalificeret

Min påstand er, at flexicuritymodellen i den rette balance rummer muligheden for at løse nogle af de udfordringer, vi står over for på fremtidens arbejdsmarked.

En øget grad af fleksibilitet og jobskifte

I fremtiden vil det i endnu mere udpræget grad være fleksible ansættelser, der kendetegner arbejdsmarkedet.

En gennemsnitlig 20-årig i dag skal forvente at have 32 forskellige arbejdsgivere i løbet arbejdslivet. Nikolaj Lægaard Simonsen, arbejdsmarkedspolitisk konsulent i Djøf

Dels vil de mange digitale platforme agere som motor for en i forvejen høj grad af fleksibilitet, idet en række virksomheder i stigende grad ses at trække fleksible ressourcer ind til konkrete opgaver. Dels vil flere brancher opleve en øget tendens mod atypiske, korte eller direkte prekære ansættelser. 

Senest har London School of Economics i et studie, baseret på observationer af tidligere generationers arbejdsliv, lavet en fremskrivning, der peger på, at en gennemsnitlig 20-årig i dag skal forvente at have 32 forskellige arbejdsgivere i løbet arbejdslivet.

Hertil gør de nye digitale platforme det i udpræget grad lettere at have freelance beskæftigelse eller at være fritids-iværksætter ved siden af et traditionelt lønarbejde.

På fremtidens arbejdsmarked vil mange altså ikke have ét job, eller én karriere, men derimod flere, og måske sideløbende, karriereforløb. 

Isoleret set er udviklingen positiv, fordi en høj grad af fleksibilitet er en afgørende konkurrencefordel for Danmark. 

Et sikkerhedsnet uden sikkerhed

Men et meget fleksibelt dansk arbejdsmarked, accepteres kun af arbejdstagerne, fordi de understøttes af et sikkerhedsnet i form af dagpenge. I en fremtid med hyppigere ledighedsperioder i takt med øget jobfrekvens, er det afgørende, at denne balance fastholdes, og at vi har et stærkt dagpengesystem. 

Gennem de seneste år er dagpengenes varighed og værdi reduceret markant. Tal fra Danmarks Statistik og De Økonomiske Råd viser, at dagpengesatsen i 1980 udgjorde 63 procent af gennemsnitslønnen i industrien. I dag er tallet 47 procent af en gennemsnitsløn, og det vil falde yderligere. 

 

 

I takt med at dagpengenes værdi er blevet forringet, er der sket en parallel udvikling, hvor flere tegner private lønforsikringer. Antallet af privat forsikrede er mere end fordoblet fra 82.000 i 2006 til 209.000 i 2016. Man kan forvente, at antallet stiger mere markant i de kommende år i takt med dagpengenes fortsatte devaluering, og den aktuelle højkonjunktur før eller siden vender.

Risikoen ved denne udvikling er, at det solidariske dagpengesystem droppes – ikke mindst af højtlønnede - til fordel for private forsikringer. Det vil gøre systemet relativt dyrere for staten, og den private forsikringspræmie vil blive skruet i vejret for de mest udsatte grupper på arbejdsmarkedet.

En anden risiko er, at lønmodtagerne kræver højere ansættelsessikkerhed som følge af manglende økonomisk sikkerhed ved ledighed, hvorved fleksibiliteten i den danske model reduceres. 

Selv arbejdsgiverne med Dansk Industri i spidsen har agiteret for, at dagpengene ikke kan beskæres yderligere i fremtiden, uden det vil gå ud over vores fleksible arbejdsmarkedsmodel.

Dette bør give anledning til, at vi diskuterer, hvordan vi i fremtiden sikrer, at fastholde særligt de højtlønnede med stor jobsikkerhed, da de er helt afgørende for en finansieringen i systemet.

Efteruddannelse på skrump

Når sikkerheden forringes og fleksibiliteten gradvist ser ud til at øges, er det afgørende, at de personer, der af enten teknologiske eller markedsmæssige årsager i perioder ender uden for arbejdsmarkedet, har mulighed for gøre sig attraktive for arbejdsgiverne igen. 

Men igen og igen er det blevet påvist, at vores efteruddannelsessystem halter. De, der har mest brug for kompetenceudvikling, er mindst tilbøjelige til at tage efteruddannelse.

Undersøgelser foretaget for af regeringens Ekspertgruppe for Voksen-, Efter- og Videreuddannelse viser, at over 60 procent af de ufaglærte slet ikke eller kun i mindre grad mener at have behov for efteruddannelse. Dette til trods for at det typisk er ufaglærte job, der har størst automatiserings-potentiale. 

Risikoen ved denne udvikling er, at de mindst uddannelsesvillige lønmodtagere ender med at blive hægtet af arbejdsmarkedet. Det er derfor afgørende, at vores efteruddannelsessystem fremtidssikres og gøres mere attraktivt for alle grupper på arbejdsmarkedet, uanset uddannelsesniveau. Det er klart, at tilbuddene skal skræddersys forskellige gruppes varierende behov og forudsætninger.

Tilbage står vi altså med en udvikling, der meget hurtigt kan øge skellet mellem de attraktive på arbejdsmarkedet og de, der risikerer at stå helt uden for. Kombineret med en faldende grad af økonomisk sikkerhed, er det åbenlyst, at udviklingen kan øge social og økonomisk ulighed.. Og potentielt kan det øge politisk polarisering, som man har set i udlandet. 

Den gode nyhed er, at vi har mange af de rigtige værktøjer tilgængelige, hvis vi som samfund er villige til at investere i dem.

Analysen er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for Ugebrevet A4's holdning. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.