Demonstrationskraft

Demonstrationer går ind under huden hos sagsbehandlere

Af

Det gør en forskel for afgørelser i sager om førtidspension, når der står mennesker foran jobcentret og demonstrerer. Det siger hver sjette sagsbehandler i ny undersøgelse. 'Jeg er overrasket over de her tal', siger formand for aktivisterne i Jobcentrets Ofre.

Det er efterhånden ikke unormalt at se Jobcentrets ofre i bybilledet med bannere og slagsange. De er gået til kamp mod urimelig sagsbehandling på jobcentrene og mod en for stram beskæftigelsespolitik. 

Det er efterhånden ikke unormalt at se Jobcentrets ofre i bybilledet med bannere og slagsange. De er gået til kamp mod urimelig sagsbehandling på jobcentrene og mod en for stram beskæftigelsespolitik.  Foto: Jobcentrets Ofre

 

Københavns Rådhusplads var sort af mennesker fra alle landets egne denne dag i august. 'Vågn op!', 'Syge mennesker er retsløse' stod der blandt andet på bannerne, da Kim Madsen, formand for foreningen Jobcentrets Ofre, og andre udsatte borgere kom marcherende ind på pladsen. De gjorde klar til kamp med slagsange, taler og tilråb mod det, de omtaler som »urimelig og ulovlig« sagsbehandling på jobcentrene.

Denne demonstration i august er ikke et enkeltstående tilfælde. Siden juli har foreningen Jobcentrets Ofre mødt op 11 gange foran jobcentre, rådhuse og politiske 'højborge' rundt om i landet for at sætte fokus på sagsbehandlingen. 

Blandt de ansatte på landets jobcentre - der har oplevet en eller flere af de demonstrerende grupper af syge borgere - har hver sjette oplevet, at demonstrationerne har påvirket håndteringen af borgernes sager. 

Det viser en undersøgelse blandt sagsbehandlere på landets jobcentre, som Ugebrevet A4 har gennemført i samarbejde med fagforbundet HK Kommunal, hvor 1.071 sagsbehandlere har deltaget. 

Lidt mere end hver tiende har været i berøring med sager, hvor jobcentrets ofre eller andre lignende protestgrupper har været på banen med demonstrationer, og en sjettedel af dem mener som nævnt, at det har fået betydning for sagsbehandlingen.

Næstformand i HK Kommunal Mads Samsing mener, det er bemærkelsesværdigt, at hver sjette sagsbehandler peger på, at demonstrationerne virker.

De sager, som Jobcentrets Ofre og andre grupper fokuserer på, får mere opmærksomhed både på ledelsesniveau og politisk niveau. Det påpeger Mads Saming.

»Det er enormt vigtigt, at ledelsen står på mål for deres medarbejderes rammer og vilkår. Og det er vigtigt at holde sig for øje, hvis nogle vælger at underkende konkrete sager, fordi de er bange for mediedækningen,« siger Mads Samsing.

Læs også: Hver ottende sagsbehandler er blevet truet med tæv 

Det er særligt nye reformer på beskæftigelsesområdet, der har skabt grobund for større frustration blandt en gruppe borgere.

Det nye kontanthjælpsloft blev for eksempel indført i oktober 2016. Det har for en lang række af kontanthjælpsmodtagere betydet, at de bliver trukket i deres boligydelse eller særlige ydelser, hvis de overstiger 'loftet' for kontanthjælp. 

Og især har Jobcentrets Ofre kritiseret Københavns Kommune for at fortolke loven om førtidspension alt for stramt. Altså afvist at give alvorligt syge mennesker pension. 

Hvis man skal have 'fjenden' til at ændre adfærd, skal man indgå i dialog frem for at true eller presse vedkommende. Anders Dybdal, direktør i Operate

Aktivister har sat et aftryk

Spørger man Anders Dybdal, der er ekspert i politisk kommunikation og direktør i kommunikationsbureauet Operate, har Jobcentrets Ofre ramt noget rigtigt i forhold til at få sat en dagsorden.

»Det er lykkedes dem at sætte en dagsorden i forbindelse med kommunalvalget og råbe flere lokalpolitikere op. De har dog ikke rigtig nået op på et nationalt beskæftigelsespolitisk niveau, men den samlede indsats med demonstrationer og sociale medier har sat et aftryk,« siger Anders Dybdal.

Han fortæller, at det for grupper som Jobcentrets Ofre gælder om at skabe en god balance, hvis man vil få en stor flok af udsatte mennesker til at gå på gaden:

»Når man skal mobilisere folk, så har man behov for at spille meget på følelser, behov for at vise nogle klare eksempler og behov for at have en fælles fjende - og de ting har gruppen formået,« siger Anders Dybdal og tilføjer:

»Men samtidig skal man passe på sin troværdighed. For hvis man skal have 'fjenden' til at ændre adfærd, skal man indgå i dialog frem for at true eller presse vedkommende.«

Politik tager tid, og vi giver ikke op, før vi får det glade jobcenter tilbage. Kim Madsen, formand for foreningen Jobcentrets ofre

Manden, der sidder i formandsstolen i Jobcentrets Ofre, Kim Madsen, er positivt overrasket over, at gruppens demonstrationer og reaktioner på Facebook har rykket lidt inde bag jobcentrenes mure.

»Jeg er overrasket over de her tal fra undersøgelsen, for jeg har ikke kunne se, at der er sket det store på sagsbehandlerplan. Til gengæld har det haft den effekt, at vi har fået en kontakt til politikerne, og at de er begyndt at  lytte,« siger Kim Madsen.

- Hvis du ikke kan se forskel, hvorfor bliver I så ved - det må vel tage tid og kræfter?

»Politik tager tid, og vi giver ikke op, før vi får det glade jobcenter tilbage. Derfor bliver vi nødt til at hive de værste sager frem og strege dem under med rødt,« siger Kim Madsen og hentyder til deres fokus på enkeltsager, for eksempel Ulla Astrup med den skæve ryg, der ikke kunne få førtidspension. 

(Artiklen fortsætter under grafikken)

 

Troværdighed

Kim Madsen startede Facebookgruppen Jobcentrets Ofre, efter han selv blev en af de 'reformramte' i 2012 med slidgigt i ryggen og følte sig uretfærdigt behandlet. Hans holdning til jobcentrene gav genlyd på Facebook, og i dag nærmer gruppen Jobcentrets Ofre sig et medlemstal på 10.000.

Facebook har for alvor været med til at give foreningen Jobcentrets Ofre et skub fremad. Og ifølge Anders Dybdal ser vi væsentligt færre fysiske demonstrationer i dag end for 20 år siden. 

Det skyldes til dels, at det er sværere at få folk til at tage fri fra arbejde eller møde op et bestemt sted på et bestemt tidspunkt, hvor man modsat kan få samlet en stor flok af mennesker, uanset geografisk placering, på Facebook. 

Fysiske demonstrationer, hvor der står to ludere og en lommetyv, kan have den modsatte effekt. Anders Dybdal, direktør i Operate

- Men er det ligeså troværdigt at 'råbe op' på Facebook, som det er at møde fysisk op? 

»Har man aktive folk, der deler indhold, viden og personlige anekdoter online, så er det da også enormt troværdigt. Jeg synes ikke, at et fysisk fremmøde pr. definition er mere autentisk. Fysiske demonstrationer, hvor der står to ludere og en lommetyv, kan have den modsatte effekt,« siger Anders Dybdal.

Mads Samsing ser Jobcentrets Ofre som et godt initiativ i forhold til at dele historier med hinanden og diskutere sagsgange. Men han kalder det også problematisk, i det omfang de bruger det til at hænge navngivne sagsbehandlere ud. 

»Jeg synes, det er vigtigt, at de peger den kritiske finger det rigtige sted hen. I stedet for at pege på den enkelte medarbejder, så peg på dem, der er politisk ansvarlige for at sætte rammerne,« siger Mads Samsing.

Læs også: Medarbejdere bliver hængt ud ved navn