PLATFORMSØKONOMI

Ny million-aftale om Airbnb skal gøre deleøkonomi stuerent

Af
Grafik af Emil Fogh Mikkelsen

Deleøkonomi er blevet til Airbnb i den nye aftale til 125 millioner kroner, der skal bane vejen for, at apps og platforme skal blive integrerede dele af danskernes arbejdsliv og dansk økonomi i fremtiden. Et naturligt sted at starte, mener arbejdsmarkedsforsker, som stiller spørgsmålstegn ved, hvordan andre platforme skal reguleres. Ny undersøgelse viser, at danskerne kræver styr på skatteindbetaling fra nye platforme.

Erhvervsminister Brian Mikkelsens aftale om deleøkonomi fokuserer på Airbnb.

Erhvervsminister Brian Mikkelsens aftale om deleøkonomi fokuserer på Airbnb. Foto: Foto: Yuya Shino & Keld Navntoft/Scanpix Ritzau

 

Når regeringens aftale om deleøkonomi med støtte fra Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet forventes at lande om en måneds tid, skal 'deleøkonomi' muligvis tages med et gran salt.

Aftalen skal være første skridt til at geare det danske arbejdsmarked og erhvervsliv til at absorbere de deleøkonomiske platforme. Og det er der brug for i disse år, hvor smarte apps og til tider lidt for fiffige forretningsmodeller omkalfatrer alt lige fra taxakørsel til udlejning af bolig og rengøring af private hjem.

Men regeringen står efter et længere forhandlingsforløb med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti tilbage med en noget afpillet aftale, der primært handler om udlejning og Airbnb.

»Vi har ikke diskuteret arbejdsmarkedet med et eneste ord. Det er ikke det, der ligger i den her aftale. Vi diskuterer udlejning af et hus, en bil eller en båd,«  siger vækst- og erhvervsordfører for Dansk Folkeparti, Hans Kristian Skibby.

Peter Hummelgaard (S) forhandler aftalen på vegne af Socialdemokratiet og bekræfter, at deleøkonomi i dette tilfælde er lig med Airbnb.

»Da regeringen i sin tid præsenterede udspillet handlede det om dele- og platformsøkonomi i en bred forstand. Men det vi taler om nu handler primært om boligudlejning og i særdeleshed regulering af Airbnb,« siger han til Ugebrevet A4 og konstaterer, at det eneste reelle alternativ til »en deal med Airbnb« er at forbyde det.

De første skridt

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra regeringspartierne, men markedsdirektør i Dansk Erhverv, Mette Feifer, kalder aftalen for »et godt første skridt i forhold til at regulere deleøkonomi, så man sikrer lige konkurrence og muligheden for at drive deleøkonomien i Danmark«.

Der er blevet afsat 125 millioner kroner til aftalen via Erhvervs- og Iværksætterpakken, som blev vedtaget i november 2017. Da regeringen præsenterede udspillet i efteråret, var det med ordene:  »De første skridt mod at styrke forudsætninger for, at deleøkonomien kan blive en central drivkraft for både vækst og innovation«.

Samtidig har statsminister Lars Løkke Rasmussens regering under parolen "forlæns ind i fremtiden" haft det som et erklæret mål, at deleøkonomien skal integreres i den danske økonomi og har givet udtryk for, at han ikke vil aflive det næste Uber.

Den udskældte og hyldede kørselstjeneste forlod Danmark for et år siden, efter at en ny taxalovgivning underlagde dem samme regler som den etablerede branche. 

Knivskarpt fokus på Airbnb

Udover at aftalen er barberet ned til et knivskarpt fokus på en deal med Airbnb, har det været en længere fødsel.

Hvad kommer der til at ske med de andre platforme? Skal politikerne lave særaftaler med hver enkelt platform? Anna Ilsøe, Arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Udspillet til aftalen blev præsenteret tilbage i oktober og konturerne blev tegnet for mere end et år siden, da Airbnb's repræsentant, Patrick Robinson, var i Danmark for at mødes med Regeringen og diskutere, hvordan boligudlejningsportalen kunne undgå samme skæbne som Uber.

»Jeg har klart kommunikeret, hvad der er regeringens holdning. Det er, at Airbnb og andre selskaber, som ikke er hjemmehørende i Danmark, selvfølgelig skal betale skat,« sagde skatteminister Karsten Lauritzen dengang.

Ifølge Dansk Folkeparti skulle det især være møder med Airbnb om aftalens udformning, der har gjort processen langsommelig. 

Udlejere skal lokkes til at betale skat

Et centralt punkt i de møder med Airbnb har været en indberetning af skat via Airbnb som en tredjepart.

Det gøres ikke mindst for at gøre deleøkonomi stuerent hos den danske befolkning, der ikke ser med milde øjne på sort arbejde.

Det viser en rundspørge som Danmarks Statistik har foretaget blandt 1.828 repræsentativt udvalgte danskere på vegne af LO. Blot to procent svarer i undersøgelsen, at de ikke kerer sig om platform- og deleøkonomiske virksomheders skatteforhold.

Ifølge ekspert i deleøkonomi og arbejdsmarkedsforsker ved FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier) ved Københavns Universitet, Anna Ilsøe, er skattespørgsmålet centralt, hvis dele- og platformsøkonomi skal få ordentligt fodfæste i Danmark.

»Vores interviewundersøgelse viser, at alle aktører involveret i platformsøkonomien oplever indberetningen til SKAT, som den største udfordring og potentielle vækstbremse for platformsøkonomien i dag. Det giver derfor god mening at lave en aftale, der adresserer skattespørgsmålet,« siger hun og understreger, at det også er et centralt krav fra den danske befolkning, at der er styr på skatteindbetalingen.

Anna Ilsøe påpeger, at det umiddelbart kan klinge en smule hult med en frivillig indberetning via Airbnb, men at SKATs hænder er bundet, når det gælder udenlandske firmaer som Airbnb eller den hedengangne kørselstjeneste, Uber.

»Airbnb er en udenlandsk platform, der ikke har kontor i Danmark. De har derfor ikke indberetningspligt af virksomhedens indtægt til SKAT. Politikerne har derfor meget få redskaber ud fra det eksisterende regelsæt, når det handler om at tvinge Airbnb til skatteindberetning  og –betaling. Det er derfor ikke nogen nem sag at lave en aftale med en sådan platform.  Men uanset om platformen har kontor i Danmark eller ej, så har de ikke pligt til at indberette udlejernes indtægt, som reglerne er nu,« siger hun.

Ifølge Ugebrevet A4's oplysninger er der ikke en indberetningspligt for danskbaserede platforme på tegnebrættet

Model fungerer for sommerhuse

Dansk Erhverv påpeger samme problemstilling. For selvom indberetning via en tredjepart kan lyde som en tynd kop te, når det er kommet frem, at blot 0,25 procent af chaufførerne hos deleøkonomiens poster child, Uber, indberettede korrekt skat og moms i Danmark, er det allerede en gennemprøvet model.

»Udfordringen med Airbnb er, at det er en udenlandsk platform, så det er svært at tvinge dem til at indberette skat. Men den foreslåede model kender vi allerede fra udlejning af sommerhuse, og der har den jo fungeret i mange år,« siger Mette Feifer.

Spørgsmål om arbejdsforhold i arbejdsplatformene skal afklares i den danske model Mette Feifer, markedsdirektør i Dansk Erhverv

Politikerne er altså groft sagt nødt til at appellere til danskernes gode samvittighed. Ifølge Hans Christian Skibby fra Dansk Folkeparti har vi nemlig i dag et skattesystem, der ikke fanger dem, der tjener sorte penge på Airbnb i hobetal.

Vi taler om et system med Airbnb som tredjepart, hvor man så kan vælge at indberette sin skat for at få et højere fradrag, men hvor sanktionsmuligheden, hvis man ikke benytter sig af den mulighed, er, at man muligvis, måske eller måske ikke, kan blive fanget af en sporadisk stikprøvekontrol fra SKAT?

»Ja. Den risiko er der i dag, og den vil også være der fremadrettet. Jeg håber, at vi med denne model  kan udvikle noget, hvor færre vælger at gå udenom det etablerede system.  Vi har jo alle sammen læst de her sager, hvor folk oplever Airbnb ekstremt negativt,« siger Hans Christian Skibby. 

Arbejdsplatforme efterlades på perronen

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Anna Ilsøe er det ikke et tilfælde, at de første spæde skridt mod en omfavnelse af deløkonomien bliver taget i selskab med Airbnb.

Vi har ikke diskuteret arbejdsmarkedet med et eneste ord. Det er ikke det, der ligger i den her aftale. Hans Kristian Skibby, vækst- og erhvervsordfører for Dansk Folkeparti

Det er den suverænt bedst kendte platform, der er aktiv i Danmark, og de har mange danske kunder.

»Diskussionerne omkring Airbnb går på tværs af rigtig mange politikområder. Det er ikke kun skattepolitik. Det er eksempelvis også boligpolitik og byplanlægning, og derudover griber det også ind i kommunalpolitik. Så der har været en bred politisk interesse i at tage fat på dette område,« siger hun.

Men et centralt spørgsmål melder sig, siger hun, når aftalen om deleøkonomi bliver til aftalen om Airbnb. Deleøkonomi er nemlig et spraglet kludetæppe, der dækker over alt fra Trendsales, hvor man kan sælge brugt tøj, over vikarportalen Chabber, hvor man kan hyre bartendere og tjenere, til Airbnb, hvor man kan udleje sin lejlighed eller leje: 

»Hvad kommer der til at ske med de andre platforme? Skal politikerne lave særaftaler med hver enkelt platform?«

Hilfr banede vejen

Ifølge Anna Ilsøe kan en del af forklaringen ligge i 3F's overenskomst med Hilfr, der netop er indgået.

På Hilfr kan man hyre private rengøringsassistenter. Dermed er portalen en såkaldt arbejdsplatform, hvor der udbydes og hyres arbejdskraft. Airbnb er ifølge Ilsøe en kapitalplatform, hvor der udlejes og handles med fysiske goder som en lejlighed, en båd eller en bil.

Når aftalen om deleøkonomi ikke nævner arbejdsplatforme, kan det ifølge eksperten tyde på, at regeringen nu tager en 'hands off' tilgang til dem og håber, at fagbevægelsen med den danske model i hånden kan få styr på arbejds- og lønforhold og ikke mindst skatteindberetning i den sektor.

»Efter Hilfr har indgået overenskomst med 3F kan det være, at man fra politisk hånd vurderer, at arbejdsplatformene på sigt kan reguleres via den danske model. Måske er der en forventning om, at arbejdsplatformene på sigt bliver arbejdsgivere og overenskomstdækkede? I så fald vil indberetningen til SKAT ske automatisk,« konstaterer Anna Ilsøe.

Hvis det er regeringens plan, vil de kunne regne med Dansk Erhvervs opbakning, der meget gerne som arbejdsgiverorganisation vil repræsentere deleøkonomiske virksomheder.

»Grundlæggende mener vi som arbejdsgiverorganisation, at spørgsmål om arbejdsforhold i arbejdsplatformene skal afklares i den danske model. Det er jo et godt princip i Danmark, at politikerne så vidt muligt skal blande sig uden om arbejdsmarkedet, for det har vi overenskomster til at regulere. Den danske model er rustet til at tage imod det,« siger Mette Feifer.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.