Luk og sluk

De fattigste tjekker ud af Udkantsdanmark

Af | @MichaelBraemer

Øerne og udsatte landkommuner er nu så meget i knæ, at det kan aflæses i et faldende antal fattige. De flytter efter job og uddannelse i især hovedstadsområdet. Ekspert påpeger, at fraflytterne er unge, og at deres fravær vil bremse fremtidig vækst.

Lemvig er en af de kommuner, hvor antallet af fattige falder. Men det er ikke ubetinget godt. For det er udtryk for, at de unge vender udkanten ryggen. 

Lemvig er en af de kommuner, hvor antallet af fattige falder. Men det er ikke ubetinget godt. For det er udtryk for, at de unge vender udkanten ryggen.  Foto: Tobias Nørgaard Pedersen/Polfoto

Antallet af fattige daler med noget nær lynets hast i det, vi har lært at kende som det forarmede Udkantsdanmark. Samtidig breder fattigdommen sig i nogenlunde samme tempo i ellers velbjærgede kommuner i hovedstadsområdet.

Det er det højest overraskende resultat af en analyse, som Ugebrevet A4 har foretaget af udviklingen i danskernes disponible indkomst siden årtusindeskiftet.

Her er der kommet flere eller færre fattigeTræk i knappen med årstal for at se, hvordan udviklingen i borgernes indkomst har været. Til venstre i grafikken kan du finde din egen kommune.

På Samsø, Læsø, Langeland og Lolland er antallet af borgere, som har mindre end 100.000 kroner i hænderne om året, når skatten er betalt, alle steder faldet med mere end 30 procent siden år 2000.

I den anden ende af skalaen er antallet af borgere med mindre end 100.000 kroner i årlig disponibel indkomst vokset med mere end 20 procent i Vallensbæk, Egedal og Roskilde siden årtusindeskiftet – i Vallensbæk med hele 47 procent.

Det viser analysen, som er foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik. Alle tal er omregnet til 2012-niveau, så de er direkte sammenlignelige. De 100.000 kroner er tæt på det beløb, der udgør den officielle fattigdomsgrænse. Den definerer folk som fattige, hvis de tre år i træk har mindre end 103.200 kroner om året i disponibel indkomst.

Læs mere om undersøgelsen her

Men man tager fejl, hvis man tror, at udkants-borgmestrene nu er linet op i et jubelkor, som lovpriser økonomisk fremgang og sparede sociale udgifter. Tværtimod tegner Samsø-borgmester Marcel Meijer (S) et billede af tilbagegang og afmatning.

»Det er ikke sådan, at en hel masse kontanthjælpsmodtagere har fået arbejde. Men de helt unge, som typisk befinder sig i den indtægtsklasse, flytter fra øen for at uddanne sig. Familierne i de lidt ældre aldersklasser er ramt af forkortelsen af dagpengeperioden og flytter til Jylland, hvis de kan se, at de ikke kan få arbejde,« siger han.

Det lover godt

Ud af en i forvejen beskeden befolkning på i øjeblikket 3.760 personer forsvinder der i gennemsnit 40 personer fra Samsø årligt. Og med netop de unge og yngres fraflytninger er det ikke sandsynligt, at det bliver fødselsraten, som kommer til at vende udviklingen.

Her falder antallet af fattigeAntal personer med mindre end 100.000 kroner i årlig disponibel indtægt*. De 10 kommuner med størst procentfald i gruppen.
Note: Den disponible indkomst er kort fortalt et udtryk for, hvor mange penge en person har til rådighed, når vedkommende har fået løn, betalt skat og modtaget eventuelle overførselsindkomster. Kapitalindkomst i form af eksempelvis renteindtægter indgår også.

Tilsvarende paradoksalt kan man i Roskilde opleve noget nær begejstring over at have fået 2.384 flere borgere med en årlig disponibel indkomst under 100.000 kroner siden årtusindeskiftet. Man havde 10.522 i forvejen, så stigningen har været på 23 procent.

Klik her for at læse artiklen: Nyrige danskere sætter sig på hovedstaden

Det er skam en positiv udvikling, mener formanden for beskæftigelses- og socialudvalget, Bent Jørgensen (V). For det er blandt andre ham, der har taget imod de unge, som nu kan sikre fremtidig vækst og fremgang for kommunen.

»Siden årtusindeskiftet har vi haft en stigning på 1.700 16-19-årige og 800 20-24-årige. Sammenlagt 2.500 unge, som typisk er i den laveste indkomstkategori, og som er kommet til byen for at uddanne sig. Så vi ser det ikke som et problem, men en positiv demografisk udvikling. Og hvis vi ser på vores sociale udgifter, har vi ikke oplevet en tilsvarende stigning,« forklarer han.

Vi har ikke den uddannelseskapacitet, der kan fastholde de unge, og heller ikke de ufaglærte arbejdspladser, som nogle måske kunne hænge fast i. Holger Schou Rasmussen (S), borgmester på Lolland

Bent Jørgensen kan glæde sig over at have hele paletten af uddannelsesinstitutioner i sin kommune – universitet, University College, gymnasium, teknisk skole, teknisk gymnasium og slagteriskole.

»Det lover godt for fremtiden,« mener han.

Bare ikke mine børn

Men hvad der er godt for Roskilde og hovedstadsområdet i det hele taget, er skidt for blandt andre Lolland. Her står borgmester Holger Schou Rasmussen (S) og kigger langt efter de unge, som i en massiv strøm forlader kommunen. Det er også i den udvikling, at borgmesteren finder den væsentligste forklaring på, at færre af hans borgere i statistisk forstand er fattige.

»Vi har lige lavet en fraflytteranalyse, der viser, at det er alle vores unge mellem 18 og 24, som fraflytter landsdelen - enten for at få uddannelse eller arbejde. Sidste år mistede vi 908 borgere og heraf rigtig mange unge. Vi har ikke den uddannelseskapacitet, der kan fastholde de unge, og heller ikke de ufaglærte arbejdspladser, som nogle måske kunne hænge fast i,« beklager han.

Det er en trist udvikling, for vi jo alle sammen gerne have, at de unge bliver. Men holdningen er også, at ’det skal bare ikke være mine børn, for de skal ud og have en uddannelse. Marcel Meijer (S), borgmester på Samsø

Men selv om udviklingen er perspektivløs for udkantskommunerne, har de lokale borgmestre svært ved at se, hvordan det kan være anderledes.

Som Marcel Meijer fra Samsø siger:

»Det er en trist udvikling, for vi vil jo alle sammen gerne have, at de unge bliver. Men holdningen er også, at ’det skal bare ikke være mine børn, for de skal ud og have en uddannelse’.«

Udviklingen bremser fremtidig vækst

Også Høgni Kalsø Hansen, lektor i økonomisk geografi på Københavns Universitet, kan afvise enhver forklaring om, at faldende antal fattige er tegn på økonomisk genopretning i de fjerne landkommuner. Udviklingen skyldes slet og ret unges flugt mod uddannelser, som er blevet koncentreret i større byer, fastslår han.

Klik her for at læse artiklen: Udkantsdanmark bliver braindrainet

»Det er en udvikling, som også sætter en stopper for fremtidig vækst. Så det bliver et langt, sejt træk for øerne og landkommunerne. De unge kommer jo ikke tilbage, for der er ikke job. Og hvis der endelig er et job, er der ikke job til den anden i det parforhold, de i mellemtiden er kommet i,« siger han.

Netop den problemstilling oplever man lige nu på Lolland, hvor der er et vist skred på arbejdsmarkedet i forbindelse med den kommende Femern Bælt-forbindelse.

»Alle broerne skal udvides på motorvejsstrækningerne og de projekter og andre byggerier for omkring en milliard kroner er blevet fremrykket, så de ikke falder sammen med etableringen af Femern Bælt-forbindelsen. Derfor kan vi se en udvikling på arbejdsmarkedet, og det forklarer også, hvorfor udgifterne til overførselsindkomster er faldet,« siger borgmester i Lolland Kommune, Holger Schou Rasmussen.

Men kommer der den aktivitet i landsdelen i forbindelse med etableringen af forbindelsen til Tyskland, som, borgmesteren forventer, er arbejdsmarkedet blevet for affolket til at klare efterspørgslen.

»Der er nogle muligheder, som vi har tænkt os at gribe, og der er en positiv stemning. Vi venter bare på, at spaden bliver stukket i jorden. Så kommer vi til at mangle arbejdskraft,« håber han.

Krisen har ramt rige kommuner

Af de i alt 875.015 danskere, som ifølge Danmarks Statistik havde mindre end 100.000 i hånden til forbrug i 2012, udgjorde de 15-19-årige 339.236 og de 20-24-årige 180.671. Sammenlagt sætter de unge et kraftigt præg på fattigdoms-statistikken.

Her kommer der flere fattigeAntal personer med mindre end 100.000 kroner i årlig disponibel indtægt*. De 10 kommuner med størst procentstigning i gruppen.
fullscreen="msallowfullscreen" width="600" height="400">
Note: Den disponible indkomst er kort fortalt et udtryk for, hvor mange penge en person har til rådighed, når vedkommende har fået løn, betalt skat og modtaget eventuelle overførselsindkomster. Kapitalindkomst i form af eksempelvis renteindtægter indgår også.

I de velstående hovedstadskommuner er det imidlertid ikke kun tilflytninger af unge, der forklarer det stigende antal personer med en årlig disponibel indkomst under 100.000 kroner. De sidste seks års økonomiske krise har også spillet ind, mener Majbrit Berlau, formand for Dansk Socialrådgiverforening.

»Krisen har skabt et voksende arbejdspres på jobcentrene i de københavnske omegnskommuner,« fortæller hun.

Hvad der umiddelbart ser ud som fattigdom, kan godt være resultatet af en velstand, hvor den ene part går hjemme i erkendelse af, at der pt ikke er brug for vedkommende. Høgni Kalsø Hansen, lektor i økonomisk geografi på Københavns Universitet

Majbrit Berlau mener, at en medvirkende årsag til det voksende antal borgere, som statistisk set er fattige, er flere personer, der er røget ud af dagpengesystemet i de kommuner og måske ikke engang har kunnet få kontanthjælp – enten fordi ægtefællen tjener for meget, eller fordi de har haft formue stående.

»Med den høje arbejdsløshed er der også folk, som er gået ud og har taget deltids- eller småjob her og der, som har givet langt lavere indtægt end de fuldtidsstillinger, de har haft tidligere,« mener hun.

Fattigdom med overskud

Også Høgni Kalsø Hansen fra Københavns Universitet mener, at krisen har påvirket familiernes økonomi negativt i de københavnske omegnskommuner, uden at der nødvendigvis ligger en alvorlig forarmelse bag tallene.

»Hvad der umiddelbart ser ud som fattigdom, kan godt være resultatet af en velstand, hvor den ene part går hjemme i erkendelse af, at der p.t. ikke er brug for vedkommende,« mener han.