Forsker efter OK18:

'De faglige ledere vil have en langt større selvtillid til at råbe op'

Af
| @GitteRedder

De offentligt ansatte har stemt massivt ja til de nye overenskomster. Tre eksperter giver her deres bud på de udfordringer, der venter lige om hjørnet for de ansatte og fagbevægelsen efter OK18. Innovationsminister Sophie Løhde (V) gør klogt i at bide mærke i det faglige sammenhold blandt lønmodtagerne, inden hun snart lancerer en reform af det offentlige, vurderer forsker.

Fagbevægelsen kunne i går glæde sig over overvældende opbakning til de overenskomster, som kom til verden efter en hård og dramatisk fødsel i foråret. Opbakningen vil nok i efteråret blive omsat til kraftig modstand mod dele af regeringens ønsker om reform af det offentlige.

Fagbevægelsen kunne i går glæde sig over overvældende opbakning til de overenskomster, som kom til verden efter en hård og dramatisk fødsel i foråret. Opbakningen vil nok i efteråret blive omsat til kraftig modstand mod dele af regeringens ønsker om reform af det offentlige. Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau/Scanpix.

 

99 procent af akademikerne i den offentlige sektor stemte ja til deres nye overenskomster.

98 procent af kontorassistenter, dyrepassere og laboranter i HK-Stat stemte ja. 

Og 97 procent af socialrådgiverne i Dansk Socialrådgiverforening satte kryds ud for ja i urafstemningen om deres nye overenskomst.  

Ja-procenter over 90 ved en urafstemning om nye overenskomster er yderst sjældne, men da resultaterne fra afstemningerne om nye overenskomster inden for det offentlige tikkede ind mandag, kunne hele 11 fagforbund melde om, at mere end 90 procent af medlemmerne havde stemt ja til overenskomsterne (OK18).

Historisk mange stemte

Samtidig var der historisk høje stemmeprocenter. Langt hovedparten af alle fagforbund med medlemmer ansat i det offentlige kunne melde om markant flere stemmer end ved tidligere afstemninger.

Dansk El-forbund er topscorer med en stemmeprocent på 80, mens Danmarks Lærerforening og HK/Stat kunne juble over en stemmeprocent på 78. Kun i Fængselsforbundet var stemmeprocenten under 50. 

Man skulle nærmest have boet på Mars, hvis man ikke har hørt om OK18 i dette forår. Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet

På et bagtæppe af konfliktvarsler og dramatiske og langstrakte overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen bød finalen på OK18 kort sagt på en tiltrængt solstrålehistorie for dansk fagbevægelse.

Tre arbejdsmarkedsforskere, som Ugebrevet A4 har talt med, vurderer samstemmende, at det er et kæmpe skulderklap til fagbevægelsens topforhandlere fra medlemmerne.

Når fagforbund på stribe stemmer markant ja til de nye overenskomster, ligesom stemmeprocenten stiger markant, er det ikke for meget at tage store gloser som »historisk« og »revitalisering« i sin mund. Det vurderer forskerne.

Arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet Laust Høgedahl taler om, at de høje stemmeprocenter giver aftalerne styrke og vitalitet.

»Man skulle nærmest have boet på Mars, hvis man ikke har hørt om OK18 i dette forår. Det er lykkedes at mobilisere lønmodtagere i hele landet. På arbejdspladser, ved møder og på de sociale medier,« siger Laust Høgedahl.

Han tilføjer, at flere fagforbunds digitalisering af afstemningerne også har været med til at skyde stemmeprocenterne i vejret. 

Det betyder meget for hele forhandlingssystemet, når mange tager stilling til forligene, pointerer forskeren fra Aalborg Universitet.

»Det giver aftalerne legitimitet. Vi har haft en lang periode, hvor stemmeprocenten var for nedadgående, og hvor man talte om, at det kunne give legitimitetsproblemer, når aftalerne skulle udmøntes.«

»De høje stemmeprocenter viser, at demokratiet er levende i den danske model. Det er rigtig godt, både for lønmodtagere og arbejdsgivere,« siger Laust Høgedahl. 

Men selv om der jubles i forbundshusene lige nu, mener  Høgedahl  stadig, at der er god grund til at evaluere hele det dramatiske forhandlingsforløb og at gøre sig overvejelser om den danske models duelighed.

»Ved flere lejligheder var vi tæt på en storkonflikt. Hvad sker der næste gang, arbejdsgiverne bliver beskyldt for at indtage en dobbeltrolle?«

»Forligsinstitutionen har været hullet som en si. Læk fra begge parter har været et problem. Man er nødt til at finde en løsning, så man sikrer tillidsfulde rammer for kommende forhandlinger,« siger Laust Høgedahl.  

Lærerne kom kun halvt i mål

Selv om lærerne længe havde støtte fra de øvrige fagforbund, lykkedes det ikke at forhandle en ny arbejdstidsaftale på plads med Kommunernes Landsforening. I stedet skal en kommission nu granske lærernes arbejdstid, før der gøres et nyt forsøg ved forhandlingsbordet i 2021.

Trods store frustrationer blev det til et ja til kommissions-modellen fra 75 procent af de lærere, der deltog i afstemningen. 

»Hvis lærerne vitterligt ønskede en konflikt, så havde de muligheden for at stemme nej. Resultatet er et klart signal fra lærerne om, at man synes, at kommissionen er fornuftig nok eller i hvert fald bedre end alternativet, som havde været en konflikt. Også her er den høje stemmeprocent vigtig, for det give en legitimitet,« pointerer Laust Høgedahl.

Medlemmerne oplever overenskomstsystemet som relevant, og det er meget positivt for den danske model. Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet

Han tilføjer, at der også er knyttet klare forventninger til kommissionens arbejde.  

»Kommissionen skal levere. Ellers vil man se meget utilfredse lærere,« siger Laust Høgedahl. 

Vi ser i højere grad værdien af overenskomster nu

Den tårnhøje ja-procent er ifølge arbejdsmarkedsforsker på FAOS ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen udtryk for, at sosu'er, lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte for alvor har fået værdien af overenskomster ind på lystavlen.

»Både den høje stemmeprocent og den høje andel af ja-stemmer viser først og fremmest, at den her overenskomstrunde har haft rigtig meget betydning for de enkelte medlemmer.«

»Alt i alt er urafstemningerne om OK18 udtryk for, at medlemmerne oplever overenskomstsystemet som relevant, og det er meget positivt for den danske model,« siger Nana Wesley Hansen.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Hun fremhæver, at mediernes massive dækning af det dramatiske OK18-forløb  kombineret med fagforbundenes musketéred - og selve forhandlingsresultatet - altsammen har bidraget til, at få det store flertal af offentligt ansatte til at stemme.

»Jeg tror, at det hele spiller sammen i de her høje stemmeprocenter. Men det er første gang, at man har mobiliseret på tværs af fagforbundene, og det har medlemmerne kvitteret for,« siger hun.

Revitalisering på det rigtige tidspunkt

Arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet og professor Bent Greve betegner den høje stemmeprocent og entydige opbakning til overenskomstfornyelsen som en historisk sejr for fagforbundene FOA, BUPL, Dansk Sygeplejeråd og andre faglige organisationer på det offentlige område.   

Han tøver ikke med at sige, at resultatet af OK18 må være et drømmeresultat for de faglige ledere.

»Med OK18 er der sket en form for revitalisering af fagbevægelsens rolle i den offentlige sektor. Og den revitalisering kommer på det helt rigtige tidspunkt, fordi der er nye reformer og sandsynligvis effektiviseringer på vej, hvor fagforbundene for de offentligt ansatte får brug for at stå sammen,« siger Bent Greve.

Mange steder i den offentlige sektor er der frustrationer over ringe arbejdsvilkår. Bent Greve, arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet

Allerede i næste uge præsenterer regeringens Ledelseskommission sine bud på, hvordan man kan fremme bedre ledelse i den offentlige sektor. Og til efteråret kommer innovationsminister Sophie Løhde (V) med en ny sammenhængsreform for den offentlige sektor. Her vil hun forsøge at effektivisere og afbureaukratisere det offentlige samt blandt andet nedbringe sygefraværet. 

Energiboost

Bent Greve vurderer, at OK18-resultaterne har givet et energiboost til formænd for flere fagforbund. Blandt andre Mona Striib (FOA), Grete Christensen (Dansk Sygeplejeråd), Anders Bondo Christensen (Danmarks Lærerforening)  og Elisa Bergman (BUPL), så de vil lægge arm med Sophie Løhde, hvis de politiske initativer rammer skævt set med sosu'ernes, pædagogernes og andre offentligt ansattes øjne. 

»Medlemmernes opbakning vil helt naturligt give mere energi til også at tage de diskussioner, der ligger forude med regeringen. Mange steder i den offentlige sektor er der frustrationer over ringe arbejdsvilkår, og de faglige ledere vil have en langt større selvtillid til at råbe op, hvis de finder, at regeringens reformforslag går den forkerte vej,« vurderer Bent Greve.

Professoren pointerer, at OK18 også er en opbakning fra medlemmerne til, at der skal være en eller anden for musketer-ed, når man er udfordret. 

»De offentligt ansatte er blevet klar over, at det nytter at stå sammen, for det styrker forhandlingspositionen. Og det kan man også lære af til næste gang,« siger han.

Musketér-ed bliver gransket

På Aalborg Universitet mener Laust Høgedahl, at det sjældne sammenhold - musketéreden - på lønmodtagersiden nu bør analyseres grundigt. 

»Leverede musketéreden det, den skulle? Leverede den mere end forventet? Arbejdsgiverne kunne have ladet være med at acceptere forliget og taget konflikten. Men vi er tæt på et folketingsvalg, og det har også betydning for, hvordan man ser på en konflikt,« bemærker Laust Høgedahl. 

Om lønmodtagerne vil sværge en ny ed i 2021, er han ikke sikker på. 

»Så vil arbejdsgiverne også se på, hvordan de kan svare mere aktivt igen,« vurderer forskeren.

Forsker: Løhde er tvunget til at lytte

Bent Greve er ikke i tvivl om, at Sophie Løhde allerede har noteret sig den overvældende opbakning blandt 750.000 offentligt ansatte til deres faglige topforhandlere.

»Det ville være klogt af Sophie Løhde at tage bestik af det kolossale sammenhold og opbakning til OK18, for det viser jo, at store grupper af offentligt ansatte står sammen om, hvad der skal ske i den offentlige sektor.«

»Det vil være fornuftigt af en minister, der har en stor reform af den offentlige sektor på vej, at lytte til de bekymringer og frustrationer hos offentligt ansatte, som der har været udtrykt i forbindelse med forhandlingerne om de nye overenskomster,« fastslår Bent Greve.

Han fremhæver som et eksempel, at retten til den betalte spisepause blev et stort tema under OK18, fordi pausen ifølge lønmodtagerne blev symbol på vedvarende angreb på arbejdsvilkårene.

»OK18 blev jo også et opgør for at stoppe forringelser af arbejdsvilkårene i velfærdsdanmark. Slagsmålet om spisepausen handlede i virkeligheden om en dyb frustration over den offentlige sektors ledelse i en kombination af konstante besparelser, udflytning af statslige arbejdspladser og fjernelse af fridage mellem jul og nytår.«

»Derfor vil det være fornuftigt af Sophie Løhde at tænke over, hvilket reaktionsmønster hun får, hvis hun ikke er opmærksom på både at tage hensyn til ledere og medarbejdere,« siger han.

Selvom Sophie Løhde kan forvente kamp til stregen fra fagbevægelsen, fremhæver Bent Greve, at fagbevægelsen også vil møde med faglige ledere, der er klar til at gå i konstruktiv dialog om fornyelse af den offentlige sektor.

»Så Sophie Løhde skal også tage bestik af, at rigtig mange medarbejdere gerne vil i dialog om at reformere og forny den offentlige sektor. Og her vil diskussionen om forholdet mellem faglighed og ressourcer være central,« fastslår Bent Greve.

Når ministeren kalder sit nye udspil en sammenhængsreform, skal hun ifølge Bent Greve tages på ordet og vide, at for professionsuddannede sygeplejersker, pædagoger, lærere og ergoterapeuter, hænger den offentlige sektors kvalitet snævert sammen med en mulighed for at kunne bruge deres faglighed.