Danskerne vil have hurtigere ret til dagpenge

Af

Selv om regeringen i går overraskede med endnu en ny, midlertidig dagpengejustering, ønsker de fleste danskere nu en varig ændring af dagpengesystemet. Selv blandt vælgere, der vil stemme på partierne bag dagpengereformen, efterlyser seks ud af ti, at genoptjeningskravet nedsættes markant fra de nuværende 52 uger.

Foto: Foto: Daniel Hjorth, Polfoto

LAPPELØSNING Mens statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) i går åbnede op for omfattende ændringer af det danske dagpengesystem, melder 66 procent af danskerne, at retten til at genoptjene dagpenge skal sættes mærkbart ned fra de nuværende 52 uger, der blev indført af Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Radikale i 2010.

Selv blandt de vælgere, der ville stemme på reformpartierne ved et valg i morgen, vil hele 59 procent forkorte genoptjeningskravet til 26 eller endda helt ned til 13 uger.

Det fremgår af en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget blandt 2232 danskere i dagene op til regeringens seneste midlertidige dagpengeløsning.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er enig i, at genoptjeningskravet bør ændres igen.

»Det er åbenlyst, at det er for ufleksibelt og ikke et solidt nok system som Vestager, Thulesen-Dahl og Lars Løkke (partiformænd for henholdsvis Radikale, Dansk Folkeparti og Venstre, red.) har fået skruet sammen,« siger hun.

Enhedslisten indleder på torsdag forhandlinger med regeringen om blandt andet finansieringen af den nye arbejdsmarkedsydelse.

For voldsom ændring

Hos vælgere, der vil stemme på Enhedslisten, SF eller Socialdemokraterne, vil kun 11 procent fastholde genoptjeningskravet på et år, som vi kender det i dag. 56 procent vil rulle det tilbage til 26 uger, mens 23 procent mener, at retten til at generhverve dagpenge bør kunne ske i løbet af kun 13 uger.

Verner Sand Kirk, direktør i AK-Samvirke, der er brancheorganisation for a-kasserne, mener, at danskerne, siden dagpengereformen trådte i kraft, er blevet klar over, at halveringen af genoptjeningskravet var for voldsom.

For når politikerne i ét hug både halverer dagpengeperioden og fordobler genoptjeningskravet, giver man dagpengeforsikrede en dobbelt straf, vurderer Verner Sand Kirk, der anklager Finansministeriets embedsmænd for ikke at have forstået mekanikken bag genoptjeningskravet og halveringen af dagpengeperioden.

»Du fjerner på den ene side nogle klip fra klippekortet. Og på den anden side fordobler du samtidig prisen på klippekortet. Det betyder, at det for mange virker udsigtsløst at genoptjene dagpengeretten igen. For hvis du får et barselsvikariat på 11 måneder og passer det til punkt og prikke, kan du miste dagpengene dagen efter alligevel. De fleste opfatter jo ellers genoptjeningsretten som et middel til at bevise, at du er arbejdsduelig,« siger han.

Det helt store problem

Også Torben Poulsen, leder af Metals a-kasse, glæder sig over, at danskerne vil have genoptjeningskravet gjort kortere igen. Det er der brug for, påpeger han.

Torben Poulsen vurderer, at genoptjeningskravet bliver et af de vigtigste instrumenter at kigge på, når en dagpengekommission senest i foråret 2015 skal offentliggøre sit bud på det, statsministeren i går kaldte ’et nyt, moderne og mere fleksibelt dagpengesystem’.

»Genoptjeningskravet er det helt store problem. Man gør det ekstremt svært, specielt for mange timelønnede, at genoptjene retten til dagpenge igen. Der bliver flere og flere vikaransættelser og kortvarige job. Arbejdsgiverne vil mere end tidligere have folk hurtigt ind og ud igen, og derfor har vi brug for et genoptjeningskrav ned til 13 uger, hvis vi vil have et fleksibelt arbejdsmarked. Det er helt berettiget, synes jeg.  Og derfor er det glædeligt at se, at danskerne kan se problemet i de nuværende regler,« siger han.

Den konservative arbejdsmarkedsordfører, Benedikte Kjær, er ikke overraskende helt uenig.

Hun mener ikke, at der er et problem med hverken genoptjeningskravet eller med det nuværende dagpengesystem overhovedet. For hvis man ser på dagpengesystemet i en sammenhæng og sammenligner med andre landes dagpengesystemer, er det hele ikke så slemt, påpeger hun.

»Man kan ikke bare pille enkeltdele ud, genoptjeningskravet eksempelvis. Man må se på helheden. Man kan sige, at det her er en reaktion på det store fokus, der er i medierne, og som i høj grad er skabt af Enhedslisten,« siger Benedikte Kjær, der også afviser, at dagpengereformen blev indfaset for voldsomt, sådan som Helle Thorning-Schmidt ellers i går begrundede den midlertidige arbejdsmarkedsydelse.

Enhedslisten får skyld for ballade

Ifølge Benedikte Kjær ville en borgerlig regering – hvis man havde genvundet valget i september 2011 - aldrig være kommet dertil, at man skulle lave lappeløsning på lappeløsning for at redde dagpengemodtagere fra at falde ud af systemet. Fokus ville simpelthen have været et andet sted, vurderer hun.

»Vi ville i stedet have mere fokus på, hvordan vi får folk til at komme i arbejde og få ledige til at udnytte de jobåbninger, vi ved, der er,« siger Benedikte Kjær.

Direkte adspurgt mener hun, at hendes egne vælgere i høj grad ligger under for den ballade, som dagpengereformen har skabt i offentligheden.

»Det her er i høj grad en reaktion på det store fokus, der har været i medierne. Og fokus har i høj grad været skabt af Enhedslisten,« siger hun.

Det udsagn vender Rune Stubager, lektor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, tilbage imod Benedikte Kjær:

»Set fra Benedikte Kjærs stol må det i så fald være bekymrende, at Enhedslisten er i stand til at overtale hendes vælgere til at synes, at den politik, hun står for, er et problem. Især fordi vi i forvejen ved, at vælgerne har en tendens til at mene, at den politik, deres parti står for, er den rigtige. Ja, man må sige, at Enhedslisten har haft held til at sætte dagsordenen, men de har også fået god hjælp, fordi der faktisk er et større antal, end man regnede med, som falder ud af dagpengesystemet,« siger Rune Stubager.

Dagpengeperioden er i orden

Men mens danskerne mener, at genoptjeningskravet skal ændres igen, er de mindre opsatte på, at dagpengelængden igen skal rulles tilbage til fire år.

Helt overordnet står 49 procent af befolkningen bag den halverede dagpengeperiode fra fire til to år, mens 45 procent er imod.

I stedet bør der laves en varig ændring af dagpengesystemet. Det vurderer i hvert fald 42 procent af danskerne i undersøgelsen.

Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, lover regeringen fortsat kamp for det, hun kalder ’et mere solidt, robust og fleksibelt dagpengesystem’ i fremtiden.

»Stod det til Enhedslisten, skulle Vestager, Thulesen-Dahl og Lars Løkkes dagpengeforringelser rulles tilbage. Hellere i dag end i morgen. Det har vist sig, at deres antagelse om, at hvis man bare tog pengene fra folk, så skulle de nok få et arbejde – den holdt ikke,« siger hun.

Nyt dagpengesystem undersøges

Johanne Schmidt-Nielsen vil dog ikke lægge sig fast på, om at dagpengeperioden bør rulles tilbage til fire år igen.

»Man kan skrue det sammen på mange måder. Men jeg synes, det er fint at få en længere periode og gøre det lettere at genoptjene retten til dagpenge. Det er klart. Derudover har vi foreslået en jobgaranti for dem, der falder ud. For det afgørende for os er, om man er villig til at arbejde eller ej. Hvis man er ledig, fordi der ikke er arbejde at få, og man gør, hvad man kan for at få det, så ser vi ingen grund til at, man mister dagpengene,« siger hun.

Til efteråret ventes et udvalg med tidligere socialdemokratisk minister Carsten Koch i spidsen at komme med nogle anbefalinger til, hvordan man nemmere kan få jobparate ledige i arbejde. Året efter ventes samme udvalg at komme med et udspil til, hvordan indsatsen rettet imod de ikke-arbejdsmarkedsparate ledige forbedres. Og senest i foråret 2015 ventes den såkaldte dagpengekommission at komme med en rapport, der kan føre til et nyt dagpengesystem.

 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.