OK18

Danskerne klapper de varme hænder frem før vigtige forhandlinger

Af | @GitteRedder

Sygeplejersker og sosu'er skal have en mærkbar højere løn end nu, og der er penge til at lønne de varme hænder bedre. Det siger danskerne i en ny måling før snarlige forhandlinger om nye overenskomster for alle ansatte i det offentlige. Men arbejdsgiverne vil næppe til lommerne, vurderer forsker og spår om strejker.

Innovationsminister Sophie Løhde (V) kan godt forberede sig på et heftigt forår, hvis hun ikke får penge op af statskassen til lønstigninger for offentligt ansatte. Det vurderer professor Henning Jørgensen. 

Innovationsminister Sophie Løhde (V) kan godt forberede sig på et heftigt forår, hvis hun ikke får penge op af statskassen til lønstigninger for offentligt ansatte. Det vurderer professor Henning Jørgensen.  Foto: Olafur Steinar Gestsson/Scanpix.

 

Giv offentligt ansatte og specielt de varme hænder - blandt andre sygeplejersker og sosu'er - en klækkelig lønforhøjelse.

Det er budskabet fra danskerne i en ny omfattende undersøgelse udført for Ugebrevet A4. Dermed sender danskerne et klart budskab til blandt andre minister for offentlig innovation Sophie Løhde (V). Hun står i spidsen for de snarlige forhandlinger om nye overenskomster for de ansatte i staten. 

Hver anden dansker erklærer sig i undersøgelsen enige i, at »vi som samfund har råd til at give de offentligt ansatte en mærkbar lønforhøjelse, når forhandlingerne om nye overenskomster for offentligt ansatte begynder i 2018«. Kun hver femte dansker er uenig i det udsagn. 

Blandt lærere, pædagoger og andre offentligt ansatte er det syv ud af ti, der mener, at der er nok penge i samfundsøkonomien til at give dem - altså offentligt ansatte - en mærkbar lønforhøjelse.  

Men også fire ud af ti privatansatte i industrien og på byggepladserne mener, at vi som samfund har råd til at aflønne de offentligt ansatte mærkbart bedre end i dag.

Det er kun på sin plads, at sygeplejersker får noget mere i løn. Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd

Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4 med deltagelse af 2.680 repræsentativt udvalgte danskere. 

Røde vælgere mere rundhåndede 

Zoomer man ind på danskernes politiske holdninger, går der en klassisk frontlinje mellem røde og blå vælgere, hvor de røde vælgere er langt mere rundhåndede end blå vælgere. Således mener næsten tre ud af fire SF- og Enhedslisten-vælgere, at vi som samfund har råd til at give de offentligt ansatte mere i løn.

Blandt Socialdemokratiets vælgere er det seks ud af ti vælgere, der gerne bevilger de offentligt ansatte lønforhøjelse.

Liberal Alliances vælgere er dem, der nødigst ser offentligt ansatte få et lønhop. 45 procent af LA-vælgerne erklærer i undersøgelsen, at vi som samfund ikke har råd til at give de offentligt ansatte en lønforhøjelse.

Til gengæld er Venstres vælgere delt midt over i spørgsmålet. 35 procent af Lars Løkke Rasmussens vælgere mener, at vi har råd til at give de offentligt ansatte mere i løn, mens 36 procent mener, at vi ikke har.

Varme hænder skal have mest 

Spørger man danskerne om, hvilke faggrupper, der skal løftes i løn, kommer de varme hænder helt til tops. Sygeplejersker og sosu'er står først for til en lønforhøjelse, hvis danskerne skulle bestemme.  

62 procent af danskerne erklærer i undersøgelsen, at sygeplejersker efter deres opfattelse fortjener højere løn end i dag. 28 procent af danskerne mener, at sygeplejersker skal have samme løn som i dag, mens kun 1 procent af danskere mener, at de skal gå ned i løn.

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen kvitterer for danskernes lønforhøjelse med et glad »tusind tak«.

»Det er dejligt med opbakningen fra befolkningen. Det er en anerkendelse af det store arbejde, som sygeplejersker gør, og det store ansvar, som sygeplejersker har mange steder. Det er kun på sin plads, at sygeplejersker får noget mere i løn,« siger Grete Christensen.

 

Afhængig af om sygeplejersker arbejder på sygehuse eller på et kommunalt plejehjem eller som sundhedsplejerske tjener de på fuldtid i gennemsnit mellem cirka 29.000 og 33.000 kroner om måneden eksklusive pension og eventuelle genetillæg.

»Det er for lidt, og jeg kan godt forstå, at befolkningen undrer sig, når de hører, hvad en helt almindelig sygeplejerske egentlig tjener,« fastslår Grete Christensen.

Sosu'er skal have mere - akademikere mindre 

Udover sygeplejerskerne mener danskerne også, at sosu-hjælpere og sosu-assistenter bør stige i løn. 58 procent mener, at sosu'erne skal have et lønhop.

På tredjepladsen kommer politibetjentene, som 52 procent af danskerne gerne ser får mere i lønningsposen.

Danskerne er mere delte, når det kommer til at give pædagoger og lærere en egentlig lønforhøjelse. Således mener godt hver tredje vælger, nemlig 35 procent, at lærerne fortjener højere løn, mens godt hver anden, 52 procent, mener, at de skal have samme løn som i dag.

For akademikerne i ministerier, styrelser og på rådhuse rundt omkring i Danmark, er undersøgelsen til gengæld dårlig nyt.

Ikke en gang hver tiende vælger mener, at akademikere i stat, regioner og kommuner skal have højere løn.

Og hver fjerde dansker erklærer ligefrem, at akademikerne skal have lavere løn end i dag.

Løhdes vælgere bevilger lønstigninger   

Arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, professor Henning Jørgensen, kalder det bemærkelsesværdigt, at der generelt i befolkningen og også blandt privatansatte er en vilje til at give offentligt ansatte lønforhøjelse.

»Danskerne mener ikke, at de ansatte, der udfører velfærdsopgaverne, bliver belønnet tilstrækkeligt i dag,« siger Henning Jørgensen.

Han hæfter sig ved, at godt hver tredje Venstre-vælger, nemlig 35 procent, mener, at samfundet har råd til at give offentligt ansatte en højere løn.

»Så Sophie Løhde har ikke hele sit bagland med sig, hvis hun ved overenskomstfornyelsen ikke vil give ved dørene,« anfører professoren.

Han noterer, at det er velfærdssamfundets frontsoldater, der står til lønhop, mens administratorer og skrankepaver, som borgerne ikke møder, skal gå ned i løn ifølge danskerne. 

»Djøf'iseringen slår igennem her. Der er skabt et billede af akademikerne som papirnussere, der er ansvarlige for new public management og andre dårligdomme.«

»Sandheden er jo, at vi ikke kan have en offentlig sektor uden gode akademikere, men de har både været for defensive og for dårlige til at fortælle om deres betydning, og det straffes de for i målingen,« fastslår Henning Jørgensen. 

Der skal lønstigninger på bordet  

FOA-formand Dennis Kristensen kalder undersøgelsen et særdeles opmuntrende skulderklap inden sværdslaget om fornyelse af overenskomsterne.  

»Efter nogle trange år, hvor der er skåret gevaldigt i den offentlige velfærd, og der er røget 30.000 job under krisen alene i kommunerne, siger danskerne nu klart, at der er brug for at genopbygge velfærden. Og det gælder både i forhold til service til borgerne og de ansattes muligheder for at levere et godt stykke arbejde til en ordentlig løn,« siger Dennis Kristensen.

- Hvad kan fagbevægelsen bruge undersøgelsen til frem mod forhandlingerne om en ny overenskomst?

»Den understøtter vores indgangsvinkel om, at vi skal have en fremgang i reallønnen, så vi får del i den stigende velstand i samfundet. A4-undersøgelsen er en flot og markant opbakning til, at der skal en ordentlig lønstigning på bordet,« siger Dennis Kristensen.

For øjeblikket diskuterer Sundhedskartellet, Socialpædagogernes Landsforbund, pædagogforbundet BUPL og FOA krav i forhold til ligeløn og for lavtlønnede grupper. Krav som de vil rejse i fællesskab ved overenskomstbordet.

»De fælles krav skal gøre indhug i uligelønnen og løfte de lavest lønnede. Det har tydeligvis også befolkningens bevågenhed, at vi i fællesskab skal tilgodese nogle af de grupper, der har været mest pressede,« mener Dennis Kristensen.

Også formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen fremhæver, at undersøgelsen kan bruges til at pege på de uretfærdigheder, der er i lønnen for de kvindedominerede faggrupper i den offentlige sektor.

Offentligt ansatte skal ikke være lønførende 

Den kommende formand for Region Midtjylland Anders Kühnau (S) vil ikke udtale sig om, hvorvidt der er råd til lønstigninger til sygeplejersker, lægesekretærer, pedeller og andre på landets sygehuse. Han skal forhandle på Danske Regioners vegne, når de som arbejdsgiver skal forhandle overenskomst for cirka 135.000 ansatte i regionerne.

Vi skal ikke være lønførende i det offentlige. Anders Kühnau (S), forhandler for Danske Regioner ved overenskomstforhandlinger

»Jeg forhandler ikke overenskomster gennem pressen. Lønforhandlinger tager vi ved forhandlingsbordet,« siger Anders Kühnau.

- Mener du, at de offentligt ansatte har en passende løn i dag?

»De har en løn, der skal afspejle den løn, som også gives i resten af samfundet. Det vil sige, at det offentlige skal følge lønudviklingen i den private sektor. Vi skal ikke være lønførende i det offentlige, men vi skal selvfølgelig også have en løn og en lønudvikling, der nogenlunde modsvarer det vi ser i den private sektor.«

- Gør det indtryk på dig, at 67 procent af de offentligt ansatte mener, at de har for lav en løn, og kun 1 procent af sygeplejersker, sosu'er og andre offentligt ansatte mener, at de har for høj en løn?

»Det gør selvfølgelig indtryk, når de regionalt ansatte kommer med ønsker og krav, og så tager vi det til den tid,« fastslår Anders Kühnau og henviser til, at det først er senere i december, at de faglige organisationer præsenterer deres krav til arbejdsgiverne.

Ugebrevet A4 har også forsøgt at få en kommentar fra Kommunernes Landsforenings (KL) forhandler ved overenskomstforhandlingerne, borgmester Michael Ziegler (K).

Hård nød at knække

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen vurderer, at overenskomstfornyelsen på det offentlige område bliver en hård nød at knække til foråret.  

»Der snakkes, som om det var en krisesituation med den offentlige økonomi, og som om at det gjaldt om at få den private sektor til at nedbringe størrelsen af den offentlige sektor. Der er stadigvæk en retorik fra arbejdsgiverside, som om der ikke er råd til noget som helst. Men Moderniseringsstyrelsen (statens personalekontor med Sophie Løhde i spidsen, red.) KL og Danske Regioner ved godt, at nogle skal have noget mere, men det bliver ikke de kolde hjerner, men de varme hænder,« siger Henning Jørgensen.

Vi kan sagtens få et glohedt forår på det offentlige arbejdsmarked. Henning Jørgensen, arbejdsmarkedsforsker og professor ved Aalborg Universitet

Han fremhæver, at der allerede er flaskehalsproblemer nogle steder i den offentlige sektor. Blandt andet er der mangel på sosu-assistenter, hvilket er en udfordring for ældreplejen i mange kommuner.

»I de faggrupper, hvor der bliver mangel på medarbejdere, bliver arbejdsgiverne nødt til at give sig og komme med lønstigninger,« siger Henning Jørgensen og tilføjer, at udover lønkrav vil overenskomstfornyelsen også komme til at handle om såkaldte bløde pakker. Altså efteruddannelse, fritvalg, fleksibilitet og ikke mindst lærernes arbejdstid.

Glohedt forår på det offentlige arbejdsmarked 

Arbejdsmarkedsforskeren vurderer, at overenskomstforhandlingerne går i hårknude i foråret. Listen af punkter, der kan udløse konflikt, er udover reguleringen af løn også de statsansattes frokostpause, de såkaldte kutymefridage og ikke mindst lærernes arbejdstidsbestemmelser.   

»Konfliktscenariet er det mest sandsynlige, fordi arbejdsgiversiden ser ud til at være meget stejl, og der på den anden side er store forventninger hos lønmodtagerne. Vi kan sagtens få et glohedt forår på det offentlige arbejdsmarked,« fastslår Henning Jørgensen.

Der er langt større lyst til at være solidariske med hinanden, end jeg har oplevet i al den tid, jeg har været med. Dennis Kristensen, formand for FOA

Både Dennis Kristensen og Grethe Christensen betoner, at de faglige organisationer står skulder ved skulder.     

»Der er langt større lyst til at være solidariske med hinanden, end jeg har oplevet i al den tid, jeg har været med.«

»Det ses tydeligst ved, at vi har meddelt både staten, regionerne og kommunerne, at vi ikke kommer i gang med forhandlingerne, før de har fundet nøglen til at få indgået en arbejdstidsaftale med lærerne. Det er en forsinket solidaritet, som vi i virkeligheden skulle have udvist tilbage i 2013, men den har vi nu,« siger Dennis Kristensen.

Han skal i gang med sin sidste store forhandlingsopgave som fagforeningsleder, inden han går af som formand for FOA i april 2018.

»Det tegner til et meget varmt forår, hvor vi skal se, om solidariteten kan stå sin prøve«, siger han.