Danskerne sladrer løs på deres arbejdsplads

Af | @MichaelBraemer

Sladder og bagtalelse trives på danske arbejdspladser, hvor 39 procent inden for det seneste år har været berørt af problemet. Det er et resultat af, at vi fører hverdagslivet ind i arbejds-livet, siger arbejdspsykolog, som efterlyser regler for en ny arbejdspladskultur.

NYE TIDER Kollegaen, der hverken magter eller passer sit arbejde, den uretfærdige og inkompetente chef og så dem, der flirter dagen lang i krogene, før de går hjem til deres respektive ægtefæller.

Der er nok at sladre om på en arbejdsplads – og vi gør det! 39 procent af de danskere, der er aktive på arbejdsmarkedet, har inden for de seneste 12 måneder oplevet at være udsat for sladder og bagtalelse på deres arbejde. Det viser en undersøgelse, som Analyse Danmark har lavet for Ugebrevet A4.

Ifølge Einar Baldursson, leder af Center for arbejds- og organisationspsykologi ved Aalborg Universitet, er det højst overraskende og tankevækkende, at så mange lønmodtagere har sladder og bagtalelse inde på livet.

»Det burde variere meget fra det ene arbejdsområde til det andet. Derfor er 39 procent af en samlet gruppe et enormt højt tal,« siger han.

Einar Baldursson forklarer den udbredte sladder og bagtalelse med det moderne arbejdsliv, der får os til at lægge en stadig større del af vores sociale liv på arbejdspladserne. Med på arbejdet kommer derfor sladderen, som kan fungere fornuftigt i privatlivet, men får helt andre konsekvenser på arbejdspladsen. Det er problematisk og kræver en ny arbejdspladskultur, at vi fører hverdagslivet ind i arbejdslivet, påpeger han:

»På arbejdspladsen kan vi ikke frivilligt bestemme, hvem vi har socialt fællesskab med, og vi kan heller ikke trække os ud af fællesskabet. Hvor vi i vores private liv har mulighed for at finde et andet ståsted, hvis vi ved, at vi bliver bagtalt, så kan vi ikke undslippe på arbejdet. Her er vi låst fast inden for nogle ydre grænser, og inden for dem er vi nødt til at forholde os til hinanden.«

Med til forklaringen på den blomstrende sladderkultur på danske arbejdspladser hører også den udtalte mangel på formelle, hierarkiske strukturer, der kendetegner moderne arbejdspladser, mener Einar Baldursson. Det afføder nemlig en evig kamp om opmærksomhed, forfremmelse og spændende opgaver.

»Sladder bliver nemt til, at man stigmatiserer nogen – at man søger at finde de negative ting ved dem. Og på en moderne arbejdsplads, hvor vi hele tiden skal præsentere os, søge opmærksomhed og gøre os interessante, så er sladder og bagtalelse lige netop den måde, hvorved vi begrænser andres muligheder for at gøre det samme. Hele vores præstations- og performancekultur skaber let nogle meget ondsindede mekanismer,« siger Einar Baldursson.

Han forventer, at de psykologiske konsekvenser af udviklingen kommer til at præge dagsordenen på arbejdsmiljøområdet de kommende år, men mener ikke, at aktørerne på området er klædt på til at håndtere forandringerne. Derfor er han bange for, at svarene på problemerne kommer for sent.

Skæv fordeling af sladder

Arbejdsmiljøeksperter er dog enige om, at også et dårligt arbejdsmiljø sætter gang i sladderen. Derfor er det måske ikke overraskende, at sladderen ser ud til at belaste pædagoger samt social- og sundhedspersonalet, sosu’erne, mest. Et flertal på 52 procent af de to grupper har været udsat for sladder og bagtalelse inden for de seneste 12 måneder.

Håndværkere og ufaglærte er også udsatte. Blandt dem har henholdsvis 50 og 45 procent været ofre for sladder og bagtalelse inden for det seneste år.

Inger Bolwinkel, faglig sekretær i sosu’ernes forbund FOA, er meget opmærksom på det dårlige psykiske arbejdsmiljø inden for hendes fag. Hun mener, at der påhviler ledelsen et stort ansvar for at få stoppet sladderen i tide.

»Hvis arbejdsmiljøet ikke er i orden, begynder det hele at gå op i kliker og grupperinger, og så er det, sladderen kommer. Men starter man først med at sladre på en arbejdsplads, fjerner man også fokus fra selve arbejdet. Og i stedet for at samværet drejer sig om faglighed, kompetencer og sparring, så drukner det hele i sladder. Det er en ond spiral, hvor den enkelte let føler, at hun skal deltage i sladderen for ikke at blive udelukket fra inderkredsen,« siger Inger Bolwinkel.

Erhvervspsykolog Hanne Museth er ikke overrasket over, at også pædagoger topper listen over ofre for sladder og bagtalelse.

Hun kører i øjeblikket et projekt, der skal støtte og fastholde nyuddannede og nyansatte lærere og pædagoger på Vejle Kommunes skoler. Tidligere har der været et stort frafald og overgang til helt andre erhverv fra de to grupper.

»Det har været på kanten af at chokere mig, hvor klemte disse mennesker er rent arbejdsmæssigt. Klemte i forhold til den opgave, det er at være henholdsvis pædagog og lærer for børnene og komme af med sin undervisning, og klemte af grænseoverskridende børn, som gør det rigtig svært for dem at finde deres egen professionelle rolle,« siger hun.

De unge lærere og pædagoger kommer ofte til at stå alene med deres problemer, og det gør dem sårbare og frustrerede, hvilket igen præger samarbejdet på skolerne negativt, fortæller Hanne Museth.

»Når man er frustreret på en arbejdsplads, og det også afspejler sig i den måde, man indbyrdes kommunikerer og samarbejder på, så vil sladderen og bagtalelse jo være det næste. Et sted skal man jo have frustrationen vendt,« siger hun.

Sladder og bagtalelse på en arbejdsplads er altid et tegn på, at arbejdsmiljøet er anspændt – at folk er kørt ned, bange for at blive det eller i klemme, mener Hanne Museth. Hun opfordrer til, at man sammen med ledelsen på de enkelte arbejdsplader laver politikker for, hvordan man opfører sig over for hinanden og samtidig aftaler, hvad der skal ske, hvis reglerne ikke overholdes.

»Ellers er en sådan politik ikke det papir værd, den er skrevet på. For enhver negativ adfærd på en arbejdsplads, som ikke prompte bliver korrigeret, bliver lynhurtigt en accepteret adfærd. Så bliver det en del af kulturen, at man altid kan sidde og sige noget skidt om hinanden,« er hendes erfaring.

Miljøkonsulent i forbundet 3F Palle Larsen går også ind for nedfældede regler for, hvordan adfærden skal være på en virksomhed. Alene det at skabe opmærksomhed om problemerne og få dem diskuteret vil hjælpe, siger han med henvisning til, at ubehagelige drillerier ifølge A4’s undersøgelse er et mindre problem end sladder og bagtalelse. »Kun« 15 procent af den aktive arbejdsstyrke er blevet drillet på en ubehagelig måde inden for det seneste år.

Palle Larsen vover den påstand, at når der drilles langt mindre, end der sladres, så er det en positiv effekt af, at der på arbejdspladserne har været fokus på omgangstonen nogle år.

»Det kan godt være, at blandt de stærke, som er lidt mere fremme i skoene – også på den ubehagelige måde – er nogen, der siger, at det er mere kedeligt. Men andre siger, at arbejdspladserne er blevet bedre steder at være. Der er mere ro på. Men vi har altså stadig et hængeparti med sladder, som kan foregå i krogene uden overvågning,« siger han.

Vores allesammens problem

Arbejds- og organisationspsykolog Einar Baldursson mener dog, at der er tale om et stort og alvorligt problem, når 15 procent har været udsat for ubehagelige drillerier i løbet af et år. For modsat sladder, der kan have en positiv funktion som nyhedsbringer og informationsspreder, er ondsindede drillerier éntydigt skadelige.

»Drilleri er en forfærdelig ting. For det første er det svært at forsvare sig mod den, og for det andet har de personer, der bruger den, ingen mulighed for at kontrollere den hårfine grænse mellem drilleri og mobning. I et moderne arbejdsliv med uklare magtstrukturer driller du for at bekræfte dig selv i, at du er noget. Det udvikler let et behov for at finde nogen at drille. Derfor er drilleri vores allesammens problem i fremtiden, hvis vi bare lader stå til,« siger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.