Danskerne sætter tal og kød på fattigdommen

Af

Titusindvis af starthjælp- og kontanthjælpsmodtagere befinder sig under, hvad danskerne ­definerer som fattigdomsgrænsen. Det viser en unik undersøgelse, som Ugebrevet A4 har foretaget. Det er fattigdom, hvis man ikke har råd til at sende børnene til sport eller holde fødselsdag, mener danskerne. Derimod er man ikke fattig, hvis man ikke har råd til en årlig ­flyrejse til udlandet. Flere eksperter anbefaler politikerne at definere en fattigdomsgrænse.

DÅRLIGE KÅR 11.194 kroner om måneden. Hvis man tjener mindre end det, er man i gennemsnitsdanskerens øjne fattig. Det fremgår af Ugebrevet A4’s nye undersøgelse, hvor danskerne definerer, hvad fattigdom er i Danmark anno 2008. I undersøgelsen, som er foretaget af Zapera for A4, gør et repræsentativt udvalg af danskerne, hvad talrige regeringer og folketingspolitikere ikke har formået, nemlig at sætte en grænse for fattigdommen.

Retter man sig efter danskernes fattigdomsgrænse, vil store grupper af befolkningen skulle karakteriseres som fattige. Det gør sig blandt andet gældende for flertallet af de godt 30.000 personer, der modtager kontant- eller starthjælp og ikke har børn.

Antallet af danskere, der lever under A4’s fattigdomsgrænse, er dog sandsynligvis langt større. Blandt andet har en undersøgelse fra Det Økonomiske Råd vist, at der er 165.000 danskere, som har en disponibel indkomst på godt 76.000 kroner i 2004-priser, hvilket er under, hvad danskerne angiver som fattigdomsgrænsen.

Fattigdom kan dog ikke alene afgøres på baggrund af ens indkomst. Derfor er de 1.039 udvalgte personer i Ugebrevet A4’s undersøgelse også blevet bedt om at tage stilling til, hvad man som man minimum skal have mulighed for at gøre og have, hvis man ikke skal være fattig. Det er en metode, som er blevet brugt gentagne gange før i udlandet og er anerkendt blandt forskere i ind- og udland til at måle flertallets syn på fattigdom.

Så hvad er fattigdom, hvis man spørger danskerne? Kort fortalt lyder svaret, at man er fattig, hvis man ikke har råd til:

  • At holde en fødselsdagsfest.
  • At ens barn kan gå til sport i fritiden.
  • En computer og adgang til internettet.
  • Et tv-apparat.
  • En mobiltelefon.
  • En månedlig tur i biografen.

Til gengæld afviser et flertal af danskerne, at det skulle være et fattigdomsproblem, hvis man ikke har råd til en bil, en månedlig tur på restaurant, en årlig flyrejse til udlandet, en daglig avis eller at putte økologiske varer i indkøbskurven.

Ifølge speciallæge og formand for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt, der både i overført og bogstavelig forstand har stået skulder ved skulder med de fattigste danskere i flere årtier, har danskerne en glimrende forståelse af, hvad der skal til for at skubbe folk ud i fattigdom i Danmark:

»Danskerne rammer lige i plet. De har en stor forståelse af, hvad der er nødvendigt, hvis man skal opretholde blot nogenlunde acceptable levevilkår,« siger han.

Samme oplevelse har professor i sociologi på Roskilde Universitetscenter John Andersen, der i mange år har forsket i fattigdom. Han mener, det er en cadeau til danskerne og A4’s undersøgelse, at der foretages en meget klar prioritering af, hvad der er og ikke er fattigdom.

»Den typiske kritik mod den her slags undersøgelser er, at de adspurgte vurderer alt til at være fattigdom, men det er ikke tilfældet her. Folk prioriterer rent faktisk. På den måde får vi et klart og betydningsfuldt billede af, hvad der opfattes som fattigdom,« siger han.

Højest på danskernes fattigdomsliste rangerer muligheden for at kunne sende sit barn til sport i fritiden. Kan det ikke lade sig gøre, vurderer 84 procent af danskerne, at man er fattig. Det er der en god grund til, mener Preben Brandt:

»At gå til sport er helt afgørende for ens socialisering og netværk. Børn, der ikke har de muligheder, har let ved at blive marginaliseret. Og har deres forældre samtidig ikke råd til at invitere børnenes klassekammerater til fødselsdag, forværres problemerne,« siger han og fortsætter:

»Ikke at kunne invitere kammerater med hjem og ikke kunne gøre gengæld med en fødselsdagsinvitation er afgørende katastrofalt. Det er virkelig noget, som børn får problemer med.«

Som Ugebrevet A4’s undersøgelse dokumenterer, er det en holdning, der deles af danskerne. Mindre entydig er opfattelsen af, hvor vigtig en mobiltelefon, en computer og adgang til internet er. Godt nok er der et flertal, der forbinder manglen på disse ting med fattigdom, men der er også mange – særligt i de ældre generationer – der har en anden opfattelse. For eksperterne er der dog ingen tvivl. Har du ikke mobil, internet og computer, er du sat af.

Preben Brandt fremhæver, at en computer og adgang til internettet i stadig voksende grad er nødvendigt, hvis man vil have service fra det offentlige, eller hvis et skolebarn skal orientere sig om, hvilke lektier hun har for til i morgen. Det hører med til den hverdag, som vi lever i.

Det samme gør sig gældende for mobilen. Den er simpelthen af afgørende betydning, særligt for de fattigste, fortæller chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen:

»De fattige og socialt udsatte er tvunget til at have en mobil, fordi der er færre og færre telefonbokse i byen. Når du ikke kan gå til en telefonboks, er det bydende nødvendigt at have en mobiltelefon, så du kan komme i kontakt med omverdenen og omverdenen med dig.«

I modsætning til et stort flertal af befolknin­gen mener Bjarne Lenau Henriksen også, at det er fattigdom, hvis man ikke har råd til en årlig flyrejse til udlandet. Men her sætter Preben Brandt grænsen:

»Der er smadderrart med en flyvetur. Men det er mere rekreativt end fundamentalt vigtigt. Det er et spørgsmål om behagelighed. Og der er nu engang forskel på folk,« siger han.

Bred enighed om fattigdomsgrænse

Ser man bort fra de forskelle, der er betinget af alder, er det bemærkelsesværdigt, at danskerne, rig som fattig, arbejder som funktionær og lavt- som højtuddannet, generelt er meget enige om, hvad fattigdom er og ikke er.

Det gør sig ikke alene gældende, når danskerne bliver bedt om at vurdere om varer, som eksempelvis økologisk mad og daglige aviser er en nødvendighed – hvad det ifølge flertallet ikke er. Men også når danskerne skal sætte kroner og øre på, hvad man minimum skal tjene om måneden før skat for ikke at være fattig.

Blandt respondenterne med en husstandsindkomst på under 200.000 kroner om året er gennemsnittet af besvarelserne på 11.881 kroner om måneden. For husstandsindkomster mellem 200.000 og 400.000 kroner er svaret 10.749 kroner. For husstandsindkomster på 400.000 til 600.000 kroner er svaret 10.937 kroner, og for de husstande, som tjener over 600.000 kroner om året, er svaret 11.916 kroner om måneden. Alt i alt er der altså blot 1.167 kroner i forskel mellem det højeste og det laveste gennemsnit.

Umiddelbart kan det undre, at danskerne er så enige om, hvad det vil sige at være fattig. Trods alt er det svært at forestille sig, at den gråhårede ejendomsmægler fra Nordsjælland og den hjemløse har de samme oplevelser og holdninger til dette spørgsmål.

Men som A4’s måling viser, er der på tværs af sociale og økonomiske skel forbløffende enighed om, hvad fattigdom er. Og faktisk er det også den erfaring, som man har fra tidligere udenlandske undersøgelser, fortæller professor i sociologi på Københavns Universitet Jørgen Elm Larsen.

»Der er tilsyneladende konsensus om, hvad det vil sige at være fattig. Og det er en god politisk begrundelse for at bruge den her type målinger til at fastlægge en fattigdomsgrænse,« siger Jørgen Elm Larsen.

Samme holdning har den pensionerede professor og mangeårige forsker i fattigdom Erik Jørgen Hansen, der mener, at metoden er yderst velegnet til at definere en fattigdomsgrænse.

»Den giver et klart billede af, hvad der i befolkningen anses for at være nødvendigt,« siger han.

Er du ejer eller lejer?

Blandt de forskere og eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, er der bred enighed om, at tiden er kommet til at indføre en fattigdomsgrænse herhjemme. Dog mener professor i sociologi ved Roskilde Universitetscenter John Andersen, at man skal tænke sig om to gange, før man bruger indkomsten som den grove indikator.

»Ikke mindst boligmarkedets udvikling har gjort det mere end svært at sammenligne to personer med den samme indkomst i dag. Der er en verden til forskel på ens økonomiske situation, hvis man sidder i en halvpebret lejelejlighed eller i en ejerbolig læsset med friværdi,« siger han.

Men det er altså ikke det samme som at sige, at en fattigdomsgrænse ikke kan fastlægges, mener John Andersen.

»Jeg synes, at det er en kæmpe svaghed, at vi ikke har en fattigdomsgrænse. Vi kan holde øje med og følge udviklingen i udlandsgælden og ventelisterne, men ikke med antallet af fattige. Det er dybt problematisk og mindsker opmærksomheden på problemerne,« siger John Andersen og fortsætter:

»Det er paradoksalt, at Danmark, som går for at være en af verdens bedste velfærdsstater, ikke kan finde ud af, hvad fattigdom er.«

Tågesnak om fattigdom

Det er en holdning, der i vidt omfang deles af professor Erik Jørgen Hansen:

»Alt bliver tågesnak i den politiske debat, hvis vi ikke kan opnå enighed om, at det er de og de ting, som man skal have for ikke at være fattig. Vi bliver nødt til at have en fattigdomsgrænse, hvis vi skal vide, hvad det er, vi taler om.«

Blandt politikerne er der imidlertid meget lidt vilje til blot at begynde at snakke om, hvad fattigdom er og ikke er.

Ugebrevet A4 ville gerne have velfærdsminister Karen Jespersen (V) og de tre socialordførere Ellen Trane Nørby (V), Vivi Kier (V) og Christian H. Hansen (DF), der repræsenterer det politiske flertal i Folketinget, til at tage stilling til, hvornår man er fattig i Danmark. Men ingen af dem har ønsket at svare på de konkrete spørgsmål om, hvorvidt man er fattig, hvis man ikke har råd til at sende sine børn til sport, ikke kan betale for en børnefødselsdag eller lever uden et tv.

Det vil Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksen gerne, og hun er i det store og hele enig med danskerne. Dog fastholder hun i modsætning til flertallet, at alle bør have råd til økologiske varer.

Selv om Socialdemokraterne endnu ikke har lagt sig fast på en fattigdomsgrænse, så er Mette Frederiksen også grundlæggende positivt indstillet over for det projekt.

»Har man først fastsat en grænse, så kan man begynde at diskutere, hvordan man bekæmper fattigdom. Desværre er meget af tiden i de seneste år gået med at diskutere, hvordan fattigdom opgøres. Nu er tiden kommet til at rykke videre og rent faktisk gøre noget ved problemet,« siger hun.

Det ser dog ud til at blive mere end almindeligt svært at få politisk flertal bag at fastsætte en grænse. Socialordfører for Venstre Ellen Trane Nørby er godt nok ikke principielt imod en fattigdomsgrænse, men hun har endnu ikke set en brugbar model, og hun har ikke ideer til, hvordan en fattigdomsgrænse kan fastlægges. Desuden er hun bange for, at man med en fattigdomsgrænse kommer til at forvride fokus.

»Det interessante er ikke at diskutere, om der er 100 færre eller flere fattige. Jeg frygter, at man gør fattigdom til en matematisk formel og skaber en kunstig debat i stedet for at have fokus på problemerne for de socialt udsatte,« siger hun.

Den holdning deler hun med Vivi Kier, der er de konservatives socialordfører. Hun mener ligefrem, at en fattigdomsgrænse er ubrugelig og en farlig sovepude, som blot vil få politikerne til at tænke, at de ikke behøver at gøre mere, hvis blot folk befinder sig over fattigdomsgrænsen.

Blandt de, som færdes side og side med de fattige hver eneste dag, er forventningerne til en fattigdomsgrænse imidlertid de stik modsatte. Her er ingen snak om sovepuder, men derimod et håb og en tro på, at en fattigdomsgrænse kan være med til fastholde fokus på fattigdommen i Danmark.

»Vi skal kunne klynge politikerne op på, at de skaber mere fattigdom. Det kan vi bedst gøre, hvis der er en fattigdomsgrænse,« siger chef for Kirkens Korshær Bjarne Lenau Henriksen.

Formand for Rådet for Socialt Udsatte Preben Brandt er helt enig. Han finder en fattigdomsgrænse afgørende for både den politiske og den generelle debat om fattigdom i Danmark.

»Vi har tal på, hvor mange der dør i trafikken, hvor mange der lider af kræft, og hvor mange der står på venteliste. Så det er da sært, at politikerne ikke er bare det mindste interesserede i at vide, hvor mange fattige der er i Danmark,« siger han.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.