Danskerne må give op før pensionsalderen

Af | @MichaelBraemer

En afskaffelse af efterlønnen vil bringe størstedelen af danskere under 45 år i en alvorlig klemme, fremgår det af ny undersøgelse. De vil nemlig ikke kunne holde så længe på arbejdsmarkedet, som det bliver nødvendigt på grund af den gradvise forhøjelse af folkepensionsalderen.

TOMRUM En meget stor del af danskerne forventer ikke, at de kan arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, efter at regeringen har fremlagt forslag om at afskaffe efterlønnen for alle, der i dag er under 45 år.

Kun 31 procent af danskerne under 45 år forventer i undersøgelsen, at de kan være aktive på arbejdsmarkedet, til de er 70 år eller mere. Netop 70 år vil være den alder, hvor en nuværende 40-årig kan trække sig tilbage som folkepensionist på grund af de gradvise forhøjelser af pensionsalderen, som indgår i velfærdsforliget fra 2006.

De 18-årige, som indgår i undersøgelsen, vil uden muligheden for efterløn skulle arbejde helt, til de bliver 72,5 år. De, der kommer allertættest på aldersgrænsen for, hvem der ifølge regeringens forslag skal have frataget muligheden for efterløn – de 44,5-årige – har udsigt til en pensionsalder på 68 år. Men selv denne udløbsdato vil et flertal af de under 45-årige ikke kunne leve op til. Kun 49 procent af dem svarer, at de vil kunne arbejde, til de er 66 år eller mere.

Ifølge professor Per H. Jensen, arbejdsmarkedsforsker og ekspert i efterløn på Aalborg Universitet, kan man godt regne med de yngres vurdering af, hvor længe de kan arbejde.

»Pensionssystemernes aldersgrænser giver et signal om, hvornår man kan tillade sig at forlade arbejdsmarkedet. Så de nuværende aldersgrænser påvirker utvivlsomt folks forudsigelser. Men lønmodtagerne vurderer i væsentlig grad også deres egen holdbarhed på arbejdsmarkedet på baggrund af praktiske erfaringer fra arbejdspladsen. De ser, hvad ældre kolleger kan og – ikke mindst – ikke kan i længden,« siger han.    

Derfor er der også himmelvid forskel på, hvor længe lønmodtagere under 45 år forventer at kunne være aktive på arbejdsmarkedet afhængigt af, om de arbejder i et håndværk eller med vidensarbejde i et akademisk miljø. Kun 9 procent af de under 45-årige medlemmer af et forbund under Akademikernes Centralorganisation (AC) regner med at være færdige som 62-årige mod hele 41 procent af LO-medlemmer i samme aldersgruppe.

Omvendt regner kun 15 procent af yngre LO-medlemmer med at kunne fortsætte på arbejdsmarkedet, til de er 70 mod 38 procent af de jævnaldrende AC-medlemmer.

Vrangforestilling

Tallene er vand på Peter Hummelgaard Thomsens mølle. Han er 27 år og formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU), som sammen med Dansk Folkepartis Ungdom (DFU) har dannet initiativet »Unge for efterløn«. Det skete i kølvandet på den debat, som statsministerens nytårstale og hans forslag om at afskaffe efterlønnen førte med sig.

Peter Hummelgaard Thomsen mener ikke, at behovet for efterløn er mindre for de generationer, der ifølge regeringen skal miste retten til den.

»Der har hersket den vrangforestilling i debatten, at alle unge bare synes, at efterlønnen og muligheden for, at ældre lønmodtagere kan træde tilbage efter et hårdt og langt arbejdsliv, er generationstyveri begået mod dem. Man prøver at tegne billedet af, at det er unge mod ældre. Men det passer bare ikke. Vi er en stor årgang på min alder og yngre, som kommer til at have et mindst lige så usikkert, hårdt og langt arbejdsliv som dét, mine forældre har haft,« siger han.  

Peter Hummelgaard Thomsen henviser til, at andelen af unge uden gennemført ungdomsuddannelse er vokset gennem de seneste 10 år. De vil efter al sandsynlighed skulle klare sig med skiftende ufaglært arbejde.

»Arbejdsmarkedet kommer i det hele taget til at være mere usikkert end det, vi kender. For den type job, som man kunne være i gennem hele livet, og hvor éns opgaver blev ændret i takt med alderen, vil ikke være der længere. Det kan gøre arbejdslivet endnu mere opslidende,« siger han.

Forræderi

DSU og DFU prøver at brede kampen for fremtidens efterløn ud til flere ungdomsorganisationer, men mødes ifølge Peter Hummelgaard Thomsen mange steder med dyb undren og anklager for, at de som unge efterlønsforkæmpere forråder deres egen generation.

Forræderi er netop det ord, formand for Venstres Ungdom (VU) Jakob Engel Schmidt, også 27 år, bruger om initiativet. Han mener, det er blåøjet af de to konkurrerende ungdomsorganisationer at sige, at de vil kæmpe for efterlønnen uanset hvad.

Ugebrevet A4’s tal overbeviser heller ikke Jakob Engel Schmidt om, at der brug for at bevare efterlønnen, selv om store dele af hans egen generation ifølge undersøgelsen vil få brug for at trække sig tilbage, inden de kan hæve deres folkepension. 

»Tallene viser helt forventelige reaktioner på spørgsmålet. Men jeg synes jo ikke, at de er i konflikt med den generelle opfattelse blandt danskerne af, at når vi lever længere, skal vi også arbejde lidt længere. Jeg tror, at mange har misforstået dét med efterlønnen. For hvis man er nedslidt, så er det ikke efterløn, man skal have, eftersom man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet for at få sit efterlønsbevis,« siger han.  

Jakob Engel Schmidt har ingen forventninger om, at man kan arbejde, til man er 70, hvis man har været murerarbejdsmand, brolægger eller tømrer fra en ung alder. Men det skal ikke være nogen begrundelse for at give alle 60-årige ret til at forlade arbejdsmarkedet med offentlig forsørgelse i ryggen, mener han.

»I stedet for at gøre det til et spørgsmål om efterløn eller ej, synes jeg, vi skal lade dem, der ikke kan arbejde mere, trække sig tilbage. Om det hedder på førtidspension eller noget andet, er jeg ligeglad med. Til gengæld skal vi kunne forvente, at over 60-årige, som godt kan arbejde, gør en ekstra indsats for fællesskabets bedste. Det er hamrende asocialt at sige, at man egentlig godt kunne arbejde, men hellere vil holde fri på samfundets regning,« mener han.

Ligevægt

Også i DSU er man inde på tanken om at begrænse adgangen til tidlig tilbagetrækningen til dem, der har det største behov.

»Vi kunne godt tænke os en mere solidarisk ordning, hvor man tilgodeser de mennesker, der har været længst på arbejdsmarkedet. Vi kan så snakke om, hvorvidt det skal være 35, 40 eller 42 år. I hvert fald er det dybt uretfærdigt, at akademikere, som måske først er begyndt på arbejdsmarkedet som 26-27-årige, kan træde tilbage på samme tidspunkt som dem, der er begyndt at arbejde som 18-årige,« mener DSU-formand Peter Hummelgaard Thomsen.

LO-næstformand Lizette Risgaard mener imidlertid ikke, at der skal ændres ved efterlønnen, og slet ikke ud fra overvejelser om solidaritet. I betragtning af, at det langt overvejende er lønmodtagere i LO-fag, der nedslides og benytter efterlønsordningen, synes hun, der er en fin balance på den vægt i forvejen.

»Det er et spørgsmål om at blive tilgodeset af solidaritet i starten eller slutningen af arbejdslivet. Og hvis man har været på arbejdsmarkedet fra en tidlig alder, været solidarisk og betalt for andre unges uddannelse, hvorfor skulle man så ikke nyde godt af andres solidaritet og have ret til en nedsparingsordning i den anden ende af arbejdslivet,« spørger hun.

Sylter seniorindsats

De yngre lønmodtageres forventninger om tilbagetrækning understreger for Lizette Risgaard, at forhøjelserne af pensionsalderen i Velfærdsforliget fra 2006, så rigeligt kompenserer for vores længere levetid.

»De yngre lønmodtagere kan godt se, at med det arbejdsmarked, vi har, kan de ikke arbejde, til de er langt oppe i årene. Det var aftalen i Velfærdsforliget, at der skulle gøres en indsats for at forebygge nedslidning og øge arbejdsgivernes efterspørgsel efter den ældre arbejdskraft, men regeringen har siddet på hænderne. Den burde satse på bedre arbejdsmiljø, uddannelse og opkvalificering allerede nu, men gør det modsatte,« konstaterer hun.   

Professor Per H. Jensen er enig i kritikken af regeringens opfølgning på Velfærdsforliget. Han kalder grund­tanken i Velfærdsforliget fornuftig, fordi den lagde op til at se på både udbud og efterspørgsel af de ældres arbejde. Men der er bare ikke sket noget for at øge efterspørgslen, påpeger han:

»Parallelt med, at man hævede aldersgrænserne, ville man reducere nedslidningen og styrke arbejdsmiljøet, øge tilskuddet til ansættelse af seniorer og sætte ind med info- og holdningskampagner for at få virksomheder til at være mere rummelige i forhold til seniorer. Men man har intet gjort. Derfor forlader under ni procent af seniorerne arbejdsmarkedet gennem en fleksibel tilbagetrækningsordning, selv om rigtig mange siger, at det er den model, de foretrækker.«

Regeringen begrunder sit forslag om at afskaffe efterlønnen med behovet for de ældres arbejdskraft, men al Per H. Jensens forskning viser, at arbejdsgiverne betragter de fleste ældre som uønskede. Og med de forhold, der er på det danske arbejdsmarked, tror han under alle omstændigheder ikke på, at der kommer mere arbejdskraft ud af at afskaffe efterlønnen.

»Når de yngre på arbejdsmarkedet bliver 62, vil de have modne arbejdsmarkedspensioner, der gør, at de selv kan bestemme, hvornår de kan trække sig tilbage. Efterlønnen er ved at udfase sig selv i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne modnes. Det er dem, der kommer til at bestemme, hvornår vi trækker os tilbage,« siger han.

Kig til Sverige

Vil man have de yngre lønmodtagere til at blive længere på arbejdsmarkedet, end de forventer i A4’s undersøgelse, kan man ifølge Per H. Jensen ikke nøjes med at skrue på pensionssystemer, men bliver også nødt til at gøre arbejdsmarkedet mindre nedslidende og mere rummeligt. Her kan man med held hente inspiration i Sverige, mener han. 

Sverige har en vidtgående beskyttelse mod afskedigelse, som tilgodeser seniorer og sikrer, at arbejdsgiverne løbende investerer i at opkvalificere dem. Dertil en restriktiv arbejdsmiljølov, der minimerer nedslidning og arbejdsulykker, påpeger arbejdsmiljøforskeren.

»Jeg har ikke tal for det, men jeg er ret sikker på, at hvis du spørger folk under 45 på en arbejdsplads i Sverige, hvor folk er sunde og raske og ikke bliver slidt ned, ville du møde en anden forventning om, hvor længe de vil blive på arbejdsmarkedet,« siger Per H. Jensen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.