OK18

Danskerne giver offentligt ansatte et varmt kram

Af

En bølge af sympati strømmer de offentligt ansatte i møde i ny måling. Seks ud af ti danskere erklærer deres støtte til sosu'er, pædagoger, lærere og de øvrige offentligt ansatte, mens arbejdsgiverne kun får skulderklap af hver tiende. Danskernes retfærdighedssans viser sig her, vurderer professor.

10.000 offentligt ansatte tillidsfolk var torsdag til stormøde i Fredericia. De nyder i stort omfang danskernes opbakning i den aktuelle overenskomststrid, viser ny måling. 

10.000 offentligt ansatte tillidsfolk var torsdag til stormøde i Fredericia. De nyder i stort omfang danskernes opbakning i den aktuelle overenskomststrid, viser ny måling.  Foto: Michael Drost-Hansen/Ritzau Scanpix

 

Da formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, forleden nød en pause i overenskomstforhandlingerne, satte han sig på en bænk uden for Forligsinstitutionen. 

To forbipasserende mænd genkendte lærerformanden, der også er de kommunalt ansattes topforhandler, på bænken i det indre København:

»Vi bakker jer op. Stå fast på jeres krav,« erklærede de højlydt. 

En af mændene havde en særlig hilsen til Bondo:

»Han kom over til mig og forærede mig en femmer. 'De offentligt ansatte fortjener mere i løn', sagde han. Jeg har gemt mønten i lommen,« fortæller Anders Bondo Christensen.

Historien om femmeren leverede han fra scenen i Fredericia Messecenter, hvor 10.000 tillidsfolk torsdag var samlet til stormøde med den truende konflikt på dagsordenen. Om de varslede strejker og lockouten på en lang række statslige, kommunale og regionale arbejdspladser bliver til virkelighed, afgøres af de kommende dages forhandlinger i Forligsinstitutionen. 

Her kan Anders Bondo Christensen og de øvrige forhandlere sætte sig til bordet med visheden om, at tillidsfolkene fra Fredericia-mødet står last og brast, når det gælder krav om løn, lærer-arbejdstid og retten til betalt frokostpause. 

Bondo & co. kan også glæde sig over, at et flertal af danskerne – lige som de to mænd foran Forligsinstitutionen - i disse dage erklærer deres støtte til de offentligt ansatte.

Når sympatien er så klar, tror jeg, at det hænger sammen med, at vores strejkevarsel kun omfatter 10 pct. af medarbejderne Anders Bondo Christensen, de kommunalt ansattes topforhandler

63 procent af danskerne siger i en ny måling, som analyseinstituttet Wilke har foretaget for Ugebrevet A4, at de ’i meget høj grad’ eller ’i høj grad’ har sympati for de offentligt ansatte i det aktuelle overenskomst-forløb. Arbejdsgiverne i staten, kommuner og regioner kan kun mønstre en tilsvarende opbakning fra 10 procent af danskerne. 

»Når sympatien er så klar på vores side, tror jeg, at det hænger sammen med, at vores strejkevarsel kun omfatter 10 procent af medarbejderne. Vi ønsker ikke at genere borgerne med en konflikt. Siden kom så arbejdsgivernes massive lockoutvarsler,« siger Anders Bondo Christensen til Ugebrevet A4.

Formanden for FOA, Dennis Kristensen, læser et ganske bestemt budskab i målingen:

»Tallene fortæller, at danskerne synes, at de offentligt ansatte har en fair sag. Vi er i balance med danskerne. Det giver os et rigtigt godt rygstød og afsæt for det, vi kan kalde slutspurten i forhandlingerne,« siger Dennis Kristensen.

For Kommunernes Landsforenings topforhandler, Høje Taastrups borgmester Michael Ziegler (K), kommer det ikke som en overraskelse, at danskerne i den aktuelle måling har valgt side til fordel for lønmodtagerne.

Det er helt naturligt, at befolkningen grundlæggende har stor sympati for de offentligt ansatte Michael Ziegler, Kommunernes Landsforenings topforhandler

»Det er helt naturligt, at befolkningen grundlæggende har stor sympati for de offentligt ansatte. De spiller en nøglerolle i vores velfærdssamfund og yder hver dag en kæmpe indsats for blandt andet at passe og pleje vores børn, syge og ældre og undervise vores børn. Så det kan jeg sagtens forstå,« skriver Michael Ziegler i en mail til Ugebrevet A4.

Han tilføjer, at arbejdsgiverne indtager en særlig rolle ved forhandlingsbordet:

»Det er vigtigt at huske på, at vi som kommunale arbejdsgivere har en forpligtelse til at sikre, at vi indgår nogle overenskomster, som sikrer en fornuftig økonomisk og praktisk ramme for servicen til borgerne både nu og i fremtiden,« skriver Michael Ziegler.

Når de offentligt ansatte i langt højere grad har danskernes sympati end arbejdsgiverne, er det ifølge kommunikationsrådgiver Peter Goll, fordi sosu'en, sygeplejersken og læreren har fået en særlig plads i fortællingen om de aktuelle forhandlinger.

Det er lykkedes fagbevægelsen at få forhandlingerne til at handle om de almindelige arbejdstagere og ikke om fagbosserne i toppen Peter Goll, kommunikationsrådgiver

»Det er lykkedes fagbevægelsen at få forhandlingerne til at handle om de almindelige arbejdstagere og ikke om fagbosserne i toppen. Arbejdsgiverne er i denne sammenhæng politikere, som generelt står svagere i forhold til befolkningen,« siger Peter Goll.

Nogle af skulderklappene kan dog vise sig at være til låns, tilføjer han:

»Det er det aktuelle billede, målingen viser, men det er klart, at kommer der konflikt, så får folk selvfølgelig nok på et tidspunkt. Når man ikke kan komme med toget, og besværet melder sig. Kommer vi dertil, vil den part, som formår at fremstå mest pragmatisk og løsningsorienteret, blive belønnet,« siger Peter Goll.

Også professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen hæfter sig ved den offentlige debat om overenskomstforhandlingerne. Det er ikke lykkedes arbejdsgiverne at sige noget, der fænger i befolkningen, og det afspejles i danskernes vurderinger i den nye måling, mener han.

Når danskerne hører, at det går rigtig godt med samfundsøkonomien, slår deres retfærdighedssans til Henning Jørgensen, professor ved Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet

»I debatten har man ikke mindst oplevet den statslige arbejdsgiver Sophie Løhde tage nogle kampe med lønmodtagernes forhandlere. Det giver bagslag at køre så hårdt frem. Og når danskene hører, at det går rigtig godt med samfundsøkonomien, slår deres retfærdighedssans til, og så fatter de sympati for de offentligt ansatte,« vurderer Henning Jørgensen.  

Den nye måling viser også, at danskerne har langt større forståelse for de varslede strejker end for arbejdsgivernes trussel om lockout. 41 procent af danskerne siger, at de er ’helt enige i,’ at det kan være nødvendigt at strejke. Kun 13 procent af danskerne har den samme forståelse for, at arbejdsgiverne griber til lockout.

De seneste uger har lønmodtagernes forhandlere betonet, at de ikke er i konflikt med befolkningen, og at de mener, at arbejdsgiverne  optrapper konflikten med omfattende lockoutvarsler. Strejkerne vil omfatte 70.000 offentligt ansatte, mens lockouten vil betyde, at 440.000 ikke skal møde på job.

I Kommunernes Landsforening forsvarer samtidig Michael Ziegler imidlertid det omfattende varsel om lockout: 

»Lockout er nu engang det redskab, vi som arbejdsgivere har i den danske model på arbejdsmarkedet. Formålet er at lægge et pres på forhandlingerne, så der er større sandsynlighed for at nå en aftale og dermed undgå konflikt,« skriver Michael Ziegler til Ugebrevet A4.

Mens konflikt-uret tikker, og forhandlerne gør nye forsøg på at nå hinanden i Forligsinstitutionen, funderer cheføkonom i den liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen over, om ikke tiden er inde til et ’paradigmeskifte’ i forhandlings-modellen.

Det hører ikke hjemme i dette århundrede, at man centralt forhandler løn for flere hundrede tusinde offentligt ansatte Mads Lundby Hansen, cheføkonom, Cepos

»Det hører ikke hjemme i dette århundrede, at man sidder centralt og forhandler løn for flere hundrede tusinde offentligt ansatte. Det burde i højere grad foregå på de lokale arbejdspladser. Ude på den enkelte skole,« siger Mads Lundby Hansen og fortsætter:

»Derfor vil jeg opfordre til, at man fremover lægger en større del af forhandlingerne ud, så for eksempel den enkelte lærer forhandler løn direkte med sin skoleleder.«

Mads Lundby Hansen mener, at forhandlingerne på den måde vil blive tilført »en anden dynamik« og give lederen mulighed for at belønne og fastholde dygtige medarbejdere.

Han afviser, at det kan være svært at gøre eksempelvis en sosu-assistents individuelle indsats op på plejehjemmet.

»Den køber jeg ikke. Den offentlige plejehjemsleder kan sagtens vurdere, hvor dygtig en sosu-assistent er. Man skal passe på med at undervurdere offentlige ledere og medarbejdere,« siger Mads Lundby Hansen.