Velfærd i valgkampen

Danskerne: Nej til mere udlicitering af ældrepleje og rengøring

Af | @GitteRedder

Pleje af ældre og rengøring skal ikke i større grad lægges ud til private firmaer. Det mener hver anden dansker ifølge ny undersøgelse. Udlicitering burde være langt mere på dagsordenen i valgkampen, vurderer ekspert og topfolk i fagbevægelsen. De mange konkurser i hjemmeplejen maner til eftertanke, mener FOA-formand.

Hvorfor diskuterer vi ikke udlicitering i valgkampen? Det undrer topfolk i fagbevægelsen og en ekspert sig over. Udlicitering handler ellers om varme emner som konkurser i ældreplejen og velfærd for milliarder af kroner. 

Hvorfor diskuterer vi ikke udlicitering i valgkampen? Det undrer topfolk i fagbevægelsen og en ekspert sig over. Udlicitering handler ellers om varme emner som konkurser i ældreplejen og velfærd for milliarder af kroner.  Foto: Sophia Juliane Lydolph/Scanpix.

 

Private firmaer skal ikke have flere opgaver fra kommunerne med at pleje ældre eller gøre rent på den lokale skole.   

Det giver hver anden dansker udtryk for i en ny undersøgelse, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Danskernes skepsis over for udlicitering er interessant i forbindelse med kommunalvalget. For kommunerne udliciterer hvert år for milliarder af kroner, og det går langt fra stille af. Eksempelvis har det skabt en masse debat og frustrationer, at der inden for ældreplejen siden 2012 har været 45 konkurser ifølge fagforbundet FOA.

Kigger man dybere i den nye undersøgelse, kan man se, at blandt sosu'er, sygeplejersker, lærere og andre offentligt ansatte er der meget udbredt skepsis over for udlicitering. Blandt offentligt ansatte vender så mange som seks ud af ti ryggen til mere udlicitering.

Samlet set ønsker kun tre ud af ti danskere ifølge undersøgelsen, at private virksomheder i højere grad end nu overtager flere opgaver fra kommunen inden for eksempelvis rengøring eller ældrepleje.

Hvor bliver debatten af?

Hvert år udliciterer danske kommuner for enorme summer til private firmaer. I 2016 brugte kommunerne mere end 60 milliarder kroner på opgaver, som var udbudt i konkurrence. Det var opgaver inden for alt fra ældrepleje til vedligeholdelse af veje og rengøring på skoler.

Nogle gange sidder lokalpolitikere med en trængt økonomi, og så skynder de sig lige at score en besparelse ved at udlicitere. Ellen Lykkegaard, gruppeformand i 3F

Men på trods af udlicitering for milliarder, forsidehistorier om konkurser blandt leverandører af hjemmepleje og vælgernes udtalte skepsis, er udlicitering slet ikke på dagsordenen i den kommunale valgkamp.

I lyset af hvor mange opgaver, som kommunerne udliciterer til private firmaer, undrer det forsker i udlicitering professor Ole Helby Petersen på Roskilde Universitet, at emnet ikke fylder mere i valgkampen.

»Udlicitering kunne godt fylde mere, fordi det faktisk vedrører rigtig mange skattekroner og serviceområder. Samtidig kan det for borgerne også betyde noget for deres hverdag i kommunen efter valget,« siger han.

Ole Helby Petersen forklarer, at borgerne ofte ikke ved, hvem der vedligeholder de kommunale veje, klipper rabatterne og tømmer skraldespandene. Undersøgelser viser som regel, at hvis bare kvaliteten er i orden, betyder det mindre for borgerne, om det er et privat firma eller det offentlige, der passer dit barn eller dine gamle forældre, anfører han.

»Men noget taler for, at emnet burde fylde mere i kommunalvalgkampen, fordi der er en vis dokumentation for, at det kan have effekter - både i pris, kvalitet og medarbejderforhold - om opgaven løses privat eller offentligt. Det kan have en reel betydning helt ude på gulvet, der hvor servicen bliver leveret af medarbejderne, og borgerne modtager den, om opgaven er på offentlige eller private hænder,« fastslår han.

 

Dennis: Udlicitering bør være valgtema  

Formanden for fagforbundet FOA, Dennis Kristensen, er forundret over, at udlicitering er en død sild i kommunalvalgkampen.   

»Adskillige undersøgelser viser, at ældreplejen ligger øverst på vælgernes dagsorden frem mod kommunalvalget. Derfor er det både overraskende og underligt, at udlicitering ikke bliver diskuteret intenst af både politikere og borgere. Udlicitering udsætter de ældre for en konkursrisiko og utryghed, og det har vi tydeligt set i kommunerne siden sidste valg,« siger han.

Dennis Kristensen henviser til, at der siden 2013 har været konkurser i plejefirmaer i blandt andet Aarhus, Aalborg og Nakskov. Mindst 11.600 borgere og 1.800 ansatte er ifølge FOA blevet berørt af konkurser alene inden for hjemmeplejen.

Det nytter ikke, at vi diskuterer værdig ældrepleje uden samtidig at tage en ærlig diskussion om udlicitering. Dennis Kristensen, formand for FOA

Når VLAK-regeringen samtidig lægger op til, at konkurrencen om velfærdsopgaver skal være markant større end i dag, kalder det på, at udlicitering bliver et centralt tema i valgkampen de sidste dage, pointerer Dennis Kristensen.  

»Derfor vil jeg opfordre politikere og også offentligt ansatte til at komme på banen her i slutspurten af valgkampen og gøre det til et tema. Hvad vil politikerne gøre for at sikre en fair konkurrenceudsættelse? Det nytter ikke, at vi diskuterer værdig ældrepleje uden samtidig at tage en ærlig diskussion om udlicitering og den særlige risiko, der kan være ved det,« siger FOA-formanden.

Hurtigt spareredskab 

Formand for den offentlige gruppe i fagforbundet 3F Ellen Lykkegaard kalder det bemærkelsesværdigt, at udlicitering ikke er et tema i valgkampen. 

»Det er en vigtig dagsorden, for det er lige præcis kommunalpolitikere og regionsrådspolitikere, der sidder med det her i hånden, og alt for ofte bruger udlicitering som et hurtigt spareredskab. Nogle gange sidder lokalpolitikere med en trængt økonomi, og så skynder de sig lige at score en besparelse ved at udlicitere rengøringen over hals og hoved. Så ser vi de grimme sager,« siger hun.

Læs også: Danskerne om udlicitering: Billigst er ikke bedst

I 3F hører de jævnligt beretninger fra desperate rengøringsassistenter, der møder en halv time, før de skal, hver morgen, for ellers kan de ikke nå at gøre ordentligt rent i den skole, vuggestue eller det rådhus, hvor de arbejder for et privat rengøringsfirma, der har skaffet sig en kommunal ordre, fordi de er billige.   

Forfærdelige historier

»Der er nogle forfærdelige historier, for alle vil jo gerne gøre deres arbejde godt og med faglig stolthed, men det er der ikke plads til, når man har lavet de her hovedløse udliciteringer, hvor det handler mere om at spare end om kvalitet,« fastslår Ellen Lykkegaard.

Både Dennis Kristensen og Ellen Lykkegaard betoner, at det burde være en helt naturlig del af en kommunal valgkamp, at kandidaterne forholder sig til, hvordan udlicitering skal foregå i deres kommune og tilsvarende hvilke arbejdsklausuler og sociale klausuler, der skal være i forbindelse med udbud af offentlige opgaver.

Også formand for Uddannelsesforbundet Hanne Pontoppidan efterlyser, at udlicitering bliver en del af valgkampen.

»I en kommunal valgkamp ville det være helt naturligt at have fokus på at sikre, at konkurrenceudsættelse foregår på en ordentlig måde,« siger Hanne Pontoppidan. 

Lige nu slås hun med Københavns Kommune i en sag om udlicitering af sprogundervisning for udlændinge.

Bekymring ikke grebet ud af blå luft

Fagbevægelsens bekymring for, at medarbejdere oplever forringede ansættelsesvilkår, når deres offentlige arbejdsplads bliver udliciteret, er ikke grebet ud af den blå luft.

»Omfattende studier viser, at set fra medarbejdernes synsvinkel vil det i de fleste tilfælde opleves som en forringelse af arbejdssituationen,« siger professor Ole Helby Petersen.

Læs også: Udlicitering giver økonomisk smæk til medarbejderne

Syd for København i Greve Kommune er den socialdemokratiske spidskandidat til valget Niclas Bekker Poulsen enig med fagbevægelsens top i, at udlicitering burde tage flere overskrifter i valgkampen.

Det gør mig sindssyg rasende, at nogle firmaer spekulerer i at udnytte medarbejderne for egen vindings skyld. Niclas Bekker Poulsen, Socialdemokratisk byrådskandidat i Greve

Ligesom mange andre kommuner har Greve udliciteret rengøringsopgaven på flere skoler og daginstitutioner til et privat firma, som på et tidspunkt oprettede et underfirma, hvor de ansatte ikke arbejdede under overenskomst. Det var et brud på kontrakten, og rengøringsfirmaet blev skiftet ud, men det gav turbulens, pointerer Niclas Bekker Poulsen.

»Det gør mig sindssyg rasende, at nogle firmaer spekulerer i at udnytte medarbejderne for egen vindings skyld. Der er ingen tvivl om, at rengøringsfirmaet gjorde det for at få flere penge i skuffen, men medarbejderne betaler prisen med manglende pension og dårligere arbejdsvilkår,« siger han.

Hånd i hanke med arbejdsvilkår

Niclas Bekker Poulsen ser gerne, at Greve kommune opruster på opgaven med at kontrollere, at de virksomheder, der byder sig til i et udbud, også overholder kontrakter og overenskomster.

»Der skal være hånd i hanke med arbejdsvilkårene. Hvis private virksomheder bare kan levere en service billigere end kommunen, fordi de ikke tilbyder pension, er det ikke det værd,« siger han.

Venstre-borgmester i Greve Pernille Beckmann mener ikke, at udliciteringen er gået for vidt. Og hun afviser også, at man glemmer at se på medarbejdernes vilkår.

»Hver gang vi har opgaver, der kan konkurrenceudsættes, overvejer vi fordele og ulemper. I Greve har vi også givet medarbejderne lov til at byde med i en udbudsrunde på lige fod med virksomheder, og hvis medarbejderne kan udføre opgaven på samme niveau, får de opgaven,« siger hun.

Når udliciteringen til private firmaer ikke går godt - som for eksempel med rengøringsfirmaet, der misligeholdte kontrakten - skal de have et spark bagi, mener Pernille Beckmann.

»Når det ikke går godt, skal vi heller ikke samarbejde med virksomhederne. De skal selvfølgelig samarbejde på nogle ordentlige vilkår, og det oplever vi de allerfleste gange. Vi har konkurrenceudsat i Greve i mange år, og kun i få tilfælde er det ikke gået godt,« siger hun og henviser blandt andet til, at kommunen har været forskånet for konkurser i ældreplejen.  

Vi opdager meget hurtigt der, hvor der er fejl og brud på kontrakter, og gør noget ved det. Pernille Beckmann, Borgmester i Greve (V)

I Greve er der ingen blankocheck til, at private leverandører bare kan lade hånt om de kontrakter, der er indgået med kommunen, pointerer borgmesteren. Der er i forvejen kontrol  med private leverandører, og derfor mener hun ikke,  at hendes socialdemokratiske borgmesterrivals forslag om at opruste på kontrollen er nødvendigt.

Plejecenter, vasketøj, mad på plejecenter og rengøring er blandt andet udliciteret, og alt i alt er borgmesteren godt tilfreds.

»Vi opdager meget hurtigt der, hvor der er fejl og brud på kontrakter, og gør noget ved det. Kommunerne er presset på økonomien, og det her er et middel til at nå det mål uden at skære på servicen,« siger hun.

Ideologisk kløft  

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser også, at der er store ideologiske forskelle mellem rød og blå blok i synet på udlicitering.

To ud af tre røde vælgere mener ikke, at private virksomheder skal overtage flere opgaver fra kommunen i fremtiden. Især SF og Enhedslistens vælgere er rødglødende i deres ideologiske modstand mod udlicitering, men også socialdemokratiske vælgere vender sig mod at lade for eksempel ældreplejen gå over på private hænder. 

Helt anderledes ser det ud i den borgerlige lejr, hvor hver anden vælger gerne så mere turbo på udlicitering. Blandt Liberal Alliances vælgere er det næsten syv ud af ti, der vil have speederen i bund, når det handler om konkurrenceudsættelse.

Dansk Folkepartis vælgere er de mest delte i spørgsmålet om udlicitering. Fire ud af ti DF-vælgere ser gerne mere udlicitering, mens hver tredje betakker sig.

Professor Ole Helby Petersen fremhæver, at de ideologiske forskelle blandt vælgerne også kommer til udtryk i kommunalbestyrelserne. 

»Man taler ofte om udlicitering som noget, der ikke længere er så ideologisk, men det er forkert. Vi har lavet et større studie, der viser, at der er forskelle mellem blå og røde byråd. Især på velfærdsområderne er der nogle ideologiske forskelle, hvor de blå byråd udliciterer flere opgaver end de røde byråd inden for eksempelvis ældrepleje,« siger han.

I Greve er socialdemokraten Niclas Bekker Poulsen ikke hooked på mere udlicitering. Men han noterer, at kommunerne er underlagt nogle rammer fra Folketinget om fritvalg og udbud af serviceopgaver.

»Jeg synes ikke, at der skal være et ideologisk korstog mod udlicitering, men jeg synes heller ikke, at vi skal udlicitere bare for at udlicitere. Vi skal gøre det, hvor det giver mening og ikke bare, fordi vi skal. Og så skal vi i kommunerne lade være med at være så naive at tro, at det billigste er godt nok,« siger Niclas Bekker Poulsen.

Bøvler ikke med det

Borgmester Pernille Beckmann forklarer den manglende fokus på udlicitering i valgkampen i Greve med, at rød og blå blok har tilnærmet sig hinanden i synet på konkurrenceudsættelse.

»Jeg oplever også, at socialdemokrater stemmer begejstret for, at vi pristjekker tingene. Så udlicitering er ikke noget, der bøvler. Det er ikke her, at vi har de store ideologiske sammenstød i byrådet, for socialdemokraterne skal jo også finde penge til det hele. Vi har en pragmatisk tilgang til udlicitering på tværs af byrådet, « siger hun.