Dansk bestyrelsesindavl bremser vækst

Af Sanne Maja Funch Christensen
Peter Munch-Madsen

Danmark er det land i Norden med færrest internationale bestyrelsesmedlemmer i toneangivende, børsnoterede virksomheder, viser A4-kortlægning. Indspiste netværk og sprogbarrierer spænder ben for den globale energiindsprøjtning. Konsekvensen er, at dansk erhvervsliv sakker bagud i kampen om en bid af den globale vækst, siger forskere og erhvervsledere, der betegner det som »problematisk«.

Foto: Illustration: Thinkstock

ALENE I VERDEN Nordmændene har gjort det. Finnerne har gjort det. Og svenskerne har for længst gjort det. Åbnet bestyrelseslokalerne i landenes største virksomheder for kollegaer fra andre lande. Det har givet virksomhederne unik indsigt i de markeder uden for andedammen, hvor der er mulighed for at vokse, og dermed styrke økonomi og arbejdspladser hjemme. Kort sagt: Skabe global vind i sejlene.

Men en undersøgelse foretaget af Ugebrevet A4 viser nu, at de toneangivende danske virksomheder i det såkaldte C20-børsindeks halter langt bagefter de nordiske konkurrenter, når det handler om at få internationale kapaciteter ind i de danske bestyrelser.

Mens kun en femtedel af bestyrelsesmedlemmerne i de danske virksomheder er fra udlandet, rekrutterer Sverige og Norge omkring en tredjedel af medlemmerne internationalt. Samtidig er Danmark det eneste af de nordiske lande, der endnu ikke har erhvervet sig en bestyrelsesrepræsentant fra de fremadstormende BRIK-økonomier: Brasilien, Rusland, Indien og Kina.

Og det resultat ærgrer blandt andre erhvervskvinden Stine Bosse, der selv har en skarp international profil og flere gange har optrådt på Financial Times' liste over de 50 mest magtfulde erhvervskvinder i verden.

»Det er alfa og omega, at vi får mere internationalt blod i danske bestyrelser. Danske virksomheder må ganske enkelt op på tæerne og orientere sig internationalt, når de rekrutterer til bestyrelsesbordene,« siger hun.

Hver fjerde er helt dansk

Til trods for, at C20-selskaberne overvejende er afhængige af de internationale markeder, afslører A4-undersøgelsen, at en fjerdedel af bestyrelserne i de danske virksomheder i C20-indekset ikke har ét eneste udenlandsk bestyrelsesmedlem. Det gælder den internationale transportgigant DSV, kabelproducenten NKT, Sydbank, Topdanmark og høreapparatvirksomheden William Demant Holding.

Derudover er verdens største vindmølleproducent Vestas, D/S Norden samt Coloplast kendetegnet ved, at de hver har en udenlandsk profil fra enten Sverige eller Norge ombord i bestyrelsen.

Det betyder, at 40 procent af de danske virksomheder i C20-indekset kun mønstrer i alt tre udenlandske bestyrelsesmedlemmer, der enten er rekrutteret i nabolaget Sverige eller Norge.

Men det ikke godt nok, mener Caspar Rose, professor ved Center for Corporate Governance på Copenhagen Business School (CBS).

»Det er naturligvis væsentligt også for danske virksomheder at etablere et internationalt mindset. Derfor overrasker det mig, at udviklingen i arbejdet med mere internationale bestyrelser er gået i stå sammenlignet med vores nordiske brødre.«

Dansk bundplacering

Et nærmere kig på undersøgelsen afslører, at bestyrelserne i de toneangivende børsnoterede danske virksomheder på flere kanter halter efter de øvrige nordiske lande. Mens nordiske erhvervsfolk har fået plads i en del danske bestyrelser, kniber det med at inddrage medlemmer uden for Europa. Kun to procent af de danske bestyrelsesmedlemmer kommer fra et land, der ikke er europæisk – i Norge og Sverige er den andel seks gange så stor. Ser man specifikt på bestyrelsesmedlemmer fra USA og Storbritannien, er andelen i svenske og norske bestyrelser næsten tre gange så stor som i danske og finske bestyrelseslokaler.

Og konsekvenserne er ikke uden betydning. Den nationale indavl på bestyrelsesmøderne koster nemlig danskerne dyrt i tabt globalt terræn. Det forklarer professor Caspar Rose fra CBS:

»Virksomhedens langsigtede strategi og vækstvision skal aflæses i bestyrelsens sammensætning. Vi står i Danmark med et problem, fordi store dele af de danske bestyrelsers kompetencer og profiler ikke afspejler det faktum, at væksten ligger langt fra Danmark og Europa. Hvis vi fra dansk hold skal forstå fremtidens vækstmarkeder, må vi også have de rigtige internationale kompetencer i bestyrelserne.«

Ét af de firmaer, der kæmper om markedsandele med en lang række internationale konkurrenter, er A.P. Møller-Mærsk. En virksomhed der har tre udenlandske medlemmer fra henholdsvis Sverige, Storbritannien og Holland i den 12 mand store bestyrelse. Og her vækker undersøgelsens dårlige danske resultat ikke bekymring.

»Danske bestyrelsesmedlemmer med international erfaring falder udenfor undersøgelsen. I bestyrelsen for A.P. Møller-Mærsk sidder eksempelvis Jan Leschly, som er dansk, bosiddende i udlandet og samtidig én af de største kapaciteter i den internationale forretningsverden,« siger direktør Lars-Erik Brenøe.

Indavl og sprog spænder ben

A4 har gennemgået navnene på bestyrelsesmedlemmerne i det danske C20-indeks’ virksomheder. Ud af 200 danske bestyrelsesmedlemmer går ni navne igen i mere end én bestyrelse. Det virker måske ikke af meget, men alligevel fremhæver flere forskellige kilder med indgående kendskab til det danske erhvervsliv, at antallet af gengangere i danske bestyrelser er en del af forklaringen på, at Danmark taber terræn i kapløbet om de udenlandske kræfter.

Bestyrelsesnetværk har kort sagt et element af indavl, mener blandt andre Lars Oxelheim, der er professor i økonomi ved Lund Universitet og Institutet for Näringslivsforskning i Stockholm.
»Men problemet kan løses ved at rekruttere fra den meget større pulje af internationale kandidater,« siger han.

Også Dansk Industris Lars Goldsmith understreger, at en bredere søgning er nødvendig for at åbne døren til nye kompetencer:

»Old boys network har en negativ klang, men mange virksomheder rekrutterer inden for den gruppe mennesker, de allerede kender. Det er klart, at hvis man vil ud i verden, må man have mere professionelle søgeprocedurer end at lede blandt dem, man lige kender,« siger han.

Også sprog og kultur er store benspænd for, at flere danske virksomheder trækker de udenlandske begavelser i land.

»Arbejdet i mange danske bestyrelser tager udgangspunkt i dansk kultur, og dansk er koncernsproget. Det betyder ikke blot, at bestyrelsen skal tale et fremmedsprog, hvis den tager et udenlandsk medlem ind. Det betyder også, at alle materialer, som leveres til bestyrelsen, skal skifte sprog. Den overgang er en betydelig udfordring for mange virksomheder,« siger Lars Goldsmith.

Dårlig løn tiltrækker ikke kineser

Fra Hong Kong ser den 55-årige kinesiske forretningskvinde Winnie Kin Wah Fok endnu en udfordring for de skandinaviske virksomheder. Hun er den ene af i alt kun to kinesiske medlemmer i samtlige af de skandinaviske bestyrelser, A4 har undersøgt. Winnie Kin Wah Fok er medlem af bestyrelsen i både den svenske stålgigant SKF og den finske kemikalievirksomhed Kemira.

Hun peger på magre honorarer som en afgørende faktor i ligningen om den manglende internationale rekruttering af bestyrelsesmedlemmer.

»En del af problemet er lønnen. Virksomhederne ønsker personer med masser af erfaring, og som allerede har skabt markante resultater. Amerikanske og selv engelske virksomheder lønner bedre end de nordiske. Det er ikke særlig attraktivt at rejse meget langt til en forholdsvis beskeden løn, selv om udfordringerne i nordiske bestyrelser er gode,« konstaterer Winne Kin Wah Fok.

Udfordringer, der måske er værd at dele med internationale bestyrelsesmedlemmer. Fordelen er nemlig næppe til at overse. Det gælder ikke mindst, når virksomheden forsøger at rejse penge på verdens største børsmarkeder og i de boomende nye økonomier, forklarer flere kilder.

Inviterer virksomheden et internationalt medlem om bord, opnår den samtidig en effektiv genvej til flere investorers lommer, fastslår professor Lars Oxelheim:

»Mange virksomheder henter ikke finansiering på de store børsmarkeder, fordi det kræver størrelse og kan være en krævende proces. Men disse virksomheder kan sende det samme positive signal og opnå investeringsfordele blot ved at rekruttere et udenlandsk medlem.«

Genvej til vækst

Men nye penge er kun én blandt flere årsager til, at også nordiske virksomheder bør vende blikket mere udad.

Den kinesiske forretningskvinde Winne Kin Wah Fok forklarer, at hun tilbage i 2004 blev rekrutteret af den svenske stålproducent SKF for at åbne virksomhedens vej til det kinesiske marked.

»Dengang havde SKF allerede ni fabrikker i Kina og virksomheden så, at markedet ville blive stadig vigtigere. Den behøvede en repræsentant fra regionen, som kunne levere mere lokal information i rette tid. Jeg informerer om den lokale konkurrence, problemstillinger inden for HR og om små og mellemstore virksomheders aktiviteter, fordi vi altid leder efter M&A-muligheder (fusioner og virksomhedsovertagelser, red.),« forklarer Winnie Kin Wah Fok.

Den type rådgivning kræver ifølge erhvervskvinden både indgående kendskab til de lokale forhold og en permanent tilstedeværelse i regionen:

»Jeg er også budbringer af væsentlige nyheder som for eksempel politiske tiltag, der kan påvirke placeringen af fabrikker eller beskæftigelsen. Men selv fra provins til provins er regler forskellige i Kina. Derfor er du som virksomhedsbestyrelse nødt til løbende at være temmelig godt opdateret om udviklingen i landet.«

Behov for et mere imødekommende Danmark

Nyheden om den nordiske bundplacering bør være en brat opvågning for danske virksomheder, mener Stine Bosse.

»Med denne undersøgelse under armen bør bestyrelser i Danmark føle sig tilskyndet til at gøre noget ved internationaliseringen,« siger hun.

Og ifølge Lars Goldsmith fra DI skal forandringerne komme, fordi virksomhederne selv opdager fordelene ved en kulturelt mangfoldig bestyrelse.

»Jeg tror, der er en fælles forståelse i rigtig mange virksomheder for, at vi har behov for en øget internationalisering. Men udviklingen skal drives af virksomhederne selv, fordi de kan se, at det er hensigtsmæssigt,« siger han.

Når søgningen bliver intensiveret, vil Danmark ligge lunt i svinget, når det gælder om at vinde kampen om de globale talenter:

»Vi har hamrende spændende virksomheder, og der er bestemt ingen manglende attraktivitet i forhold til at sælge vores store virksomheders bestyrelser over for udenlandske kandidater. Vi er bagud, men det er ikke et udtryk for en konkurrence om talenter, som vi ikke vinder, men for en søgning, som ikke finder sted,« siger Lars Goldsmith fra DI.

Også i den danske afdeling af den internationale rekrutteringsvirksomhed Mercuri Urval følger man opmærksomt slaget om både de internationale bestyrelsesprofiler og de globale talenter generelt. Men her er den danske afdelings administrerende direktør Christian Kurt Nielsen kritisk i sin vurdering af Danmarks chancer i det globale kapløb.

»Vi er ikke fantastisk åbne i modtagelsen af internationale profiler, som er udstationeret til Danmark,« påpeger direktøren og fremhæver forskellen til undersøgelsens mest internationaliserede land, nemlig det mere imødekommende Sverige.

Samtidig risikerer den lukkede danske erhvervsstruktur at spænde ben for, at virksomhederne kan trække også morgendagens globalt orienterede ledere om bord.

»Det er ikke min vurdering, at den globale talentmasse, der i dag udklækkes verden over, ligefrem hungrer for at komme ind i danske virksomheder. Den unge generation af talenter spejder efter globale udfordringer i selskaber med stærke relationer til Kina, Indien, USA og Brasilien,« lyder det fra Christian Kurt Nielsen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.