Dansk bankstøtte topper i EU

Af

Bankerne i Danmark har klaret krisen elendigt, viser en analyse af krisens virkninger på den europæiske finanssektor. Danmark er helt i top i en europæisk sammenligning, både når det gælder antallet af bankredninger og størrelsen af den økonomiske støtte i forhold til vores samlede økonomi.

Foto: Illustration: Colourbox

PÅ STØTTEN Danske bankers krise er den ene gang efter den anden blevet forklaret med den internationale krise. Men bankerne i langt de fleste andre EU-lande har været langt bedre til at klare sig i krisen. Det viser en analyse af tal fra EU-Kommissionens statsstøttedatabase, som Ugebrevet A4 har foretaget.

18 gange siden krisen indtraf i 2008 har Danmark fået dispensation til at omgå EU’s forbud mod at give statsstøtte til virksomheder for at komme vores nødlidende banker til undsætning. Af de øvrige 26 EU-lande har kun Tyskland og Irland fået flere dispensationer af EU.

Danmark ligger også i top blandt EU-landene, når man kigger på størrelsen af de stats- og indskydergarantier, der er givet til bankerne siden krisens start. De er løbet op i næsten 4.500 milliarder kroner - mere end toenhalv gange det danske bruttonationalprodukt. Kun den irske statsstøtte til bankerne overgår den danske, når man udregner støtten i forhold til bruttonationalproduktet.

Danmarks mange dispensationer er uddelt i forbindelse med fire bankpakker og de 10 krakkede banker, som staten har måttet overtage. Den 18. dispensation fik vi så sent som i oktober, da statens skraldespandsbank, Finansiel Stabilitet, måtte redde Max Bank.

Professor ved Københavns Universitet Peter Nedergaard mener, at tallene tegner et tydeligt billede af den danske banksektors langvarige og dybe krise.

»Danske politikere troede i begyndelsen, at vi blot så dønningerne fra en international krise. Men det viste sig senere at være en fundamental krise i den danske banksektor forårsaget af de store boliglån. Så EU's mange dispensationer til danske bankpakker er udtryk for, at bankkrisen i Danmark er både langvarig og omfattende,« siger han.

Størrelsen betyder noget

Sune Troels Poulsen, lektor i statsstøtteret ved Københavns Universitet, mener, at Danmarks begrænsede størrelse har været medvirkende årsag til det store omfang af bankstøtte. Han understreger, at forbuddet mod statsstøtte udgør en af hjørnestenene for EU's Indre Marked.

»Når antallet af danske dispensationer alligevel er så højt, kan det jo skyldes, at vi med en meget begrænset størrelse havde behov for at sikre banksektoren mere, end de store lande havde. Den lille danske banksektor har ganske givet været under større pres for at kollapse, og derfor har der været behov for, at staten leverede en forholdsmæssig stor sikkerhed,« påpeger han.

Hos den europæiske tænketank Bruegel spiller senioranalytiker Nicolas Veron på samme tema, når han advarer mod at lægge for meget i tallene.

»Den danske banksektor har især været præget af problemer blandt de små- og mellemstore banker, som har været særdeles skrøbelige. Men kigger man samlet set på statsgarantierne, er de ikke alarmerende,« mener han.

Samtidig afviser kontorchef i Finansrådet Birgitte Bundgaard Madsen, at den danske stat var værre end andre lande til at uddele statsgarantier til bankerne.

»Tallene viser konsekvenserne af finanskrisens udvikling. Man skal huske på, at Danmark ikke var det første land til at uddele statsgarantier. Da først nogle lande begyndte at stille statsgaranti for banksektoren, var det nødvendigt også for Danmark at stille statsgaranti for hele sektoren for at opnå en lige konkurrence,« siger hun. 

Finanssektoren er ny i rollen

De seneste ti år har Danmark ansøgt om godt 180 dispensationer fra EU's statsstøtteregler og har kun modtaget enkelte afslag. Frem til finanskrisens start gjaldt ikke en eneste sag den finansielle sektor. De drejede sig for eksempel om statens mulighed for at etablere Femern Bælt-forbindelsen, skovrejsning i naturområder og tilskudsordninger for vindmølleproduceret energi.

Men siden 2008 har finanssektoren fyldt stadig mere i sagsbunken, og i 2010 handlede næsten hver anden danske dispensationssag om bankkrak og bankpakker.

I lyset af krisen finder professor Peter Nedergaard det naturligt med de mange dispensationer, der tilgodeser finanssektoren.

»Finanssektorens krise er vigtig for andre end sektoren selv, og derfor adskiller den sig grundlæggende fra andre producerende erhverv. Derfor ville Danmark heller ikke blive mødt med den samme imødekommenhed, hvis vi skulle få den idé at udstede statsgarantier til vindmølleindustrien,« mener han.

Hvor er liberalismen?

Enhedslistens Europapolitiske ordfører Nikolaj Villumsen ærgrer sig imidlertid over, at EU's forbud mod statsstøtte står i vejen for vækstinitiativer i medlemslandene, mens bankerne undtages.

»Liberalister i Danmark har i flere år brugt EU's statsstøtteregler til at bekrige vækstinitiativer inden for produktive erhverv i den frie konkurrences hellige navn. Men siden finanskrisens start har de selvsamme liberale politikere altså rullet den røde løber ud for bankerne i form af statsgarantier på skatteborgernes regning. Det er ikke særlig liberalt,« påpeger han.

Men Venstres EU-ordfører, Lykke Friis, afviser blankt, at dispensationerne til finanssektoren er i strid med partiets støtte til EU's stramme konkurrenceregler.

»Det er vigtigt at holde sig for øje, at der ikke er tale om, at vi i Danmark unddrager os reglerne. Det er jo ikke et brud på EU-reglerne, når Danmark efter gældende regler har ansøgt og fået bevilget dispensation til at give statsstøtte til finanssektoren. Så de danske dispensationer til finanssektoren ændrer ikke en millimeter ved vores støtte til en stærk EU-Kommission, der kan sikre fri konkurrence,« siger hun.

Konkurrencen er truet

Siden 2008 har EU-Kommissionen tilpasset forbuddet mod statsstøtte i forhold til de europæiske banker. Senest blev undtagelserne i december forlænget på ubestemt tid.

Lektor Sune Troels Poulsen tror da heller ikke, at EU-Kommissionen vil lade finanssektoren vende tilbage til de normale regler inden for nærmeste fremtid. Men han advarer dog om, at en permanent undtagelse af finanssektoren vil være uholdbar for konkurrencen i EU.

»Det er åbenlyst, at man ikke på den måde kan have en finanssektor i permanent krise. Så EU-Kommissionens undtagelse bør snarest få en klart fastlagt udløbsdato. Ellers er det ikke utænkeligt, at andre brancher vil kræve lignende særbehandling,« forudser han.

Socialdemokraternes EU-ordfører Jens Joel er enig i, at situationen ikke er ideel, men understreger samtidig behovet for at holde hånden under finanssektoren.  

”Problemet er jo desværre at vi med et fuldstændigt kollaps i finanssektoren ville få slået bunden fuldstændig ud af de produktionsvirksomheder, der skal skabe fremtidens job. Derfor er løsningen at stramme kravene til bankerne på europæisk plan, så vi undgår, at de i fremtiden kan stille os i samme situation,« mener han.  

Nikolaj Villumsen (EL) mener, at situationen kalder på en afskaffelse af EU’s forbud mod statsstøtte.

»De vækstskabende virksomheder som vindmølleindustrien holdes i stram snor af EU's skrappe krav. Imens får finanssektoren lov til at køre på frihjul. Vi bør bruge anledningen til et grundlæggende opgør med statsstøttereglerne og fjerne dem en gang for alle,« fastslår han.

Stærkere tilsyn nødvendigt

Nicolas Veron fra den europæiske tænketank Bruegel mener, at de mange sager om statsstøtte til finanssektoren understreger behovet for at styrke det nyetablerede Europæiske Finanstilsyn, som ikke har de store muligheder for at overvåge bankredningerne.

»Vi mangler, at det Europæiske Finanstilsyn får tilført langt stærkere muskler til at regulere og overvåge bankerne. Der er i dag et stort hul i den europæiske regulering af finanssektoren,« påpeger han.

Det synspunkt bakker Jens Joel (S) fuld og helt op.

»Stærkere regulering på europæisk plan er helt klart vejen frem. Det handler både om at sikre skrappe regler for bankernes kapitalkrav, men også om at forbedre det Europæiske Finanstilsyns rammer for at udføre effektiv kontrol. Finansreguleringen er en af hovedprioriteterne for det danske formandskab,« mener han.

Også Lykke Friis står klar med støtte til eksperternes ønsker.

»Anbefalingerne om at styrke kontrollen på europæisk plan bakker vi gerne op om. Vi har en fremadrettet interesse i, at der gælder fælles regler i EU, som kontrolleres håndfast. Det gælder naturligvis også bankerne,« siger hun.

Nikolaj Villumsen (EL) er derimod skeptisk.

»Desværre har jeg ikke tiltro til, at EU vil vende på en tallerken og gå foran på det her område. Men strammer EU kravene til bankerne, vil vi hilse det velkomment, så længe det sikres, at Danmark har ret til at gå foran med yderligere regulering og bankkontrol,« pointerer han.

Det var ikke muligt få en kommentar fra EU-ordfører Lene Espersen (K), der fra 2008 til 2010 som Økonomi- og Erhvervsminister stod for en række dispensationsansøgninger til EU-Kommissionen. 

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.