Slagsmål om uddannelse

LO: Danmarks bedste jobcentre vægter uddannelse af ledige højt

Af

Uddannelse af ledige kan svare sig, mener LO-fagbevægelsen. Den retter skarp kritik mod regeringens store besparelser på uddannelse af ledige. En opgørelse fra LO viser, at jobcentre der vægter opkvalificering af ledige højt, klarer sig bedst.

»Vi har ikke brug for flere hænder, vi har brug for flere kvalificerede og kloge hænder. Det er derfor, at uddannelse er det vigtigste redskab i en aktiv arbejdsmarkedspolitik,« mener næstformand i LO Ejner K. Holst.

»Vi har ikke brug for flere hænder, vi har brug for flere kvalificerede og kloge hænder. Det er derfor, at uddannelse er det vigtigste redskab i en aktiv arbejdsmarkedspolitik,« mener næstformand i LO Ejner K. Holst. Foto: LO/presse og Niels Meilvang/Ritzau Scanpix

 

Det kan betale sig, hvis jobcentre i højere grad gør brug af uddannelse, når de skal få ledige i arbejde.

I hvert fald hvis man som jobcenter gerne vil ligge højt i LO's Jobcenterindeks. Det måler den kommunale beskæftigelsesindsats på en række parametre. Herunder andelen af kommunens dagpenge-forsikrede ledige, der blev opkvalificeret gennem kurser og uddannelse i 4. kvartal 2017.

Ifølge LO næstformand Ejner K. Holst er investering i netop uddannelse et vigtigt redskab til at sikre kvalificeret arbejdskraft i erhvervslivet og mindre ledighed.

»Vi har ikke brug for flere hænder på arbejdsmarkedet. Vi har brug for flere kvalificerede og kloge hænder. Det er derfor, at uddannelse er det vigtigste redskab i en aktiv arbejdsmarkedspolitik,« siger Ejner K. Holst.

LO: Ryst værktøjskassen

Tilbage i 2015 viste et notat fra Beskæftigelsesministeriet, at det giver positivt udslag på både beskæftigelsesgraden og den gennemsnitlige timeløn, når ledige tager et »kompetencegivende uddannelsesforløb«.

»Jeg tror, at der i nogle kommuner er brug for at ryste værktøjskassen i stedet for bare at sende borgere i virksomhedspraktik. Det handler om at sikre borgeren nogle kompetencer, der er brug for gennem længere tid og ikke bare til at fylde et hul ud,« siger Ejner K. Holst.

De samfundsøkonomiske effekter er også til at mærke, viser en rapport fra Rockwoolfonden fra januar. Ifølge den vil det give en bonus på en milliard kroner til det danske bruttonationalprodukt (BNP), hvis 10.000 ufaglærte løftes til et faglært niveau.

Regeringens besparelser

Som en del af regeringens erhvervs- og vækstpakke fra 2017 omlægges statens refusion til kommunerne i forhold til arbejdsløse. Således vil kommunerne ikke længere få 50 procents refusion fra staten til vejledning og opkvalificering af ledige.

Ifølge regeringen vil det betyde, at kommunerne kommer til at bære en større del af de direkte omkostninger ved aktiveringsindsatsen. Det forventes derfor, at kommunerne vil »reducere deres brug af udgiftstunge aktiveringsforløb som opkvalificering og vejledning«. I stedet skal kommunerne øge brugen af virksomhedsrettede tilbud.

Det vil spare 870 millioner kroner, og det er ifølge Ejner K. Holst fra LO en helt forkert prioritering.

»En regering, som påstår at være erhvervsvenlig, hiver penge ud af systemet, som skal være med til at sikre, at virksomhederne får den kompetente arbejdskraft, de efterspørger. Det forstår jeg ikke.«

»Det styrker jo også kommunerne erhvervsklima, hvis man gør en indsats for, at de arbejdsløse kan det, virksomhederne efterspørger,« siger Ejner K. Holst.

Troels Lund: Ledige skal i arbejde

På den ene side sparer regeringen penge på uddannelse af ledige for at finansiere erhvervs- og iværksætteri-pakken. Men samtidig skriver beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en pressemeddelelse, at flere ledige på dagpenge skal have et uddannelsesløft. Derfor afsættes der 100,4 millioner kroner i 2018 til ufaglærte ledige og ledige med en »forældet uddannelse«, så de kan tage en erhvervsuddannelse.

Troels Lund Poulsen understreger over for Ugebrevet A4, at jobcentrenes fremmeste opgave er, at få ledige i job.

»Med refusionsreformen på ydelser har vi allerede givet kommunerne et stærkt incitament til at fokusere på at få ledige i job. Kommunerne har derfor stor interesse i at investere i netop den indsats, som kan bringe ledige i beskæftigelse. Det incitament understøttes yderligere med forenklingen af den økonomiske styring,« skriver Troels Lund Poulsen.

Men selvom der skal spares penge, bliver der stadig sat et beløb af til et uddannelsesløft for nogle grupper af ledige. 

»Når vi vælger at sætte fokus på muligheden for at tage en erhvervsuddannelse som ledig, så skal det ses i sammenhæng med, at det går godt i dansk økonomi. Beskæftigelsen har aldrig været højere og er først og fremmest drevet af en stor jobfremgang i den private sektor. Alene siden sommeren 2015, hvor regeringen trådte til, er der blevet skabt 129.300 flere private job.«

»Det har givet et ekstra pres på arbejdsmarkedet, og flere virksomheder melder, at de har sværere ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Og for nogle ledige – særligt dem med færrest kompetencer – kan en erhvervsuddannelse være vejen,« skriver Troels Lund Poulsen.

Det interessante ved indekset er, at det vægter de ting, LO prioriterer, højest. Det er så uddannelse. Vi bruger rigtig mange kræfter på eksempelvis virksomhedspraktik, og derfor bliver vi ramt Torben Bahn Petersen, arbejdsmarkedschef Næstved Kommune

Jobcenterindekset

I LO's jobcenterindeks måles der ikke kun på andelen af forsikrede arbejdsløse i uddannelse. Også varighed af sygedagpenge, varighed af ledighedsforløb, aktiveringsgrad og ledighed blandt ikke vestlige indvandrere er parametre, jobcentrene måles på. Uddannelse vægter dog højest i LO's opgørelse.

I top i det samlede jobcenterindeks ligger Ringkøbing-Skjern, der har en 15. plads, når det gælder uddannelse.

Fagchef for beskæftigelse i Ringkøbing-Skjern Kim Ulv Christensen er da også tilfreds med kommunens placering. Kommunen har især brugt energi på at uddanne de mange ufaglærte, der arbejder i de mange virksomheder i det, han kalder »Produktions-Danmark«. Derfor ærgrer han sig også over, at kommunen må regne med at få refunderet færre af udgifterne.

»Det kommer til at nedbringe nogle af de midler, vi har med at gøre, når det gælder opkvalificering. Set med vores erfaringer på vores arbejdsmarked er det nok ikke den udvikling, jeg vil anbefale,« siger Kim Ulv Christensen.

Ifølge indekset fra LO ligger jobcentret i Næstved og skraber bunden helt med en samlet placering som nummer 94 - blandt 94 jobcentre. Samlet er den sydsjællandske kommune nummer 68, når det gælder uddannelse. 

Ifølge Næstved Kommunes arbejdsmarkedschef Torben Bahn Petersen er det ærgerligt, at Næstved ikke scorer højere i LO's indeks. Han forklarer, at man i Næstved prioriterer den virksomhedsrettede indsats højt, og at det ikke bonner ud i LO's indeks, der især vægter uddannelse højt.

»Jeg tager det meget alvorligt, når der kommer sådan en undersøgelse. I starten får man da et chok, når man ser, vi er nederst, og jeg tænker det er ærgerligt. Det interessante ved indekset er, at det vægter de ting, LO prioriterer højest. Det er så uddannelse. Vi bruger rigtig mange kræfter på eksempelvis virksomhedspraktik, og derfor bliver vi ramt,« siger Torben Bahn Petersen.

Hjørring-modellen

En af de kommuner, der har haft succes med at bruge penge på uddannelse, er nordjyske Hjørring. I den forholdsvis befolkningstynde kommune vil man i perioden 2015-2019 investere cirka 125 millioner kroner i at få ledige i arbejde.

Det har hidtil fået mere end 1.000 ledige i arbejde, og desuden sikret kommunen en besparelse på 68 millioner kroner i regnskabsåret 2017.

Formand for Arbejdsmarked- og uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune Thomas Klimek (S) kalder det for en god investering at satse på uddannelse.

»Investeringen er en gevinst for de borgere, som kommer i job. Det er også en gevinst for de virksomheder, som får den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger. Og så er det en gevinst for kommunen, der kan bruge penge på uddannelse frem for passiv forsørgelse,« skriver Thomas Klimek i en mail.

Uden det, tror jeg stadigvæk, at jeg havde siddet hjemme og været træt af, at jeg ikke kunne finde noget arbejde Line Troelsen

Nye veje at gå

Strategien er kendt som 'Hjørring-modellen'. Den går ud på, at kommunen laver en individuel plan med borgeren ud fra borgerens ønsker til fremtiden, borgerens udfordringer og ressourcer. 

En af de borgere, der har modtaget opkvalificerende undervisning gennem Hjørring Kommune, er Line Troelsen fra Sindal.

Hun er oprindeligt uddannet social- og sundhedsassistent, men efter at hun gik ned med stress, brugte hun kommunale tilbud om truckkurser og andre kurser til at skifte spor. Hun er for nylig startet i lære som lager og logistikoperatør. 

»Uden det, tror jeg stadigvæk, at jeg havde siddet hjemme og været træt af, at jeg ikke kunne finde noget arbejde. Jeg havde ikke set de muligheder, der åbnede sig gennem kommunen. Det har været med til at sikre, at jeg kom videre,« siger Line Troelsen.

Du kan læse mere om Line Troelsen her.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.