Danmark sov opsvinget væk …

Af

… men lad os tackle recessionen ved at kickstarte den sociale mobilitet, integrationen og et kvalitetsløft i den offentlige sektor.

KRISE Det kan godt være, at solen forkæler vores lille land i denne tid, men det ændrer ikke ved, at det økonomiske barometer er slået over på kulde – ja, iskold vinter. I sidste uge offentliggjorde Danmarks Statistik nye tal, som viser, at landets økonomi har trukket sig sammen i to kvartaler i træk. Dermed befinder landet sig officielt i en recession med negativ økonomisk vækst. Og vi kan forvente, at det nu for alvor går ned ad bakke med boligpriserne, eksporten, forbruget, beskæftigelsen og så videre.

Når vi har særlig grund til at ærgre os, skyldes det ikke, at vi kunne have forhindret recessionen i at komme. Det kunne vi nemlig ikke, for hvis noget er sikkert, er det, at en højkonjunktur altid afløses af en lavkonjunktur. Til gengæld kan vi ærgre os over, at vi ikke fik udnyttet det gode vejr og de gunstige konjunkturer til at få gennemført nødvendige strukturomlægninger af det danske samfund. I tide.

Først og fremmest fik vi ikke udnyttet opsvinget til at klæde de svageste unge på til vidensamfundets krav og få kickstartet den sociale mobilitet. Helt nye tal viser, at andelen af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse, er vokset og vil trække lange sociale spor ind i fremtiden. Pinligt!

Dernæst fik vi ikke brugt medvinden til at få skabt det afgørende gennembrud for indvandrerne på arbejdsmarkedet, selv om vi ved, at arbejde er nøglen til integration. Og hvis integrationsligningen ikke kan gå op, når der er skrigende mangel på hænder, hvornår så?

Herudover fik vi heller ikke omlagt beskatningen fra arbejde til miljøbelastning og boliger – til trods for, at økonomstanden har skreget på, at danskernes velstand skulle udnyttes til netop dén nødvendige omstilling.

Og endelig fik vi slet ikke givet folkeskolen, hospitalerne, børneinstitutionerne, ældreforsorgen og de offentligt ansattes prestige et markant løft. Det var ellers ikke penge, vi manglede. Men i stedet for at bruge overfloden på nye skoletoiletter, nye verdensatlas og på bedre omsorg, blev friværdimilliarderne fyret af hos ejendomsmæglere, rejsebureauer og bilforhandlere.

Danmark har kort sagt soldet det boligboble-drevne opsving bort – i stedet for at bruge det offensivt til nødvendige strukturomlægninger. Det er i sig selv forstemmende. Men endnu mere forstemmende er regeringens bud på, hvordan vi undslipper recessionen, som venstre luftede i sidste uge.

Løsningen er – hold nu fast – skattelettelser i toppen! Det lyder som noget, man har hørt før – var det engang i forrige århundrede? Men inden regeringen kaster os ud i dette uoriginale og asociale forbrugseksperiment, er der grund til at lære af Holland. I 1990’erne oplevede Holland nemlig et økonomisk mirakel, der minder om det, som Danmark har oplevet i de senere år: En vækst drevet frem af en vildtvoksende boligboble. Hollænderne begik den fejl, at man understøttede friværdiøkonomien med store skattelettelser. Boblen bristede, økonomien kollapsede, og krisen bed sig fast.

I stedet for at solde penge væk til mere privatforbrug bør vi tackle recessionen med offensive strukturreformer, der kickstarter den sociale mobilitet, integrationen og sikrer et markant kvalitetsløft til den offentlige sektor. Det bliver ikke nemt at indhente det forsømte. Men forhåbentlig kan det nås ­endnu.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.