Analyse

Arbejdsgivere: Alt for mange ledige er ikke villige til at tage job

Omkring en femtedel af de ledige står reelt ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, konkluderer Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det betyder, at der ifølge DA er færre ledige hænder for arbejdsgiverne at råde over, end man kan læse ud af de månedlige ledighedstal.

Af Anders Borup Christensen

Cheføkonom i Dansk Arbejddsgiverforening

[email protected]

 

Bruttoledigheden har været gradvist faldende siden 2012. Dog sådan siden 2016, at ledigheden har ligget på et nogenlunde konstant niveau omkring 110.000 personer.

Når ledigheden er steget en anelse i sidste halvdel af 2016 og begyndelsen af 2017, kan det forklares ved, at en del integrationsydelses-modtagere blev revurderet til at være jobparate, hvormed de indgik i ledighedsstatistikken.

Det bliver ofte fremført, at med en ledighed på over 100.000 personer, kan der ikke være noget nævneværdigt pres på arbejdsmarkedet. Men kun en del af de ledige står reelt til rådighed for arbejdsmarkedet.

For at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, skal man som ledig være klar til at tage et job med dags varsel, og man skal søge alle typer af job, som man kan bestride. 

Ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) er det blot 3,8 procent af de dagpengeledige, som ikke har nogen registrerede jobsøgninger i den sidste måned og dermed ikke opfylder den del af de formelle rådighedsregler.

Denne analyse prøver imidlertid at grave dybere i rådigheden blandt de ledige.

I stedet for at se på, om de ledige ifølge STAR og A-kasserne opfylder rådighedsbetingelserne, ses der på, hvad de ledige selv svarer, når de bliver spurgt om deres rådighed på arbejdsmarkedet. Analysen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Den anvendte metode gennemgås i større detalje her:

Metoden anvendt af DA

Analysen viser at 21 procent af de ledige enten ikke ønsker et job, søger job eller kan tiltræde et job inden for to uger, og dermed reelt ikke står til rådighed for arbejds­markedet. Blandt dagpengemodtagerne er det 16 procent, og blandt modtagere af kontanthjælpsydelser er det hele 33 procent.

Den høje andel af kontanthjælpsmodtagere, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal blandt andet ses i sammenhæng med, at der er en særlig udfordring blandt modtagere af integrationsydelse. Beregningen peger på, at denne gruppe i langt mindre omfang end de øvrige ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Når modtagere af kontanthjælpsydelser opgøres - uden modtagerne af integrationsydelsen - falder andelen, der reelt ikke står til rådighed, til 24 procent.

Det viser, at der for integrationsydelses-modtagere er nogen særlige udfordringer, der skal håndteres, så også denne gruppe kan opfylde rådighedsreglerne.

Andelen af ledige, som reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, er steget i 2017 i forhold til tidligere.

Andelen, der reelt ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, har ligget omkring 16 procent i gennem perioden 2014-2016. Udviklingen i tallene har primært været drevet af kontanthjælpsmodtagerne, mens andelen for dagpengemodtagere har været næsten konstant. I 2017 er andelen for både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere imidlertid steget mærkbart. 

I 2014-2016 var det cirka 13 procent af dagpengemodtagerne, der reelt ikke stod til rådighed for arbejdsmarkedet. I 2017 var andelen steget til 16 procent svarende til hver sjette. For modtagere af kontanthjælpslignende ydelser steg andelen fra cirka 24 procent til 33 procent.

En del af stigningen for kontanthjælpsmodtagerne kan henføres til, at integrationsydelses-modtagere udgør en større del af populationen, og denne gruppe i ringere grad end de øvrige kontanthjælpsmodtagere reelt står til rådighed for arbejdsmarkedet. Ser man alene på kontanthjælpsmodtagere og frasorterer integrationsydelses-modtagere, er andelen steget fra cirka 22 procent til 24 procent (Jævnfør figuren ovenfor).

Man skal fortolke udviklingen i den reelle rådighed blandt ledige med en vis varsomhed. Det skyldes, at AKU-statistikken er påvirket af databrud i 2016. Læs mere om databrud her

Niveauerne i 2016 kan således være påvirket at metodemæssige ændringer, som vanskeliggør sammenligninger med både 2017 og tidligere år.

Det vurderes dog, at 2017-tal er tilstrækkeligt sammenlignelige med perioden før 2016. Når man for eksempel sammenligner AKU-ledigheden med eksempelvis den registerbaserede bruttoledighed, ser det ud til, at det primært er 2016, der skiller sig ud.

Danmarks Statistik tager forbehold

for DA's udlægning

En del af stigningen i 2017 for kontanthjælpsmodtagerne kan som nævnt forklares ved, at modtagere af integrationsydelse i større omfang indgår som jobparate i bruttoledigheden i 2017.

I 2016 udgjorde integrationsydelses-modtagere omkring 10 procent af den samlede gruppe af kontanthjælpsmodtagere i det anvendte datasæt, mens de udgør omkring 30 procent af gruppen i 2017.

Samlet set peger ovenstående på, at stigningen i andelen af ledige, som ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, i 2017 i forhold til tidligere afspejler reelle forhold (herunder at integrationsydelses-modtagere i højere grad vurderes som jobparate) og ikke blot er udtryk for metodeændringer i dataindsamlingen.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.