Topstyring

Cheferne strammer grebet om offentligt ansatte

Af | @MariaJeppesen

Lederne på hospitaler, skoler og plejehjem har fået mere magt over de ansatte gennem de seneste 15 år. Sådan lyder konklusionen i ny videnskabelig rapport. Kommunerne skal passe på med ikke at stramme kravene til medarbejderne endnu mere, for så flygter de, advarer topfigur i snarlige forhandlinger om nye overenskomster.

Arbejdsgiverne i det offentlige står stærkere end før over for de ansatte, konkluderes det i ny rapport. Rapporten er vigtig, inden de to herrer på fotoet snart skal lægge arm om nye overenskomster. Til venstre er det borgmester og topforhandler for kommunerne Michael Ziegler (K) og til højre lærerformand og topforhandler for ansatte i kommunerne Anders Bondo Christensen. Fotoet er taget under den hårde konflikt mellem parterne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet. 

Arbejdsgiverne i det offentlige står stærkere end før over for de ansatte, konkluderes det i ny rapport. Rapporten er vigtig, inden de to herrer på fotoet snart skal lægge arm om nye overenskomster. Til venstre er det borgmester og topforhandler for kommunerne Michael Ziegler (K) og til højre lærerformand og topforhandler for ansatte i kommunerne Anders Bondo Christensen. Fotoet er taget under den hårde konflikt mellem parterne i 2013, hvor lærerne blev lockoutet.  Foto: Martin Sylvest Andersen/Scanpix.

Ugebrevet A4 er under ombygning i denne uge og bringer i mellemtiden artikler fra Avisen.dk. Tirsdag 31. oktober bliver A4 relanceret og kommer igen med egne artikler.

De offentlige arbejdsgivere stiller flere krav og har mere magt over for medarbejderne end for 15 år siden.

Det fastslår en ny rapport, som er lavet af Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (FAOS) ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet. Det skriver Avisen.dk.

Økonomisk krise og lærer-lockout har givet arbejdsgiverne mere magt ved forhandlingsbordene.

Og det går i sidste ende ud over velfærden til borgerne, advarer formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen

For medarbejderne flygter nemlig fra det offentlige, hvis arbejdsgiverne bliver ved med at gennemtrumfe krav om blandt andet effektiviseringer. 

Kommunernes Landsforening afviser dog, at kommunerne har fået mere magt over deres ansatte. 

Stiller flere krav 

FAOS har kortlagt udviklingen i den offentlige sektor de seneste 15 år.

Rapporten fokuserer på tre områder inden for den offentlige sektor: hospitaler, folkeskoler og ældreplejen.

En af de mest fremtrædende forandringer, der er sket i den offentlige sektor, er ifølge rapporten, at arbejdsgiverne har fået mere magt over lønmodtagerne.

Og det er der flere forklaringer på, fortæller en af forfatterne bag rapporten Mikkel Mailand, der er lektor og forskningsleder ved FAOS.

For det første har lavkonjunkturen efter finanskrisen stillet lønmodtagerne ringere, da der ikke har været efterspørgsel på deres arbejdskraft, men derimod kamp om jobbene.

Derudover er arbejdsgiverne også blevet mere aktive og stiller flere krav til lønmodtagerne.

Leveres mere for mindre 

»Arbejdsgiverne har tilsyneladende haft et behov for at markere sig med en mere markant arbejdsgiverprofil. Og arbejdsgiverne er i højere grad begyndt at se overenskomstsystemet som en del af den samlede budgetpolitik,« siger Mikkel Mailand.

Det er ret markant, at der i dag skal leveres mere velfærd for de samme eller færre penge. Mikkel Mailand, arbejdsmarkedsforsker og lektor ved Københavns Universitet

Han forklarer, at da 80 procent af udgifterne i den offentlige sektor er personaleudgifter, er arbejdsgiverne optaget af at få noget for pengene, og derfor stilles der både i og uden for overenskomstforhandlingerne større krav til medarbejderne.

Og selvom vi så småt er kommet videre efter finanskrisen, og konjunkturerne er begyndt at gå op, så bliver der fra politisk side ikke stillet flere penge til rådighed i den offentlige sektor, hvor beskæftigelsen er reduceret, og kravene til effektivisering er steget.

»Der er smalhals i den offentlige sektor, og det vil der nok også være i lang tid fremover. Det er mere markant nogle steder end andre, men det er ret markant, at der i dag skal leveres mere velfærd for de samme eller færre penge. Og det ser ud til at være tilfældet, også selvom regeringen skulle skifte,« siger Mikkel Mailand.

Lærerne flygter fra folkeskolen 

Endeligt har den store lockout af 67.000 lærere i 2013 ændret magtforholdet i arbejdsgivernes favør.

»Der brugte man et middel, man ikke havde set før, nemlig lockout uden foregående strejkevarsel. Og nu sidder man på den anden side af bordet på lønmodtagernes side og ved ikke, om det er et middel, der vil blive brugt igen. Og det kan have en disciplinerende effekt på lønmodtagerne. Her farer man måske ikke så hurtigt frem, som man ellers ville have gjort,« siger Mikkel Mailand.

Formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen medgiver, at de offentlige arbejdsgivere spiller mere med musklerne i dag end tidligere. Men det ulige magtforhold har alvorlige konsekvenser for velfærden, mener han. 

Som at tisse i bukserne 

»I dag er det svært at skaffe lærere til den danske folkeskole. De flygter jo væk. Det er er jo en af de omkostninger, arbejdsgivernes udøvelse af magt har. Når arbejdsgiverne ikke kan få lavet nogle aftaler, som begge parter kan se sig i, og som kan fungere, så står vi som nu over for en kæmpe udfordring,« siger Anders Bondo Christensen.

Det med at tro, at man kan true sig igennem til hensigtsmæssige løsninger, det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening
 

Han oplever, at arbejdsgiverne går ind til de kommende overenskomsthandlinger i 2018 med det mål at 'vinde 10-0'. Og han advarer om, at det vil få enorme konsekvenser på den lange bane: 

»Den danske model har nogle fantastiske fordele ved, at begge parter er med til at tage ansvar for de løsninger, man finder. Og det med at tro, at man kan true sig igennem til hensigtsmæssige løsninger, det er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Og det kommer man til at erkende på et tidspunkt,« siger Anders Bondo Christensen.

Han er nøglefigur i de kommende forhandlinger om nye overenskomster for de offentligt ansatte, idet han er formand for forhandlings-fællesskabet Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO).

KL: Vi har ikke mere magt 

Hos Kommunernes Landsforening (KL) afviser formand for Løn- og Personaleudvalget, borgmester Michael Ziegler (K), at arbejdsgiverne har fået mere magt. 

»Men krisen har naturligvis gjort, at parterne har skullet tage et større ansvar. Vi har ved overenskomstforhandlingerne i 2011, 2013 og 2015 sammen med de faglige organisationer netop taget det ansvar og aftalt nogle økonomisk ansvarlige overenskomster. Det ser jeg faktisk som en klar styrkelse af den danske model,« skriver han i en kommentar til Avisen.dk. 

For KL handler det ikke om at vinde ved forhandlingsbordet. Michael Ziegler (K), borgmester og formand for Løn- og Personaleudvalget i KL


Michael Ziegler giver heller ikke meget for anklagerne fra Anders Bondo Christensen: 

»For KL handler det ikke om at vinde ved forhandlingsbordet. Vi er optaget af at sikre de bedst mulige rammer for den kommunale opgaveløsning, så vi kan levere den service til borgerne, der forventes af os. Og det mener vi skal og kan håndteres inden for den danske model.«

Slut med flad struktur i skolerne 

En af dem, der har oplevet flere og flere krav trænge sig på fra arbejdsgiverne, er den 50-årige skolelærer Bodil Bredmose. Hun arbejder på Strandvejsskolen på Østerbro i København. Her har hun undervist i 17 år og kan huske, hvor anderledes livet på skolen var, da hun var nyuddannet.

»Da jeg startede som lærer, så havde Pædagogisk Råd (lærerne, red.) magten, og lederen skulle høre efter, hvad vi sagde. Sådan er det ikke mere. Det, der dengang hed en flad struktur, blev opløst med skolereformen. Og det eneste formål med det er mere styring oppefra, siger hun til Avisen.dk.

Læs mere om den nye rapport fra FAOS her

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.