MAKEUPARTISTER

Byggevirksomheder sminker sig smukke

Af

Evalueringer i byggeriet tegner et forskønnet billede af virksomhederne og er svære at bruge, mener Bygherreforeningen. Sammen med BAT-kartellet og Dansk Industri ønsker de byggeevalueringerne ændret.

Entreprenører kan forskønne deres karakterbøger ved selv at udvælge de byggeprojekter, der skal evalueres. 

Entreprenører kan forskønne deres karakterbøger ved selv at udvælge de byggeprojekter, der skal evalueres.  Foto: Colourbox

Karakterbøgerne i byggeriet fortæller ikke altid sandheden om, hvem der byggesjusker, har mange arbejdsulykker eller ikke overholder tidsfrister, mener Bygherreforeningen. Det var ellers meningen, da evalueringerne for mere end ti år siden blev indført for at sikre mere gennemskuelighed om fejl og arbejdsulykker.

»Det er svært at bruge byggeriets karakterbog til at vælge, hvilken leverandør der er bedst egnet. Vi er kede af, at nøgletallene ikke er så anvendelige. Der er for få sager, der bliver evalueret, og det kan betyde, at systemet ikke er retvisende,« mener Henrik L. Bang, direktør i Bygherreforeningen.

Entreprenøren kan strategisk vælge den bedste projektleder og bruge flere ressourcer end normalt, når projekter bliver evalueret. Henrik L. Bang, direktør, Bygherreforeningen

I dag er det især det offentlige, der ved større projekter stiller krav om byggeevalueringer. Men derudover kan entreprenører også selv vælge, hvis de gerne vil have bestemte byggerier evalueret, fordi de gerne vil have nye karakterer ført ind i karakterbogen. Det giver en risiko for, at billedet af virksomhederne bliver forskønnet.

»Systemet er sårbart. Entreprenøren kan strategisk vælge den bedste projektleder og bruge flere ressourcer end normalt, når projekter bliver evalueret. Bagefter kan man markedsføre sig på resultatet,« siger Henrik L. Bang.

Også BAT-kartellet mener, at virksomheder klarer sig ekstra godt, når de bliver evalueret, men ikke nødvendigvis leverer samme kvalitet, når eksamen er overstået.

Byggeriet skal evalueres bedre

Karakterbøgerne i byggeriet er netop ved at blive evalueret, og de trænger ifølge flere parter til at blive ændret. Hverken Bygherreforeningen, Dansk Industri, BAT-kartellet eller et par byggeeksperter mener, at de fungerer optimalt.

Det er bekymrende, at en stor del af virksomhederne kun bliver evalueret, fordi det er et lovkrav. Elly Kjems Hove, branchedirektør, DI Byg

DI Byg pointerer, at evalueringerne ikke i tilstrækkelig omfang, bliver brugt til at nedbringe fejl og mangler.

»Det er bekymrende, at en stor del af virksomhederne kun bliver evalueret, fordi det er et lovkrav. Jeg er ikke sikker på, at virksomhederne bliver bedre af at blive målt på de her parametre,« siger Elly Kjems Hove, branchedirektør i DI Byg. Hun peger på, at virksomheder løbende laver interne evalueringer.

De evalueringer er ofte bedre end dem, der findes i byggeriets karakterbog, mener hun. DI Byg er også bange for, at lovpligtige evalueringer fordyrer byggeriet.

Arbejdsmiljø bliver ikke målt korrekt

Heller ikke når det kommer til arbejdsulykker, fungerer evalueringerne godt nok, mener Michael Havbro Faber, institutleder på DTU Byg. I dag opgør man arbejdsulykker per en milliard omsatte kroner, men tallet er meget lavt – og der har løbende været debat om, at ikke alle virksomheder indrapporterer arbejdsulykker korrekt.

»Det giver ingen mening at kigge på ulykker per en milliard omsatte kroner. Det er ikke et konsistent mål for sikkerhed, for sådan kan man ikke gøre personsikkerhed op,« argumenterer institutlederen og anbefaler i stedet at kigge på faremomenter og forventet levetid.

For det er vigtigt at have et mål for, om arbejdspladsen er sikker.

Det er vigtigt at måle på arbejdsulykker, men man kan diskutere, om man har fundet den rigtige metode. Peter Hesdorf, adm. direktør, Byggeriets Evaluerings Center

Byggeriets Evaluerings Centers Fond erkender, at der er meget debat om ulykkestallene.

»Når der er så få arbejdsulykker, kan man spørge sig selv, hvor velegnet tallet er til formålet. Det er vigtigt at måle på arbejdsulykker, men man kan diskutere, om man har fundet den rigtige metode,« siger adm. direktør Peter Hesdorf.

Uenighed om evalueringer

Der er dog langt fra enighed om, hvordan et nyt evalueringssystem bedst skal skrues sammen.

BAT-kartellet ønsker, at staten i større omfang dikterer, hvad der skal evalueres og hvordan.

»Staten skulle tage en større styring på evalueringerne og bestemme, hvad der skal evalueres. Evalueringerne er en god ting. I samfundet bliver alt evalueret, og når vi giver børn karakter, skal vi også kunne måle og veje byggeriet,« mener sekretariatsleder Gunde Odgaard.

DI Byg har dog den holdning, at det er bedst, hvis evalueringer stadig er frivillige, og omkostningerne til evalueringerne ikke stiger.

Bygherreforeningen drømmer til gengæld om, at endnu flere byggerier bliver evalueret fremadrettet, så bygherrerne bedre kan frasortere de entreprenører, der klarer sig skidt.

»Evalueringerne skal gerne være billigere og foregå hurtigere. Der skal være fokus på at evaluere processen og ikke kun slutresultatet. Samtidig ville det være bedre, hvis der var flere evalueringer, så billedet var mere dækkende,« siger Henrik L. Bang.