Opfordring til regeringen:

Brug nu kuren som får langtidssyge i job

Af | @LaerkeOeland

Seks ud af ti forløb med såkaldt revalidering er en succes, for de bringer sygemeldte danskere tilbage på arbejdsmarkedet ved at omskole dem til et andet job. Men antallet af revalideringer styrtdykker, og det har regeringen ingen planer om at ændre på i nyt udspil. Det ærgrer FTF-fagbevægelsen.

Christina Waldstrøm blev sygemeldt i lang tid fra politiet, men igennem en revalidering har hun læst jura og arbejder nu som jurist.

Christina Waldstrøm blev sygemeldt i lang tid fra politiet, men igennem en revalidering har hun læst jura og arbejder nu som jurist. Foto: Privatfoto.

Når en frisør må opgive sit fag på grund af allergi og bliver omskolet til sosu-assistent; eller en tømrer får dårlig ryg og i stedet uddanner sig til bygningskonstruktør kan det ske gennem en ordning med revalidering. Denne ordning fører i 59 procent af alle tilfælde til, at den sygemeldte kan vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kun 1 procent ender på førtidspension.

Det viser en analyse af de revalideringsforløb, som er afsluttet mellem 4. kvartal 2015 og 3. kvartal 2016.

Det er hovedorganisationen FTF, der har lavet analysen på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets database Jobindsats.dk. Man har set på, hvor de personer, der har afsluttet et revalideringsforløb, befinder sig seks måneder efter forløbet er afsluttet.

Når revalidering har så god en effekt, så ærgrer det FTF's formand Bente Sorgenfrey, at meget få efterhånden får tilbudt et revalideringsforløb.

Antallet af fuldtidspersoner i revalidering er faldet fra 17.945 i 2006 til 5.944 i 2016 ifølge Jobindsats.dk.

Det drastiske fald i antallet af revalideringer skyldes stramninger i beskæftigelsesloven og Ankestyrelsens praksis, som betyder, at jobcentrene kun kan tilbyde revalidering, hvis den syge ikke kan holde til et ufaglært job, og hvis alle andre tiltag i beskæftigelsesloven er udtømt.

»Tallene taler deres tydelige sprog. Når revalidering har så god effekt, bør det selvfølgelig bruges på lige fod med de andre beskæftigelsestilbud på baggrund af en socialfaglig vurdering af den enkelte ude på jobcenteret - fremfor at indsatsen altid står sidst i køen af beskæftigelsesmuligheder,« siger Bente Sorgenfrey.

Det er trist, at der er sket så kraftige stramninger, for der er rigtig mange, der har haft gavn af revalidering Nina von Hielmkrone, Aalborg Universitet

Hun ærgrer sig over, at beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) ikke har ønsket at fremme revalidering i det udspil, han kom med fornylig, som skal forenkle beskæftigelsesindsatsen. Et udspil som regeringen håber på at få landet et forlig om i begyndelsen af 2018. 

Fra sygemeldt til jurist

Hvis vi brugte revalidering mere, så ville flere sygemeldte komme i beskæftigelse. Det vurderer også Nina von Hielmkrone, som er lektor i socialjura på Juridisk Institut på Aalborg Universitet.

»Det er trist, at der er sket så kraftige stramninger, for der er rigtig mange, der har haft gavn af revalidering,« siger Nina von Hielmkrone.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) har ingen planer om at gøre det nemmere for arbejdsløse at komme på ordningen med revalidering. 

»Det er helt afgørende, at de ledige får den bedst mulige hjælp til at komme i job, herunder uddannelse, hvis det er nødvendigt. Og de muligheder har vi heldigvis,« skriver Troels Lund Poulsen i et svar til Ugebrevet A4 og skriver videre:

»Når færre får revalidering i dag end tidligere, skal det ses i sammenhæng med, at vi de senere år har givet ledige langt bedre uddannelsesmuligheder.«

»Vi har også fået bedre muligheder for at give økonomisk støtte i det almindelige SU-system, så eksempelvis enlige forsørgere kan få dobbelt SU under uddannelse. Personer på videregående uddannelser, som har varige funktionsnedsættelser, kan også få et tillæg til SU’en.« 

Fra hårdt ramt af PTSD til at blive jurist

En af dem, der har haft gavn af revalidering, er Christina Waldstrøm. Hun har tidligere arbejdet som politibetjent, men blev sygemeldt med PTSD (post traumatisk stress syndrom) på grund af oplevelser, hun havde i tjenesten under en udstationering på Grønland.

»Jeg havde det både fysisk og psykisk helt forfærdeligt, og i den sidste tid i politiet var det umuligt for mig at gennemføre en almindelig arbejdsdag,« fortæller Christina Waldstrøm.

Mine jurastudier fik mig til at føle, at mit liv stadig gav mening. Christina Waldstrøm, jurist efter forløb med revalidering

Heldigvis var hun allerede begyndt at studere jura ved siden af sit arbejde som politibetjent. Det betød, at hun fik mulighed for at fortsætte jurastudiet i form af en revalideringsordning, mens hun var sygemeldt.

»I perioden efter min sygemelding følte jeg mig ofte som en belastning for samfundet. Det var en stor hjælp, at jeg havde mine jurastudier. De fik mig til at føle, at mit liv stadig gav mening, fordi jeg havde en plan for, hvordan jeg skulle komme tilbage på arbejdsmarkedet,« siger Christina Waldstrøm, som i dag arbejder i et almindeligt job som jurist.

Hver tredje i almindeligt job

For Christina Waldstrøm var revalideringen en succes, fordi det førte til et ordinært job. Når Beskæftigelsesministeriet vurderer, om en indsats har været en succes, så ser man på, om indsatsen har givet de syge en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan enten være, at de har fundet et ordinært job eller er kommet i uddannelse. Men det kan også være, at de er kommet på dagpenge, hvor de er klar til at tage et almindeligt job. Endelig er det også en succes, hvis den syge er kommet i et fleksjob.

Målt på denne målestok, så har 59 procent af revalideringsforløbene været en succes. Hvis man sammenligner med det meget mere udbredte tilbud ressourceforløb, så har det kun givet 21 procent af de syge en tilknytning til arbejdsmarkedet. 

Næsten halvdelen af dem, der har været i ressourceforløb, ender på førtidspension, og kun 3 procent kommer i et almindeligt job. Blandt de, der har været i revalidering, kommer 33 procent i almindeligt job og kun 1 procent på førtidspension.

Men sammenligningen skal tages med et gran salt, understreger formanden for Danske Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.

»De, der tilbydes en ny uddannelse igennem revalideringsordningen, har et andet udgangspunkt end dem, der bliver tilbudt et ressourceforløb. Men der vil uden tvivl være nogle af dem, der bliver tilbudt et ressourceforløb i dag, som ville have gavn af revalidering i stedet,« siger Majbrit Berlau.

Den rigtige vej at gå

På revalidering gennemfører man en uddannelse på helt almindelige vilkår, og det forventes, at man kan klare et almindeligt job bagefter. I et ressourceforløb starter man typisk med at afhjælpe sundhedsmæssige, sociale og psykiske problemer, inden man begynder at arbejde på at blive jobparat.

Revalideringen har vist gang på gang at være et af de allerbedste redskaber Majbrit Berlau, Dansk Socialrådgiverforening

»Mange vil måske have gavn af en sundhedsindsats det første halve år i et ressourceforløb og så revalidering derefter. At løfte brugen af revalidering er inddiskutabelt den rigtige vej at gå, hvis man vil hjælpe mennesker permanent væk fra overførselsindkomster. Revalideringen har vist gang på gang at være et af de allerbedste redskaber,« siger Majbrit Berlau.

Nogle af dem, der i dag er i ressourceforløb, ville sandsynligvis have fået tilbudt revalidering tidligere, før der blev strammet op på reglerne, vurderer Nina von Hielmkrone.

»De, der er kommet i ressourceforløb, har typisk været på kontanthjælp i rigtig lang tid. De kunne med fordel være kommet i revalidering tidligere i forløbet,« siger Nina von Hielmkrone.