Boligkrisen sender kommuner på smalkost

Af

På onsdag er det skæbnedag for 42 af landets kommuner, der har så dårlig økonomi, at de ekstraordinært trygler regeringen om lov til at hæve skatten. Maksimalt tolv kommuner får den tilladelse. Med et kriseramt boligmarked har kommunerne mistet muligheden for at skaffe ekstra indtægter på salg af jord og ejendomme, og dermed er sidste og eneste mulighed besparelser.




























JORDØKONOMI
Lige bag Søndermarkens grønne plæner i Valby ligger et værksted fra 1898, som Københavns Kommune gerne vil sælge. Grund og bygninger er vurderet til 17,5 millioner kroner, men indtil videre har ingen bidt på. Ejendommen er bare én blandt flere, som Københavns Kommune havde håbet at sælge i år, men boligmarkedet er gået i stå, og landets største kommune må skrue forventningerne til årets indtægter på salg af jord og ejendomme drastisk ned. Samlet set har kommunen sænket forventningerne med 81,5 millioner kroner. Millionindtægter som kommunen havde budgetteret med og som nu mangler i kommunens kasse.

Den situation kan samtlige af de kommuner, Ugebrevet A4 har talt med, nikke genkendende til. Nogle kommuner, som Københavns Kommune, har færre problemer, fordi deres salgsindtægter ikke har finansieret ekstra service til kommunens borgere eller renovering af skoler og børnehaver, mens andre kommuner står i en større økonomisk klemme, fordi de netop har beregnet indtægterne ind i drift eller anlægsbudgetter.

Kommunernes Landsforening (KL) erkender, at nogle af landets kommuner står med et problem:

»Kommuner, som har beregnet deres indtægter på grundlag af salg af jord og fast ejendom, har et problem med at få finansieret udgiftssøjlen, når det salg udebliver. Kommunerne skal så til at reducere i udgifterne, og det er det, der giver dem et problem,« siger KL’s formand Erik Fabrin og tilføjer:

»Tidligere kunne sådan et problem løses ved at sætte skatten op, men det kan det ikke i dag, fordi vi har lavet en aftale med regeringen.«

På onsdag får op til 12 af landets 42 mest økonomisk skrantende kommuner dog lov til at hæve skatten.

Alligevel forudser flere eksperter, at de kommunale budgetter kan komme til at lide under det dårlige boligmarked. Således vurderer ekspert i kommunaløkonomi, seniorforsker fra AKF (Anvendt Kommunalforskning) Ulf Hjelmar, at manglende salg af jord og bygninger, gør rigtig ondt på kommunerne:

»Det er en generel problematik i mange kommuner, at der er færre indtægter fra ejendomssalg og salg af byggegrunde. Og det påvirker kommunernes økonomi, og gør så ondt på kommunerne, at de skal grave virkelig dybt i lommerne, nu hvor der lægges budget for 2010,« siger Ulf Hjelmar.

Også ekspert i boligmarkedet, lektor Jens Lunde fra Copenhagen Business School (CBS) vurderer, at kommunernes økonomi rammes af boligkrisen.

»Hvis en kommune skal have solgt en ejendom eller en grund, og tror, de skal have solgt til en ordentlig pris, så har de et problem, hvis de har regnet det ind i deres budget,« siger Jens Lunde.

Ikke kun landets største kommuner må se indtægterne på jord og ejendomme skrumpe i år. Mindre kommuner har også problemer med at indfri det salg af ejendomme eller grunde, som politikerne budgetterede med i 2009.

Opturen forgyldte kommuner

I Roskilde står kommunen med et hul på 90 millioner kroner i budgettet. Økonomichef i Roskilde Kommune Kirsten Thune forklarer:

»Man har altid nogle forventninger til, hvad vi kan sælge af ejendomme. Og som alle andre kommuner, der har budgetteret med at have nogle temmelig store indtægter på salg af grunde, så kan vi ikke forvente det nu, sådan som hele den danske situation ser ud, og derfor nedjusterer vi vores forventede indtægter,« siger hun.

Det er ikke helt uden grund, at kommunerne over de seneste år har skruet forventningerne til salg af jord og ejendomme op. Siden 2004 er kommunernes indtægter alene på salg af jord steget støt. Da boligmarkedet var på toppen i 2006 scorede landets kommuner tilsammen knap 8 milliarder kroner på salg af kommunal jord, viser tal fra Kommunernes Landsforening, som Ugebrevet A4 har fået udleveret.

Men allerede i 2008 var indtægterne på jordsalg mere end halveret til godt 3,5 milliarder kroner. Forventningerne i kommunernes budgetter er også faldet, men mange steder slet ikke i samme takt som boligmarkedets fald. I Roskilde Kommune erkender man, at budgettet har været optimistisk – når man tager højde for udviklingen på boligmarkedet.

»Det er normalt ikke risikabelt for en udbygningskommune, at lægge sit budget an på salg af grunde, hvor vi i en årrække har set, at vi reelt har rigtig, rigtig store salgsindtægter. Men det er klart, at det bliver en udfordring, den dag boligmarkedet vender, og hvor det kan blive nødvendigt at justere ind efter det på anden vis,« siger økonomichef i Roskilde Kommune Kirsten Thune.

I Hillerød Kommune, der har haft nogle fede år med optur på boligmarkedet, finder man dog i dag stra-
tegien med at lade indtægter fra salg finansiere service eller anlæg, helt forkert. Som Hillerøds socialdemokratiske borgmester Kirsten Jensen siger:

»I dag har vi taget afstand fra den måde, vi gjorde det på i 2008. Men dengang tænkte vi som regeringen: ’Det her kan kun gå fremad’. Man var sikker på at få indtægterne og sikker på fremgangen. Men det viste sig jo at være risikabelt, for lige pludselig skiftede stemningen. Uanset om den tid vender tilbage, vil vi ikke tage chancer og lægge vores budget an på formodende indtægter fremover.«

Færre renoveringer næste år

Da boligmarkedet var på sit højeste i 2007 havde Hillerød kommune et anlægsbudget på 284 millioner kroner. Nu er der skruet helt ned, så kommunen må nøjes med at afsætte 85 millioner kroner til renovering af skoler og udbygning af børnehaver i 2010. Og borgmesteren kan godt se, at det mindre anlægsbudget ikke rækker langt:

»Der er forældre, som kigger på taget i gymnastiksalen, og tænker ’hvornår bliver det fikset’. Måske bliver det lavet i år, for vi har dog stadig lidt på budgettet til anlæg. Men de næste to år vil vi være i en likviditetsklemme. Vi kommer til at bruge mindre på vedligehold, end vi bør, af hensyn til bygningernes sundhed – og mindre end vi bør i forhold til forældre og medarbejderes forventninger. De mange anlægspenge gik til pæne skoler, nye børnehaver og den slags, som alle siger, vi skal have, men det har kommunerne i virkeligheden ikke råd til at gennemføre, når ejendomsmarkedet går i stå,« siger Kirsten Jensen og tilføjer:

»Og så er vi ikke engang den kommune, der er hårdest ramt. Vi har dog et mindre anlægsbudget at renovere og fortsætte skoleudbygningen for. Der er kommuner, som slet ingen penge har i budgettet til anlæg, og er trængt helt op i en krog.«

Ekspert i kommuneøkonomi fra AKF Ulf Hjelmar vurderer, at boligkrisen gør ekstra ondt nu, fordi nogle kommuner har vænnet sig til en stor indtægt på salg af jord og ejendomme, mens markedet var særligt positivt.

»Tidligere har salg af grunde og ejendomme været en måde at skaffe nogle ekstra indtægter på til at forbedre velfærd og service. I mange kommuner er den mulighed lukket nu, og så skal kommunerne til at grave rigtig dybt og måske tilmed optage lån, for at finansiere den velfærd, man har budgetteret med. Det er helt sikkert, at den finansielle krise og boligkrisen kan mærkes i kommunerne,« siger han.

Men ikke bare indtægterne fra salg af kommunernes egen jord og egne ejendomme falder. Også indtægterne fra skat på jord – grundskylden – vil falde i det kommende år, og dermed give endnu færre indtægter i de slunkne kommunekasser, vurderer lektor fra CBS Jens Lunde.

»Ved de seneste vurderinger holdt grundværdierne sig nogenlunde på niveau, men der er ikke noget, der taler for, at grundene vil vurderes højere i år, og derfor vil grundskylden blive lavere, end man ellers havde regnet med,« siger Jens Lunde.

Pengene mangler bare

I Faaborg-Midtfyn Kommune har de fede år også givet kommunen gode indtægter på udstykning af grunde til boligområder. Men i år er kommunen brændt inde med 50 byggegrunde, som man havde håbet at sælge for at få flere gode skatteborgere til kommunen. Og dertil kommer, at kommunen har måttet købe flere byggegrunde retur, fordi der ikke er blevet bygget på dem.

For Faaborg-Midtfyns skatteborgere er konsekvenserne af kommunens salgskrise ikke umiddelbart synlig. Kommunen har nemlig en strategi, hvor salg og køb af jord løber på et budget, der ikke indgår i den daglige drift eller anlægsbudget i kommunen. Kort sagt: De indtægter, kommunen får ind for salg af jord eller ejendomme, bruges til at købe nye grunde eller ejendomme for, og ikke til at finansiere mad i børnehaverne eller bøger i skolerne.

Ikke alle kommuner holder deres ejendoms- og jordsalg i et lukket økonomisk kredsløb. For eksempel har Allerød Kommune ladet indtægterne indgå i anlægsbudgettet. Mens budgettet for 2009 ser ud til at holde i Allerød Kommune, måtte kommunen allerede i foråret skrue forventningen til salgsindtægter i budgettet for 2010 ned med 30 millioner kroner. Penge, der skulle være brugt til at bygge 60 nye plejeboliger. Men det byggeri er nu udskudt, ligesom andre anlægsprojekter også skubbes ud i fremtiden.

»I og med alt er presset, så får en mindre indtægt på 30 millioner kroner også indflydelse i en kommunal økonomi. Det er hårdt nok at mangle 30 millioner kroner, og konsekvensen er, man skal ud og finde den andre steder på budgettet,« siger økonomichef i Allerød Kommune Jette Møberg.

Allerød Kommune er i samme båd som adskillige andre af landets kommuner. Formand for KL Erik Fabrin understreger, at de kommuner, der har problemet, må indstille sig på, at der skal spares.

»Man skal jo som kommune overveje, om man vil budgettere salg af ejendomme og salg af jord ind som finansiering til driftsvirksomhed. Men i det omfang, at nogle kommuner har gjort det, så er der ingen tvivl om, at de mærker, at byggebranchen nu er gået i stå. Det vil sige, at de simpelthen ikke får det finansieringsbidrag ind, som de ellers havde regnet med,« siger Erik Fabrin.

Også ekspert i kommuneøkonomi fra AKF Ulf Hjelmar tror, at borgerne vil mærke konsekvenserne i form af nedskæringer – og så kan vi se frem til en barsk kommunal valgkamp i november.

»Det er jo nedskæringer, vi taler om, hvis man skal undgå en serviceforringelse i de kommuner, der nu mangler indtægter fra salg af jord og ejendomme. Det er derfor, det nu gør så ondt på kommunerne, at de skal grave virkelig dybt i lommerne. Det bliver en markant valgkamp i mange kommuner, for oppositionen lugter blod, når de kan se, at borgmesteren ikke kan få næste års budget til at hænge sammen, men må optage lån og lukke svømmehallerne. Så er der lagt op til valgkamp. Der har det været nemmere tidligere at være lidt innovativ og finde nogle ekstra indtægter, som der er lukket for nu,« siger Ulf Hjelmar.

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.