Bøsser og lesbiske diskrimineres på jobbet

Af
Andreas Fugl Thøgersen, freelance journalist

Mange bøsser og lesbiske har oplevet diskrimination på jobbet. Ubehagelige hentydninger, blive holdt udenfor, mobning og manglende forfremmelser er det mest almindelige. Det viser den første danske undersøgelse af homoseksuelles vilkår på arbejdsmarkedet, som Ugebrevet A4 har iværksat. Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske opfordrer arbejdsmarkedet og politikerne til at tage problemet alvorligt. Minister kalder diskriminationen trist og problematisk.

DISKRIMINATION Bøsser og lesbiske i tusindvis indtager Københavns gader på lørdag. I farvestrålende og fantasifulde gevandter deltager de i den årlige homoseksuelle parade Copenhagen Pride. De viser åbent, at de er homoseksuelle og stolte af det. Men på arbejdsmarkedet kan det være meget svært at være bøsse eller lesbisk.

En ny undersøgelse af homoseksuelles vilkår på de danske arbejdspladser, som analysebureauet CATINÉT Research har foretaget for Ugebrevet A4, fastslår, at for hver 100 bøsser og lesbiske har 39 i en eller anden grad oplevet at blive diskrimineret på grund af deres seksualitet.

Undersøgelsen af de homoseksuelles vilkår på arbejdsmarkedet er den første af sin art herhjemme og kaster lys over et emne, som hidtil har været fuldstændig ukendt land. I alt 1.198 homoseksuelle har deltaget i den internetbaserede undersøgelse.

Hovedkonklusionerne er:

  • Blandt de homoseksuelle, hvis kolleger kender til deres seksualitet, oplever kun én procent, at kollegerne generelt er negative over for, at de er homoseksuelle.
  • Alligevel har 39 procent af bøsser og lesbiske på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads oplevet diskrimination på grund af deres seksualitet: Fem procent er blevet diskrimineret i meget høj eller høj grad, 10 procent i nogen grad og 24 procent i ringe grad. 60 procent har slet ikke mærket til diskrimination på deres arbejdspladser.
  • 54 procent af de bøsser og lesbiske, der har oplevet diskrimination på arbejdsmarkedet, har været udsat for ubehagelige hentydninger. Derudover er topscorerne: At føle sig holdt udenfor, mobning, manglende forfremmelse og fyring.

Peter Ussing, der er arbejdsmarkedspolitisk sekretær i Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske (LBL) siger, at undersøgelsen på trods af flere gode takter viser, at diskrimination af homoseksuelle stadig er et problem på de danske arbejdspladser.

»Seksualitet kan tydeligvis stadigvæk spille en negativ rolle. Tallene viser, at diskrimination er et problem for nogle grupper af bøsser og lesbiske. Det fremgår også, at diskriminationen kan komme til udtryk på mange måder, men uanset hvad er det en alvorlig ting, og noget man som homoseksuel er bevidst om,« siger Peter Ussing.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) tager kraftigt afstand fra, at mennesker diskrimineres på grund af deres seksuelle orientering og fremhæver, at det ikke har nogen betydning for deres evne til at udføre arbejdet:

»Jeg synes, at det er både trist og problematisk, at så mange på den ene eller den anden måde har oplevet diskrimination på deres arbejdsplads. Det gælder uanset, om der er tale om chikane, mobning eller fyring. Jeg vil i den forbindelse også gerne understrege, at diskrimination på grund af seksuel orientering er forbudt på det danske arbejdsmarked,« siger beskæftigelsesministeren.

Han bebuder, at ministeriet snarest vil udsende en opdateret vejledning om forskelsbehandlingsloven, der blandt andet gør det klart, at man ikke må forskelsbehandle på grund af seksuel orientering. Og han opfordrer samtidig kraftigt fagbevægelsen til at føre sagerne, hvis dens medlemmer bliver diskrimineret.

Positivt overrasket

Undersøgelsen viser desuden, at:

  • 15 procent af de homoseksuelle på det danske arbejdsmarked fortæller, at deres seksualitet ikke er kendt blandt kollegerne. 62 procent siger, at den er kendt af de fleste, mens 22 procent kun mener, at den er kendt af nogle enkelte. I 95 procent af tilfældene har de homoseksuelle selv valgt at fortælle om deres seksualitet.
  • De bøsser og lesbiske, som har valgt ikke at fortælle kollegaerne om deres seksualitet, begrunder først og fremmest deres tavshed med usikkerhed over for omgivelsernes reaktioner, at det ikke kommer andre ved, samt at stemningen blandt kollegerne ikke er positiv over for homoseksuelle.
  • Ni procent har efterfølgende i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad fortrudt, at de har været åbne omkring deres seksualitet, mens 12 procent kun i ringe grad har fortrudt. Hele 79 procent har ikke fortrudt, at de har åbnet sig over for kollegerne.

Adjunkt Lise Lotte Hansen fra Roskilde Universitetscenter, som beskæftiger sig med spørgsmål om ligestilling og mangfoldighed på arbejdsmarkedet, er overordnet set »positivt overrasket over, at bøsser og lesbiske ikke oplever flere problemer«. Men undersøgelsen giver dog også et tydeligt billede af, at nogle homoseksuelle oplever problemer på arbejdsmarkedet, som der skal tages hånd om.

»I først omgang skal vi blive bedre til at inddrage og undersøge seksualitet som en faktor, når vi taler om ligestilling. Det er ikke noget, vi i Danmark gør noget særligt ud af, hverken i politikker eller forskning. Heller ikke fagbevægelsen er udpræget aktiv på det her område. Taler man med fagforeningsfolk i for eksempel England er de forbløffede, når de hører, hvor lidt spørgsmål om homoseksualitet fylder i den danske debat,« siger Lise Lotte Hansen.

God og dårlig humor

Peter Ussing mener, at undersøgelsen bekræfter en pointe, som Landsforeningen for bøsser og lesbiske har fremført i mange år:

»Der er behov for at inddrage seksualitet som en faktor, når vi taler ligestilling. Der er i Danmark i dag meget fokus på køn og etnicitet, men der er ikke den store opmærksomhed omkring diskrimination på arbejdsmarkedet på grund af seksualitet, selv om det burde være et kernepunkt. Det har jo stor betydning for mange mennesker,« siger Peter Ussing.

Han mener, at man i Danmark definerer mangfoldighed meget snævert. For eksempel er det sjældent, at seksualitet er nævnt i bundteksten i stillingsannoncer. Der står ofte, at ansøgere af begge køn og forskellig etnisk baggrund opfordres til at søge, men det sker stort set aldrig, at bøsser og lesbiske nævnes i den sammenhæng. Han efterlyser handling fra fagbevægelse, arbejdsgivere og politikere. De bør ifølge Peter Ussing tage det her mere alvorligt.

»Det er som om, at der i Danmark er en opfattelse af, at vi er så frie og ligestillede, at der ikke er noget at tale om, men det er der jo,« siger han.

Peter Ussing tilføjer, at han ikke er »ude i et korstog«. Der skal være plads til en fri tone, så længe de homoseksuelle medarbejdere ikke føler sig set ned på.

»Vi skal ikke blande os i, om folk fortæller en bøssevittighed. Men der er god og dårlig humor, og det er problematisk, hvis grænsen overskrides,« siger han.

Overordnet set mener han i øvrigt, at undersøgelsen tegner et »nuanceret billede« af de homoseksuelles vilkår. Der kan også drages positive konklusioner.

»Den rigtig gode nyhed er, at et stort flertal af bøsser og lesbiske er åbne omkring deres seksualitet over for de fleste af deres kolleger. Nogle går stadig forsigtigt frem, men det ser ud til, at det er blevet normen, at man fortæller kollegaerne, at man er bøsse eller lesbisk. Det er positivt,« siger Peter Ussing.

Læser man undersøgelsen med luppen for øjet, er der et par mindre, men interessante udsving. Der synes at være en tendens til, at den homoseksuelle funktionær er mindre udsat for diskrimination end den homoseksuelle specialarbejder.

Undersøgelsen viser:

  • Kun tre procent af funktionærerne har i meget høj grad eller høj grad oplevet diskrimination, mens der blandt specialarbejdere og ikke faglærte arbejdere er otte procent, som har følt sig diskrimineret i meget høj eller høj grad.
  • Blandt personer uden mere uddannelse end folkeskolen har otte procent i meget høj grad eller høj grad følt sig diskrimineret, mens der blandt personer med en lang videregående uddannelse kun er to procent, som i meget høj grad eller i høj grad har oplevet diskrimination.
  • Blandt bøsser og lesbiske med kun folkeskoleuddannelse, der har oplevet diskrimination, har hele 31 procent været udsat for mobning, mens det blandt homoseksuelle med en lang videregående uddannelse kun er ni procent, der har været udsat for mobning.
Skurvognsjargon

Noget kunne således tyde på, at diskrimination over for bøsser og lesbiske er mere udbredt blandt eksempelvis LO’s medlemmer end andre steder. Men helt så enkelt er det ikke, understreger LO-sekretær Marie-Louise Knuppert.

»Jeg er ikke helt sikker på, at det passer. Det handler nok mere om den tone, man har på forskellige arbejdspladser. Der bliver som bekendt talt anderledes på en byggeplads, end der bliver på regeringskontorerne,« siger hun.

Som Peter Ussing også er inde på, har visse arbejdspladser en skurvognsjargon, som kan være hård, men som er til at håndtere. Det er som regel til at se, hvor grænsen går. Det er ikke altid tilfældet i andre miljøer.

Marie-Louise Knuppert peger på det positive i, at der ifølge undersøgelsen er et flertal af bøsser og lesbiske på det danske arbejdsmarked, som ikke kender til diskrimination, men hun tilføjer, at det er et problem, at der stadigvæk er grupper af homoseksuelle, som skjuler deres seksualitet eller fortryder, at de har fortalt om den.

»Det her skal opfattes på linje med, at du ikke må diskrimineres på grund af køn, race, alder, handicap og religion. Mobning bør ikke forekomme,« fastslår hun.

Marie-Louise Knuppert mener, at vi har de instrumenter, der skal til for at forhindre og bekæmpe diskrimination, også når den handler om andres seksualitet.

»Både i lovgivningen og i forhold til fagbevægelsens indsats er vi dækket ind. Spørgsmål om diskrimination behandles i samarbejdsudvalgene, og af sikkerhedsrepræsentanten og tillidsrepræsentanten. Det handler i givet fald om at bruge de eksisterende instrumenter bedre, hvis og når der er problemer,« siger hun.

I Dansk Arbejdsgiverforening ser ansættelsesretschef Flemming Dreesen undersøgelsen som et udtryk for, at der ikke er væsentlige problemer på det danske arbejdsmarked, når det gælder diskrimination eller dårlig stemning på arbejdspladsen i forhold til homoseksuelle. Men de problemer, som der er, skal tages alvorligt:

»I forhold til kulturen på arbejdspladsen, hvor der kan være en nedladende tone over for kolleger med en anden seksualitet end ens egen, må vi alle sammen, især ledelsen, være opmærksomme på, hvordan vi taler til hinanden. I forhold til den egentlige, kyniske diskrimination er vi dækket ind i lovgivningen. Derfor er der kun en ting at sige til bøsser og lesbiske: Er der tale om egentlige diskriminationssager, så lad os få dem på bordet og ind i retssalene. Det er den eneste vej,« siger Flemming Dreesen.

Han mener, at de ansattes seksualitet skal fylde en naturlig del på en arbejdsplads inden for rammerne af jobbet og virksomheden. Der skal være plads til alle, men der er næppe behov for, at seksualitet skal spille en større rolle, mener Flemming Dreesen:

»Man skal generelt passe på ikke at stirre sig blind på at være en del af en minoritet og tillægge det vægt i alt, der er omkring én på en arbejdsplads. Det er jo ikke usædvanligt, at man føler sig for eksempel forbigået ved forfremmelser eller uretfærdigt fyret.«