Skævt

Børn må vente otte måneder på at komme til psykiater

Af

Børn og unge må i gennemsnit vente otte måneder på at komme til psykiater i Nordjylland. Til sammenligning er ventetiden i Region Syddanmark to måneder. Det er din bopæl, som afgør, hvor længe du skal vente på at komme til psykiater, hudlæge eller anden slags speciallæge, viser nye tal. Det går slet ikke, mener politikere og patientforening.

I flere regioner skal både børn og voksne med psykiske problemer regne med at skulle vente i over 17 uger på at få behandling hos en psykiater.

I flere regioner skal både børn og voksne med psykiske problemer regne med at skulle vente i over 17 uger på at få behandling hos en psykiater. Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix (modelfoto).

 

Det er din bopæl, som afgør, hvor længe du skal vente på at få en tid hos en hudlæge, en øjenlæge, en psykiater eller en anden slags speciallæge. For eksempel må børn og unge i Region Nordjylland indstille sig på at vente otte måneder i gennemsnit på at få en tid hos psykiateren. I mellemtiden risikerer de psykisk syge at gå helt ned med flaget og i værste tilfælde blive selvmordstruet. Til sammenligning kan børn og unge med psykiske problemer i Region Syddanmark ’nøjes’ med en ventetid på to måneder, før de kan få hjælp fra en psykiater.

Kigger man på ventetiderne for voksne til at komme til psykiater, så er der også store forskelle regionerne i mellem.

Det samme gør sig gældende for ventetiderne til mange andre slags speciallæger. Eksempelvis skal en indbygger i Region Syddanmark vente 17 uger i gennemsnit på kirurgisk behandling, mens borgere i Region Hovedstaden gennemsnitligt kun venter i 2 uger.

Det viser en spritny opgørelse over ventetider, som Ugebrevet A4 har udarbejdet på baggrund af en aktindsigt hos Danske Regioner.

Lange ventetider kan koste dyrt

Hos foreningen Bedre Psykiatri – Landsforeningen for Pårørende finder generalsekretær Thorstein Theilgaard forskellene på ventetiderne regionerne imellem »problematiske« og »bekymrende«.

Der bør selvfølgelig være lige adgang til sundhed i hele landet. Thorstein Theilgaard, generalsekretær i Bedre Psykiatri – Landsforeningen for Pårørende

Ugebrevet A4's opgørelse viser, at voksne borgere i Region Nordjylland og Region Midtjylland gennemsnitligt venter 38 uger på en tid hos de praktiserende psykiatere. Til sammenligning står indbyggere i Region Syddanmark og Region Hovedstaden 'kun' på ventelisten i 13 uger.

»Der bør selvfølgelig være lige adgang til sundhed i hele landet. I den bedste af alle verdener burde der være de samme muligheder, uanset hvor i landet man bor. Man er ilde stedt, hvis man for eksempel har brug for psykiatrisk behandling og bor i Nordjylland,« siger Thorstein Theilgaard.

Han mener, at lange ventetider i psykiatrien både kan have store samfundsmæssige og menneskelige konsekvenser. Det kan nemlig betyde, at nogle personer med psykiske lidelser slet ikke kommer i behandling. De risikerer også, at deres tilstand forværres markant, mens de venter på behandling. 

»Det kan være dyrt for samfundet og have stor betydning for de pågældende personer. Hvis mennesker ikke får behandling i tide, så kan det føre til, at de må langtids-sygemelde sig fra deres arbejde. Dermed får man gjort et lille problem markant større,« siger Thorstein Theilgaard.

Han lægger vægt på, at erfaringer viser, at risikoen for at blive langtidssygemeldt er markant større, hvis en medarbejder eksempelvis er sygemeldt med stress i mere end to måneder.

(Artiklen fortsætter efter tabellen) 

Nordsjælland er overbefolket af læger  

Ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet sidder lektor Henrik Brønnum-Hansen. Han peger på, at der generelt mangler speciallæger i de områder i landet, hvor forholdsvis flest borgere bliver ramt af sygdomme eller andre lidelser. Det giver sig nogle steder udslag i lange ventetider.

Det bliver ens adresse, der afgør, hvor længe man skal vente på at få behandling for sin sygdom. Henrik Brønnum-Hansen, lektor ved Københavns Universitet

»Det er et problem, når dækningen ikke svarer til behovet. Det ser ud til, at der er steder i landet, hvor behovet ikke bliver dækket i samme grad som andre steder. Derfor bliver det ens adresse, der afgør, hvor længe man skal vente på at få behandling for sin sygdom,« siger Henrik Brønnum-Hansen.  

Ifølge ham skal udviklingen også ses i sammenhæng med, at der generelt sker en polarisering og ghettoisering af det danske samfund, fordi de rigeste klumper sig sammen i de områder, hvor boligpriserne er højst, og sygdomsbyrden er mindst.

»Vi kender også problemstillingen fra alment praktiserende læger. Det er næsten ikke til at finde alment praktiserende læger, som vil etablere sig på Lolland-Falster eller i andre yderområder. Det gælder også speciallægerne,« siger han.

Lektoren henviser til, at tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at næsten en tredjedel af alle landets speciallæger i 2010 havde etableret sig i fire kommuner nord for hovedstaden; Gentofte, Lyngby-Tårbæk, Rudersdal og Hørsholm - samt på Frederiksberg og Østerbro i København. De fire først nævnte forstadskommuner hører i forvejen til de rigeste og sundeste kommuner i landet.

Midtjyske hudlæger i opråb

Det er ikke kun blandt praktiserende psykiatere og kirurger, at der er store forskelle på ventetiderne i de forskellige regioner. Det gælder også de praktiserende hudlæger.

I Region Midtjylland og Nordjylland skal borgere vente henholdsvis 16 og 23 uger på behandling, mens borgere i Region Hovedstaden kun skal vente lidt mere end 8 uger. 

Læs om hvordan nogle læger spinder guld

Speciallæge i hudsygdomme Simon Fage står i spidsen for en gruppe af hudlæger, som gennem Lægeforeningens vælgermøder forsøger at få sat fokus på problemet.

Lægerne har regnet sig frem til, at der skal oprettes yderligere 17 ydernumre (altså stillinger til praktiserende speciallæger) og 13 hospitalsstillinger, hvis dækningen med hudlæger i Region Midtjylland skal op på samme niveau som dækningen i Region Hovedstaden. Samtidig er der gennem de seneste år blevet uddannet 12 speciallæger i hudsygdomme fra Region Midtjylland, der står uden job.

Hvis man vil de her ventelister til livs, så er der behov for at oprette flere speciallægestillinger. Simon Fage, speciallæge i hudsygdomme

Simon Fage ser det som »fuldstændig tåbeligt«, at Region Midtjylland ikke har oprettet flere ydernumre.  

»Problemet er ikke, at der mangler speciallæger, men at der mangler stillinger til speciallægerne,« siger hudlægen og tilføjer:

»Hvis man vil de her ventelister til livs, så er der behov for at oprette flere speciallægestillinger.«

Han mener, at regionen helt bevidst kalkulerer med underkapacitet og lange ventelister for at spare penge på udgifterne til behandling. Derfor opfordrer han regionsrådspolitikerne i Region Midtjylland til at få gjort noget ved sagen.

Regionsrådformand vil se på sagen

Den nyvalgte formand for Region Midtjylland, Anders Kühnau (S), er også formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN). Nævnet forhandler på vegne af Danske Regioner vilkårene i overenskomsterne hjem med de praktiserende speciallæger. Ifølge formanden skyldes en del af forskellene i ventetiderne hos de praktiserende speciallæger, at regionerne organiserer sig forskelligt inden for de enkelte specialer.

Vi skal kigge på, om vi har det antal ydernumre, som vi skal have. Anders Kühnau, formand for Region Midtjylland

»Det er ikke nødvendigvis udtryk for, at man overordnet set har et forskelligt serviceniveau,« siger Anders Kühnau.  

Han gør det dog klart, at politikerne i Regionsrådet i Region Midtjylland i det kommende år vil se nærmere på, om der er et tilstrækkeligt antal hudlæger i regionen. 

»Vi skal kigge på, om vi har det antal ydernumre, som vi skal have. Det er værd at se på, om vi samlet set har den kapacitet, vi skal bruge. Men det er ikke udtryk for, at vi bevidst kører med lange ventetider for at spare penge,« siger Anders Kühnau.

Hos Foreningen Af Praktiserende Speciallæger mener formand, Kirsten Ilkjær, at ventetidernes længde afspejler antallet af ydernumre i de enkelte regioner.

Hvis behovet for behandling er større end kapaciteten, så stiger ventetiden ifølge Kirsten Ilkjær. Hun fastslår, at der er speciallæger, som er klar til at pakke flyttekasserne for at behandle patienter alle steder i landet. 

»Vi medvirker rigtig gerne til at løse et problem med patientbehandlingen ved at hjælpe til, at alle ydernumre bliver besat. Så vi ser positivt på, hvis Danske Regioner vælger at oprette flere ydernumre for at nedbringe ventetiden hos speciallægerne,« siger Kirsten Ilkjær og tilføjer:

»Så skal vi nok hjælpe med at få ydernumre i alle dele af landet besat.«

S og DF: Det er ikke godt nok 

På Christiansborg er Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti enige om, at det langt fra er tilfredsstillende med de store geografiske forskelle på ventetiderne.

Det er dybt kritisabelt, at vi har fem regioner og en minister, der ikke gør noget ved sagen. Liselott Blixt (DF), sundhedsordfører

Dansk Folkepartis sundhedsordfører Liselott Blixt forklarer, at hun ofte bliver kontaktet af læger, som ikke kan få lov til at starte deres egen praksis, fordi regionerne ikke vil oprette flere ydernumre.

»Det er et stort problem. Alle ministre har sagt, at vi skal have lighed i sundhed, og at det ikke skal komme an på ens postnummer. Alligevel bliver der ikke gjort noget. Det er dybt kritisabelt, at vi har fem regioner og en minister, der ikke gør noget ved sagen,« siger Liselott Blixt.

Det er en fuldstændig urimelig situation at sætte borgere i. Flemming Møller Mortensen (S), sundhedsordfører

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, bor i Region Nordjylland, som halter efter de andre regioner, både når det angår borgernes sundhed og antallet af speciallæger. Han mener, at vi som samfund står med en kæmpe udfordring, når det handler om at sikre lighed i sundhed. 

»Hvis jeg som borger i Region Nordjylland havde børn med en psykisk lidelse, så ville jeg risikere, at deres sygdom udviklede sig i en negativ retning, fordi de skal vente på at blive diagnosticeret og komme i behandling. Hvis man derimod bor i Region Syddanmark, så kan man komme væsentligt hurtigere til lægen,« siger Flemming Møller Mortensen og tilføjer: 

»Det er en fuldstændig urimelig situation at sætte borgere i.«

DF kræver svar fra ministeren

Liselott Blixt mener, at ministeren, regionerne og lægerne i fællesskab har ansvaret for at sikre en ensartet behandling på tværs af landet. For nogle måneder siden slog Dansk Folkeparti fast, at partiet ønsker at nedlægge Danske Regioner. Nu vil partiet hive sundhedsministeren i forespørgselsdebat i Folketinget om sagen. 

»Vi vil høre, om ministeren mener, at regionerne lever op til det ansvar, som de har påtaget sig. Ministeren må herunder svare på, hvad regionerne kan gøre for at få mere ensartede ventelister,« siger Liselott Blixt.

Hos Danske Regioner peger Anders Kühnau på, at det koster et sted mellem fem til otte millioner kroner at oprette et ydernummer - altså en klinik med mindst en speciallæge. Anders Kühnau hæfter sig ved, at ventetiderne ofte hænger sammen med regionernes økonomi.

Derfor spiller han bolden tilbage til politikerne på Christiansborg.    

»Vores mulighed for at udvide kapaciteten hænger sammen med den økonomi, som vi har til rådighed,« siger han og tilføjer:  

»Vi har siden finanskrisen haft en for ringe finansiering af vores sundhedssektor i Danmark. Det er generelt med til at sætte pres på kapaciteten.«

Minister: Ikke et spørgsmål om penge

Venstres sundhedsminister Ellen Trane Nørby slår i et skriftligt svar til Ugebrevet A4 fast, at det er en topprioritet for regeringen at sikre alle danskere en »let« og »lige« adgang til behandling af høj kvalitet.

Hun henviser til, at regeringen siden 2015 har tilført ekstra 3,8 milliarder kroner til sundhedsområdet. Og den nye finanslov vil ifølge regeringen give yderligere 2 milliarder kroner til Danske Regioner.

Det virker lidt nemt bare at affærdige denne vigtige problemstilling med, at der mangler penge. Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

Derfor mener ministeren ikke, at forskellene på ventetiderne er et spørgsmål om penge.

»Vi har sat ind med en lang række initiativer til at understøtte et nært og sammenhængende sundhedsvæsen. På den baggrund virker det lidt nemt bare at affærdige denne vigtige problemstilling med, at der mangler penge,« skriver Ellen Trane Nørby til Ugebrevet A4.

Hun erkender, at der er en »helt åbenlys« udfordring med at sikre en tilstrækkelig lægedækning alle steder i landet. Det er ifølge ministeren årsagen til, at regeringen på baggrund af Lægedækningsudvalgets forslag har iværksat en række initiativer, der skal styrke det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Hun afviser i samme omgang Dansk Folkepartis forslag om at nedlægge Danske Regioner.

»Regionerne er allerbedst til at vide, hvilke udfordringer, der er helt lokalt – og hvad der skal til for at løse dem. Nogle steder har man mulighed for en udbredt brug af privatpraktiserende speciallæger, mens borgerne andre steder må til sygehuset, hvis de for eksempel skal til gynækolog. Det er derfor, at regionerne har ansvaret,« skriver Ellen Trane Nørby.