Ekspert:

Systemet for folk, der går psykisk ned på jobbet, fungerer ikke. Punktum

Af

Ny ph.d.-afhandling nedsabler arbejdsskade-systemets behandling af sager, hvor danskere bliver ramt af angst eller depression på jobbet. Der er minimal chance for erstatning, og der bliver ikke forebygget ordentligt. Den stenhårde kritik kommer fra forsker, som efterlyser helt nyt system.

»Systemet slår simpelthen fejl,« er den korte diagnose over det nuværende system, der skal sikre danskerne erstatning for psykiske skader, som stammer fra arbejdet.

»Systemet slår simpelthen fejl,« er den korte diagnose over det nuværende system, der skal sikre danskerne erstatning for psykiske skader, som stammer fra arbejdet. Foto: Kamilla Krøier/Københanvs Universitet

 

I går, torsdag, præsenterede regeringens ekspertudvalg om arbejdsmiljø sine anbefalinger om arbejdsmiljø. Ifølge ny forskning er det stærkt tiltrængt.

En ny ph.d. om behandlingen af psykisk syge i arbejdsskadesystemet dokumenterer et system, som overhovedet ikke fungerer.

Rapporten tegner et dystert billede. Det mest sandsynlige forløb for danskere, der døjer med psykisk sygdom som resultat af deres arbejdsmiljø, er, at man bliver fyret, kan skyde en hvid pil efter erstatning, og at der efterfølgende ikke sker nogen forandringer med arbejdsmiljøet på jobbet.

Vi må formode, at det kun er den allerøverste top af isbjerget Yun Ladegaard, ph.d. i psykologi

Ifølge forskeren bag, Yun Ladegaard fra Institut for Psykologi ved Københavns Universitet, er der ikke bare problemer med det nuværende system.

Når det gælder psykiske sygdomme, virker det simpelthen ikke.

»Hvad er egentlig konklusionen på min forskning i det danske arbejdsskadesystem? Den sort-hvide konklusion må desværre være, at det ikke virker. Desværre har jeg ikke fundet et eneste element, der virker,« konstaterer hun.

Fra en norsk forsker, der bedømte Yun Ladegaards ph.d., var dommen endnu mere skarptskåren:

»Han sagde, at jeg havde lavet en evaluering af det danske arbejdsskadesystems behandling af arbejdsrelateret psykisk sygdom, og at systemet dumpede med et brag.«

De færreste får erstatning

Det er langt fra første gang, at behandlingen af psykiske arbejdsskader og erhvervssygdom møder kritik. For to år siden afdækkede Ugebrevet A4, hvordan veteraner fra fortrinsvis krigen på Balkan kæmpede med at få anerkendt deres psykiske problemer som arbejdsskader.

Nej til erstatning: For fire ud af ti afviste veteraner var krigen ikke farlig nok

Siden er arbejdsskadesystemet gentagne gange blevet kritiseret af både oppositionspolitikere og eksperter for, at alt for få arbejdsrelaterede psykiske sygdomme ender med erstatning. 

Advokat Mads Pramming, der blandt andet førte den prominente veteran-sag, fører jævnligt sager i arbejdsskadesystemet. Han beskriver et system gennemsyret af en »mistroskultur«, når det omhandler psykiske sygdomme. 

»Jeg kan 100 procent godkende billedet. Når man ser på statistikkerne, er det omkring 96 procent, der bliver afvist og får at vide, at de ikke er kommet til skade på arbejdet. Det er jo absurd, for hvem kender ikke en, der er gået ned med stress på grund af jobbet,« spørger Mads Pramming retorisk og trækker paralleller til sine mange sager med krigsveteraner, der ikke har kunnet få anerkendt deres psykiske problemer efter udsendelse som arbejdsskader:

»Selv for den gruppe, der har haft kugler fygende om ørerne, trådt på landminer og set massegrave fyldt til randen, har det været hundehamrende svært at få de efterfølgende psykiske skader anerkendt. Så hvilken chance har en kontordame, der er blevet sexchikaneret på jobbet,« spørger han. 

I 2017 endte blot 6,6 procent af sagerne med anerkendelse og endnu færre har formentlig fået en erstatning.

»Der er brug for, at vi tager en diskussion på et pragmatisk plan: Løser det her system noget? Hjælper det? På det psykiske område er der i langt de fleste tilfælde ikke noget, der tyder på det,« siger Yun Ladegaard.

Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister ved nedsættelsen af ekspertudvalget om arbejdsmiljø

Hun tilføjer, at mange af problemerne sandsynligvis er et resultat af, at erstatningssystemet for arbejdsskader blev udviklet til at håndtere fysiske skader som en ødelagt ryg eller et mistet ben.

Efterfølgende er de psykiske arbejdsskader blevet lagt her. Ifølge forskeren fungerer systemet også nogenlunde, når det gælder psykiske arbejdsskader som eksempelvis PTSD efter en konkret traumatiserende hændelse.

Men når vi taler om eksempelvis stress, angst eller depression som resultat af et dårligt arbejdsmiljø over en længere periode, hopper kæden altså fuldstændig af.

Det bekræftes af Mads Pramming, der oplever, at det går væsentlig nemmere, når han fører sager om fysiske arbejdsskader:

»I de fysiske sager kan man jo måle og veje det. Hvis en mand har mistet begge ben, fordi de kom i klemme i en maskine på jobbet, så er det nærmest umuligt at benægte, at benene er væk, eller at maskinen ikke er i stand til kappe benene af. Men der er en mistroskultur, når det handler om de psykiske skader.«

Du er bare et nummer

En af de mange danskere, der har knækket nakken på det nuværende arbejdsskadesystem, er Peter*. Efter mere end 10 i år Kriminalforsorgen, hvor dagligdagen bestod af trusler fra indsatte om vold, kunne han ikke mere.

Efter en særlig grim episode, hvor en indsat truede Peter, fik han af en psykiater diagnosticeret PTSD. Peter mistede fodfæstet på jobbet, og den indsatte fik 60 dages ubetinget fængsel.

Den næste kamp startede, da han forsøgte at få skaden anerkendt i arbejdsskadestyrelsen. Motivationen for Peter var ikke en erstatning. Han ville blot have anerkendt, at han var blevet skadet af et brutalt arbejdsmiljø. Sagen har nu kørt i fire år, og anerkendelse har han ikke fået noget af.

»Man går fra at have en arbejdsidentitet til at have absolut ingenting. Samtidig begynder du en kamp mod et utroligt tungt system, hvor du bare er et nummer. Du venter, og du bliver testet i alle ender og kanter. Min sag er blevet testet både som arbejdsskade og erhvervsygdom. Og der er blevet dømt imod mig begge gange, selvom psykiatere siger, at jeg har fået PTSD. Det har sat sine spor, og at det ikke bliver anerkendt er frygteligt. Der er ingen hjælp at hente,« siger en nedslået Peter. 

Peters PTSD er stadig ikke anerkendt som et resultat af mange års trusler på jobbet. I dag er han i fleksjob.

Blot toppen af isbjerget

Ifølge Yun Ladegaard starter problemerne med det danske system allerede hos lægen, som har pligt til at anmelde det, hvis der er mistanke om, at psykisk sygdom skyldes forhold på jobbet.

Så langt, så godt. Intentionen er ifølge forskeren god, da det viser, at man tager psykisk sygdom alvorligt fra politisk hold.

Problemet er blot, at det ikke bliver fulgt op med handling. Når de psykiske problemer bliver anmeldt, kommer de nemlig ind i arbejdsskadesystemet, der består af to spor.

Først og fremmest er der Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der skal vurdere, om man er berettiget til erstatning på baggrund af sin sygdom.

Det andet spor er Arbejdstilsynet, der får anmeldelsen med henblik på at forebygge, så der er mindre risiko for, at flere danskere skal lide samme skæbne.

Forebyggelsen virker ikke, og der er nærmest ingen, som får erstatning. Yun Ladegaard, ph.d. i psykologi

Ifølge Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø går knap 17 procent af danskerne rundt med psykiske symptomer på dårligt arbejdsmiljø.

»Men i 2017 så vi kun 4.202 sager anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Vi må formode, at det kun er den allerøverste top af isbjerget, der overhovedet bliver anmeldt. Af de anmeldte sager bliver mere end 90 procent så afvist. Det er meget få, der reelt får en økonomisk kompensation. Så vi er ude i en brøkdel, der slipper gennem nåleøjet,« siger Yun Ladegaard om året 2017, hvor blot 279 danskere fik tilkendt erstatning. Hun tilføjer desuden, at sagerne ofte tager flere år at behandle.

Det ser endnu værre ud, når det gælder Arbejdstilsynets forebyggelse. Blot 6,1 procent af de adspurgte i Yun Ladegaards undersøgelse, der havde anmeldt en arbejdsrelateret psykisk sygdom, oplevede, at Arbejdstilsynet kom forbi arbejdspladsen for at undersøge det nærmere.

Derudover er der en række begrænsninger på, hvilke arbejdspladser Arbejdstilsynet må komme ud til, og hvad de må se på.

»Så forebyggelsen virker ikke, og der er nærmest ingen, som får erstatning. Der er vi nede i en minimal procent, men alligevel har vi en lovgivning, der forpligter lægerne til at indrapportere under straffeansvar. Systemet slår simpelthen fejl,« konstaterer Yun Ladegaard.

Fyreseddel tilbage på jobbet

Gennem en lang række interviews, dokumentanalyser og 436 spørgeskemaer tegner Yun Ladegaard og hendes forskerkolleger et nedslående billede af den arbejdende dansker, som nedbrydes psykisk af jobbet.

Blot hver fjerde er efter 2-4 år stadig ansat i det samme job, hvor de blev syge. Af de resterende blev 68 procent fyret. Derudover dokumenterer Ladegaards afhandling, at ledelsen i altovervejende grad havde en negativ betydning for den syge, og at arbejdspladsen ikke ændrede noget ved arbejdsmiljøet efterfølgende.

Der er iøvrigt heller ikke noget, der tyder på, at systemet har fungeret før i tiden, påpeger forskeren. 

»Det skal overvejes hvorvidt arbejdsskadesystemet egner sig til anmeldelser af psykiske arbejdsskader som ikke direkte er relateret til voldsomme hændelser. Enten skal systemet tilpasses eller helt ændres. I denne forbindelse må lovgivning for lægers pligt til at anmelde ved mistanke om, at en sygdom skyldes arbejdet, genovervejes,« siger Yun Ladegaard.

Hun efterlyser i stedet et system, hvor der er mere fokus på forebyggelse i arbejdsmiljøet og konkret hjælp til arbejdspladsen og den syge medarbejder, fremfor de »retssagslignende« sager, man ser i øjeblikket. Her skal psykisk syge danskere nærmest krydsforhøres og redegøre for hændelsesforløb i håbet om en minimal erstatning, som de færreste reelt ender med at få.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Han har ved en tidligere lejlighed udtalt følgende i forbindelse med nedsættelsen af ekspertudvalget om Arbejdsmiljø, der præsenterede sine anbefalinger i går:

»Som beskæftigelsesminister er jeg bekymret over udviklingen. Med de tal, vi ser i dag, kan jeg konstatere, at arbejdsmiljøindsatsen har slået fejl. At indsatsen simpelthen ikke virker efter hensigten.«

LÆS HELE YUN LADEGAARDS PH.D.-AFHANDLING HER

* Peter er et anonymt navn. Peters rigtige identitet er redaktionen bekendt.