Beskæftigelsesreformer vil påvirke hver femte dansker

Af | @GitteRedder

Over en million danske arbejdsløse, førtidspensionister og sygedagpengemodtagere kan i løbet af 2012 få vendt op og ned på deres hverdag. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) vil nemlig have forhandlet en række omfattende reformer på plads næste år. Forsker roser ministeren for at ville reformere, mens Venstre frygter konsekvensen kan være øget ledighed.

Foto: Illustration: Thinkstock

TRAVL SÆSON År 2012 er skudår, og det betyder en ekstra arbejdsdag i kalenderen til alle danskere. Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) får en ekstra arbejdsdag, og den får hun rigeligt brug for, hvis hun skal nå at forhandle og gennemføre de omfattende arbejdsmarkedspolitiske reformer, hun har bebudet. 

»Vi får et utrolig travlt 2012. Det bliver det største reformår på beskæftigelsesområdet i den her regerings tid,« siger Mette Frederiksen.  

En kortlægning foretaget af Ugebrevet A4 viser da også, at hvis beskæftigelsesministerens reformplaner lykkes næste år, kan det komme til at berøre knap 1,3 millioner danskeres privatøkonomi og hverdag.   

Tal fra Danmarks Statistik og Jobindeks fra sidste år viser nemlig, at 1.267.571 personer sidste år i kortere eller længere perioder har modtaget dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, fleksjobydelse eller sygedagpenge. Og dermed får beskæftigelsesministerens bebudede reformer betydning for godt hver femte borger.  

Men Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Ane Halsboe-Larsen fremhæver, at folk ikke behøver frygte brutale indgreb forhandlet bag lukkede døre.   

»Jeg tror, at der fra alle sider er et ønske om, at det her bliver lagt fast hurtigst muligt, så folk ved, hvad de har at gøre godt med. Også for at skabe tryghed omkring folks situation,« siger Ane Halsboe-Larsen.

Er ikke reformromantiker

Ifølge beskæftigelsesministeren skal der tages hul på følgende reformer i 2012:

  • Sygedagpengereform.
  • Dagpengereform.
  • Kontanthjælpsreform. 
  • Reform af den aktive beskæftigelsespolitik.
  • Førtidspensionsreform.
  • Reform af fleksjob-ordningen.

Udover de seks ovenstående reformer bebuder Mette Frederiksen også et udredningsarbejde omkring løntilskud og virksomhedspraktik, ligesom au pair-ordningen skal gås efter i sømmene.

Dertil kommer, at regeringen indleder trepartsforhandlinger efter, at overenskomstforhandlingerne for cirka en halv million lønmodtagere på det private arbejdsmarked afsluttes i foråret.

Endelig fremhæver ministeren, at der vil være stort politisk fokus på bekæmpelse af såvel ungdomsarbejdsløshed som social dumping.

»Jeg er ikke reformromantiker, og jeg sidder ikke her som beskæftigelsesminister og påstår, at vi om et års tid har løst alle problemer på det danske arbejdsmarked og med den aktive beskæftigelsesindsats. Men jeg er både alarmeret og bekymret over, at antallet af danskere på passiv overførselsindkomst er så stort. Jeg har et erklæret mål om at nedbringe antallet af danskere på offentlig forsørgelse og passiv overførselsindkomst og at udvide arbejdsudbuddet,« siger Mette Frederiksen.

Målet er at komme væk fra opbevaring af ledige og aktivering for aktiveringens skyld og hen i mod en politik, der styrker den enkelte ledige ved at give et reelt uddannelsestilbud, lyder det fra ministeren.

»I den periode, hvor man eventuelt er ramt af ledighed, skal man ikke sidde passivt tilbage, der skal man være i aktivitet og vi skal understøtte, at de ledige står med bedre forudsætninger, når de træder ind på arbejdsmarkedet. Hvis ikke arbejdsløshedsperioder skal være helt spildte, skal de bruges aktivt,« siger hun og lægger stor vægt på, at opkvalificering af ledige også er med til at understøtte dansk erhvervsliv. 

Et eksperiment

Tidligere beskæftigelses- og finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), der i dag sidder i Folketingets beskæftigelsesudvalg, mener, at Mette Frederiksen med sin reformiver kaster sig ud i et eksperiment, der risikerer at sende mange borgere ud i usikkerhed og ledighed.

»Jeg synes, at Mette Frederiksen er overivrig med hensyn til at kassere alt, hvad der er blevet lavet på beskæftigelsesområdet. Hun virker utrolig skråsikker på, at hun har løsningen på alle problemer,« siger Claus Hjort Frederiksen og tilføjer:

»Men på beskæftigelsespolitikken kan vi heldigvis måle og veje, så om et år kan vi se om hendes politiske initiativer har haft en virkning.«

Venstrepolitikeren ryster på hovedet over, at den nye minister vil ændre hele aktiveringssystemet.

»Vi ved, at løntilskudsjob på private virksomheder er det, der har bedst effekt for at få folk tilbage på arbejdsmarkedet, og det vil ministeren ændre på. Hun vil ligesom ikke acceptere, at der er nogle gennemprøvede virkemidler i beskæftigelsespolitikken, og derfor er det selvfølgelig et eksperiment hun kaster sig ud i,« siger Claus Hjort Frederiksen.                   

Derfor frygter han også, at Mette Frederiksens opgør med løntilskudsjob kan øge ledigheden.

»Den benhårde læresætning i arbejdsmarkedspolitikken er, at jo længere tid du er væk fra arbejdsmarkedet, jo sværere er det at komme tilbage. Derfor burde al beskæftigelsespolitik pege i retning af, at man hele tiden sørger for, at folk er på en rigtig arbejdsplads,« konstaterer han.

Frem for at hjælpe folk tilbage i et job mener Venstres Claus Hjort Frederiksen, at beskæftigelsesministerens kursændring svigter de ledige og kontanthjælpsmodtagerne.

»Ministeren er meget utilfreds med, at kontanthjælpsmodtagere skal til samtale, og hun er meget optaget af, at man ikke skal forstyrre folk. Hele den beskæftigelsespolitik jeg arbejdede med var et opgør med, at man bare lod mennesker gå uden at gøre noget. Når man har ordninger, hvor folk står til rådighed for arbejdsmarkedet, er det uværdigt bare at lade folk sejle deres egen sø. Noget af det ministeren foreslår, peger i retning af, at folk ikke skal plages med forskellige ting. Men jeg synes altså ikke at man kan parkere folk på ydelser,« siger Claus Hjort Frederiksen.

Smider ud med den store skovl 

Professor på Center for Arbejdsmarkedsforskning på Aalborg Universitet Henning Jørgensen forklarer Venstres afvisning af beskæftigelsesministerens reformer, med at hun i virkeligheden er ved at skrotte ti års borgerlig beskæftigelsespolitik.  

»Mette Frederiksen har et stort reformkatalog, hvori hun også lægger op til et helt paradigmeskifte og en ny måde at tænke arbejdsmarkedspolitik på. Hun vil vende op og ned på den holdning der er til ledige, og på hvordan arbejdsløsheden skal bekæmpes. Ministeren vil tage den store skovl og smide noget ud og sætte noget andet i stedet,« siger Henning Jørgensen.

Han vurderer, at den nye regering er nødt til at se på flere reformer samtidigt, fordi blandt andet dagpengesystem, aktiv beskæftigelsespolitik og kontanthjælpsordningen hænger sammen.

»Der må være sammenhæng i tingene, og derfor skal reformer af dagpengesystem og den aktive beskæftigelsespolitik og meget mere forhandles på samme tid. Det hænger sammen, hvem der skal styre systemerne, og hvem der skal bære de finansielle byrder. Selvom det er besværligt, er vejen frem at tage reformerne samlet,« fastslår han.

Klar til finanslov 2013

Flere af de store reformer omkring blandt andet dagpenge og kontanthjælp skal være klar allerede i august, når finanslovsforslaget for 2013 præsenteres. Dermed er der lagt op til et særdeles hektisk første halvår i Beskæftigelsesministeriet, for ifølge Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører forventes blandt andet dagpengesystem og den aktive beskæftigelsespolitik også at komme på bordet under trepartsforhandlingerne.

»Hvordan fremtidens dagpengesystem indrettes vil nok også være noget, der kommer på bordet i trepartsforhandlingerne. Det vedrører arbejdsmarkedets parter, og derfor vil det være vigtigt at have dem med også,» siger Ane Halsboe-Larsen og understreger, at Socialdemokraterne går ind i forhandlinger om dagpengereform uden nogle ultimative ønsker.

Jobcentrenes og a-kassernes roller i fremtidens beskæftigelsessystem bliver også et centralt element i reformen om den aktive beskæftigelsespolitik. Mette Frederiksen har således slået fast, at arbejdsløse ikke skal jages igennem et samtalecirkus i både jobcenter og a-kasse, og at hun vil gøre alt for at undgå dobbeltarbejde.

Ane Halsboe-Larsen bekræfter, at strukturen vil blive et tema i reformen om aktiv beskæftigelsespolitik.

»Vi skal diskutere hvilken struktur, der understøtter vores arbejdsmarkedspolitik bedst. Når vi sætter os til bordet, har vi ikke et eller andet billede af, at det skal være jobcentrene, som vi kender dem i dag, eller det skal være en tilbagerulning til Arbejdsformidlingen, som det var engang. Vi vil forsøge at finde en optimal løsning, hvor man trækker på det bedste fra alle sider, og hvor vi sikrer, at de ledige ikke bliver kastet rundt,« siger Ane Halsboe-Larsen.      

En minister gør det ikke alene         

Arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fremhæver, at beskæftigelsesministerens høje ambitionsniveau i 2012 kræver, at hun er i god og tæt dialog med både Dansk Arbejdsgiverforening, DI, LO, FTF, AC, kommunerne og A-kasserne, samt sit embedsværk og de øvrige partier på Christiansborg. Ellers kan Mette Frederiksen godt skyde en hvid pil efter sine reformer, lyder det.

»En minister gør det ikke alene. Så store reformer kræver, at der er et politisk flertal og at aktørerne er med på det både under forhandlingerne og efter forliget, for at få reformerne til at virke. Selv en minister er afhængig af, at det politiske og organisatoriske landskab, som hun opererer i, er med på det hun vil. Og det bliver den store og svære opgave for beskæftigelsesministeren, at få alle aktører med på de her reformer,« siger han.

Fordi der er mange interesser på spil, skal hun ifølge Henning Jørgensen få så mange som muligt til at føle ejerskab til de kommende reformer. Og ejerskab kommer ifølge professoren først hvis man har fået indflydelse på, hvad der skal stå på dagsordenen.

Endelig mener Henning Jørgensen, at Mette Frederiksen skal lytte mere til aktører, parter og eksperter end til sit embedsværk.

»I dag er der ikke meget arbejdsmarkedspolitisk tænkning tilbage i Beskæftigelsesministeriet men mere en finanspolitisk tænkning. Derfor skal Mette Frederiksen lytte udadtil i stedet for indadtil, hvis hun skal have de her reformer igennem,« siger han.

I Venstre vil Claus Hjort Frederiksen ikke lægge sig fast på partiets holdning til arbejdsmarkedsreformerne, før han kender dem i detaljer. Men han er på forhånd skeptisk, understreger han.

»De overskrifter ministeren bruger er meget luftige, men hvis de skal følges efter bogstavet, går det den forkerte vej,« siger han.

På et pressemøde sidste uge gjorde beskæftigelsesminister Mette Frederiksen sig da heller ingen illusioner, da hun konstaterede:

»Det bliver svære reformer.«

KAN DU LIDE VORES ARTIKLER?

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få vores nyheder,
direkte i din indbakke.