Bekymrede danskere kan forstærke krisen

Af Annemette Schultz Jørgensen

Danskernes bekymring over finanskrisen har bidt sig fast og vil i sig selv forværre krisen. Mange er bange for at miste jobbet og en del frygter at skulle gå fra hus og hjem, viser A4-undersøgelse. Men selv om halvdelen af danskerne stadig ikke har ændret vaner på grund af krisen, kan deres bekymring gøre krisen til en selvopfyldende profeti, mener eksperter.

ØKONOMI Spekulationerne over finanskrisen begynder at sætte sig spor i danskerne. Selv om de færreste i dag mærker finanskrisen på egen krop, er mange så bekymrede, at det i sig selv vil få krisen til at eskalere.

Det fastslår en række eksperter på baggrund af en undersøgelse af danskernes reaktion på finanskrisen, som Analyse Danmark har gennemført for Ugebrevet A4.

Undersøgelsen viser, at godt hver fjerde – 27 procent – af danskerne er meget eller lidt bekymrede for at miste jobbet. Lidt over halvdelen – 52 procent – er bekymrede for, om de får færre penge til rådighed, og 12 procent nærer en bekymring for at skulle miste deres bolig.

Til gengæld er kun hver femte blevet mere prisbevidst, og knap halvdelen har slet ikke foretaget sig noget som følge af krisen.

»Undersøgelsen viser, at vi kun er i begyndelsen af finanskrisen. For den har endnu ikke rigtig grebet ind i folks liv, og halvdelen har slet ikke ændret adfærd. Men når hver fjerde alligevel er bange for at miste jobbet, og hver ottende er bange for at skulle ud af sit hus, viser det jo, at folk er reelt forskrækkede, og at krisen derfor især er psykologisk lige nu,« siger Eva Steensig.

Hun er sociolog og forbrugsanalytiker i konsulentfirmaet Lighthouse Cph. Her mener man, at finanskriser – som den Danmark oplever lige nu – gennemgår forskellige stadier, og at det, vi ser lige nu, altså kun er det første spæde af flere stadier.

»Så længe folk ikke ændrer voldsom købeadfærd, er følgereaktionerne små. Men når bekymringen har varet et stykke tid, vil den moderate prisbevidsthed, som har ramt hver femte af os, få konsekvenser. Flere virksomheder vil fyre medarbejdere og lukke, og så bliver krisen pludselig reel, og det vil sætte en sneboldeffekt i gang,« siger Eva Steensig og understreger, at bekymringen altså i sig selv er en del af krisen, og på sigt bliver til en selvopfyldende profeti, fordi den gør krisen endnu værre.

Tilbage på sporet

Det er formentlig samme konklusion, der i disse dage får både statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) til at forsøge at berolige danskerne, dæmpe frygten for finanskrisen og få os til at fortsætte julehandlen.

»Regeringen laver såkaldt krisemanagement lige nu, hvor den forsøger at tale tillid ind i danskerne og opmuntre til forbrug. For jo hurtigere danskerne genvinder tilliden til økonomien, jo hurtigere kommer vi igennem krisen,« siger Johannes Andersen, der er samfundsforsker på Aalborg Universitet.

Han bekræfter, at vi lige nu overvejende befinder os i et psykologisk stadie af krisen og det, han kalder ”den venlige fase”, hvilket blandt andet ses ved, at kun hver 10. frygter for deres eget job, men hver tredje frygter for deres familiemedlemmers job. Krisen er altså endnu ikke kommet helt tæt på folks eget liv, men mange frygter, at den vil berøre nogen, de kender. Johannes Andersen mener ligesom Eva Steensig, at vi kun er i begyndelsen af krisen, hvilket han blandt andet ser ved, at flertallet af de adspurgte danskere tror, at krisen vil vare i mindst ét eller endda i flere år.

Ann Lehmann Erichsen er forbruger­økonom i Nordea og kalder ligefrem danskernes reaktion for forstemmende.

»Folk lader sig gribe af panik lige nu uden at have nogen reel fornemmelse af, om det virkelig kommer til at ramme dem. Og de er slet ikke klar over, at deres voldsomme reaktion i sig selv er med til at forværre krisen,« siger Ann Lehmann Erichsen.

Hun hæfter sig især ved de mange, der frygter for deres job og ikke mindst deres bolig. Men hun mener slet ikke, det er realistisk, at mange danskere vil miste arbejde eller hjem, sådan som folk frygter lige nu. I hendes øjne vidner frygten om, at krisen er langt større i danskernes hoveder end i deres pengepung. Og det er den blandt andet, fordi de mangler viden og har svært ved at tolke de signaler, de får.

Ann Lehmann Erichsen opfordrer derfor danskerne til at forbruge, som de plejer, hvis de altså i øvrigt føler, at deres økonomi er lige så god som før, og derudover søge konkret information om finanskrisen, så de ikke lader sig rive med af ubegrundet frygt.

Krise på første klasse

EIRM er et videncenter, der arbejder med risikostyring og risikoledelse, og her forklarer direktør og antropolog Finn Kjær Jensen danskernes udbredte bekymring på følgende måde:

»Vi bliver generelt mere og mere angste og taber troen på, at mennesker kan klare sig. Blandt andet, fordi vi konstant tudes ørerne fulde af små og store kriser, som vi ikke kan gøre noget ved. Foruden finanskrisen er der jo også klimakrisen, fødevarekrisen og alle de daglige usikkerhedselementer som for eksempel salmonella i aftensmaden, pædofili i børnehaven, trafiksikkerheden og alt det andet,« siger Finn Kjær Jensen.

Når det er sagt, tolker han dog danskernes reaktioner på finanskrisen som et udtryk for, at vi faktisk har det rigtig godt og har solide reserver at trække på. I undersøgelsen er flere bekymrede for, at deres pension taber værdi, end at de mister deres job, og derfor mener Finn Kjær Jensen, at netop begrebet ”bekymring” er korrekt, idet det signalerer, at det foregår ”på første klasse”.

Han minder dog alligevel om, at vi skal være solidariske med de danskere – selv om det indtil videre ikke er så mange – som er, og vil blive, stærkt berørt af krisen.