S-profil vil stoppe løndumping: Virksomheder skal på sort liste

Filippinske chauffører i uhumske skurvogne, underbetalte østeuropæiske metroarbejdere og slavelignende forhold i rengøringsbranchen. Alle eksempler på social dumping, der i følge et nyt socialdemokratisk forslag skal stoppes ved at bruge et nyt værktøj - en europæisk "sortliste" over firmaer og bagmænd, der bryder spillereglerne på arbejdsmarkedet.

- Sortlisten skal gøre det umuligt for virksomheder, der har lavet social dumping, at arbejde i andre EU-lande. Vi har mange eksempler på, at bagmændene bare kører videre i et nyt firma, så vi foreslår, at ikke alene firmaet, men også bagmændene kommer på den sorte liste, siger Socialdemokratiets spidskandidat ved EU-parlamentsvalget Jeppe Kofod.

Formålet er blandt andet, at give kommuner og andre offentlige myndigheder mulighed for at gå uden om de sortlistede virksomheder ved udbud.

Vil stoppe vognmandsfinte

Forslaget er en del af det politiske grundlag, som Socialdemokratiet vil arbejde for i EU-parlamentet.

- Ordentlige virksomheder vil selvfølgelig ikke have noget at frygte, men dem, der undergraver løn- og arbejdsforhold i de enkelte lande, risikerer at komme på listen. Vi har masser af eksempler på eksempelvis vognmænd, der åbner skuffeselskaber i et østeuropæisk land og henter chauffører fra lande uden for EU, som så kører i Danmark til nogle meget lave lønninger. De kan stoppes med vores forslag, siger Jeppe Kofod, der har været medlem af Europaparlamentet siden 2014 og før det af Folketinget.

- Et eksempel er metro-byggeriet i København, hvor nogle virksomheder har udført arbejde til 49 kroner i timen og en arbejdsuge på 70-90 timer. Det er direkte i strid med danske overenskomster og er endt i en række sager, som virksomhederne har tabt. De vil komme på den sorte liste, hvis det står til os.

Landene har jo meget forskellige regler. Det, vi regner for social dumping her, er det måske ikke i andre EU-lande. Hvordan vil du sikre, at du ikke rammer nogle forkerte?

- Det, vi forestiller os, er, at de enkelte landes myndigheder – eksempelvis Arbejdstilsynet - indrapporterer virksomhederne til den kommende Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed, som er vedtaget med det formål at håndhæve reglerne for vandrende arbejdstagere bedre. Og det er i det regi, at der skal laves en sortliste.

Hvordan definerer du social dumping i den her forbindelse?

- Det kan være et firma uden overenskomst, hvor dansk fagbevægelse gennem den danske model har forsøgt at få tegnet overenskomst uden held. Vi har danske myndigheder og det fagretlige system, som giver fagbevægelsen muligheder for at blokere virksomheden, men det er klart, at det skal ende i en sag eller en dom, som virksomheden taber, før bagmændene risikerer at komme på den sorte liste.

Men hvad er social dumping i et land, hvor der hverken er lovbestemt mindsteløn eller en stærk fagbevægelse?

- Det må være op til myndighederne i det land at afgøre. Det er et nationalt anliggende, og det hverken kan eller vil vi tage fra dem. Her i Danmark er det, hvis man ikke overholder overenskomsterne og reglerne på for eksempel arbejdsmiljøområdet.

Et dansk byggefirma har – via en underentreprenør – haft underbetalte polakker gående på en byggeplads. Det er tredje gang, firmaet er involveret i sådan en sag. Firmaet har samtidig vundet et stort udbud i Tyskland, hvor 200 danskere og tyskere arbejder. Hvad skal der ske i sådan en sag?

- Hvis det danske firma har gjort sig skyldig i løndumping, så kan det havne på EU-sortlisten. Også selvom det er sket gennem en underentreprenør, for de har et ansvar. De skal selvfølgelig være dømt for det.

Hvordan kommer man af listen igen?

- Der er en karensperiode. Det er klart, at man på et tidspunkt skal kunne komme af listen igen, hvis man har fået orden i tingene. Vi lever jo i et retssamfund, men det må være op til den nye Europæiske Arbejdsmarkedsmyndighed at fastlægge de regler nærmere. Her sidder der både repræsentanter for arbejdsgiverne og fagbevægelsen.

Arbejdsgivere frygter offentlig gabestok

Hos arbejdsgiverne i Dansk Byggeri mener man, at der er tale om en "tom melding" fra Socialdemokraterne og savner en mere udførlig beskrivelse af forslaget:

- Hvilke overtrædelser er der tale om? Hvor mange gange skal reglerne være overtrådt? Det vil jeg gerne have mere klart svar på fra Socialdemokratiet. Jeg frygter, det kan ende med en offentlig gabestok, siger Peter Stenholm, direktør i Dansk Byggeri.

Han mener heller ikke, at en EU-sortliste vil være nødvendig for at gardere sig mod social dumping i forbindelse med offentlige byggeprojekter:

- I det nye udbudsdirektiv er der allerede adgang til, at det offentlige kan udelukke budgivere, hvis de gør sig skyldige i forskellige overtrædelser. Så det virker som et unødvendigt forslag på den led, siger Peter Stenholm.