Man dør ikke af en hjernerystelse - men hvad med bagefter? Overdødeligheden er markant højere, og det samme er risikoen for at ende uden for arbejdsmarkedet i årene efter hjernerystelsen, viser ny forskning. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Ny forskning: Hjernerystelse øger risikoen for at blive arbejdsløs

13. maj, 5:49
Hjernerystelse kan ødelægge dit arbejdsliv. Får du en hjernerystelse, er der markant større risiko for, at du fem år efter enten er ledig, på førtidspension eller død, viser ny stor dansk undersøgelse.

Hvis du slår hovedet og får en hjernerystelse, er der større risiko for, at du fem år senere står uden for arbejdsmarkedet, end hvis du ikke havde fået en hjernerystelse.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Københavns Universitet og Dansk Center for Hjernerystelse står bag.

Syge danskere i fælles opråb: Den læge skal stoppes!

Den nye undersøgelse viser, at danskere, som har haft en hjernerystelse, generelt har halvanden gang så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde fem år efter sammenlignet med kontrolgruppen.

- Det er ikke som sådan overraskende, men forskellen er større end vi forventede, siger Heidi Graff, ph.d.-studerende i Folkesundhedsvidenskab ved Københavns Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Langt de fleste vender tilbage til et ordinært job efter en hjernerystelse, understreger Heidi Graff.

Den lille gruppe, som ikke gør, er formodentlig dem, der har fået langvarige følger, påpeger forskeren. 

Førtidspension, fleksjob og kontanthjælp

Den nye undersøgelse viser også, at risikoen for at være på førtidspension er to en halv gang større, hvis man har været ramt af en hjernerystelse.

Samtidig har danskere, der bliver ramt af en hjernerystelse, også større risiko for at være i fleksjob eller på en midlertidig ydelse som kontanthjælp.

Forskerne har ikke undersøgt hvorfor, men resultatet giver mening ud fra det, man ved om senfølger af hjernerystelse, forklarer en anden forsker bag undersøgelsen, Hana Malá Rytter.

Hun er lektor i Neuropsykologi ved Københavns Universitet og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt leder af Dansk Center for Hjernerystelse.

- Hvis alle dine ressourcer bliver brugt til at kæmpe med vedvarende smerter eller koncentrationsbesvær, har du ikke overskud til også at passe et arbejde. Hvis du har problemer med at tackle angst og depression, som mange med senfølger også rammes af, har du også sværere ved at leve op til de krav, som bliver stillet, og håndtere stressende situationer, for eksempel i arbejdslivet, siger hun.

Hos nogle patienter kan hjernerystelsen starte en nedadgående spiral, når symptomerne ikke går væk igen. Fysiske sygdomme kan blive værre, og patienten kan udvikle følelsesmæssige problemer, blandt andet fordi det er svært at acceptere den nye rolle som kronisk syg.

Overraskende mange dødsfald

Et af de mere overraskende resultater af undersøgelsen er, at patienter med hjernerystelse har større risiko for en tidlig død. Fem år efter hjernerystelsen er risikoen mere end to en halv gange så stor sammenlignet med kontrolgruppen. Overdødeligheden er især stor de første seks måneder, hvor risikoen er seks gange så stor.

- Man kan undre sig over overdødeligheden, netop fordi man jo ikke dør af en hjernerystelse, siger Hana Malá Rytter.

Forskerne kan ikke sige, hvad det skyldes, men peger på flere mulige forklaringer.

For eksempel at fysiske sygdomme forværres, og at de psykiske konsekvenser øger risikoen for selvmord, forklarer Hana Malá Rytter og henviser til en anden undersøgelse, som netop kæder risikoen for selvmord sammen med hjernerystelse.

Endelig er der også den mulighed, at en faktor, som forskerne ikke har justeret for, har spillet ind.

Et kvalificeret bud fra Hana Malá Rytter er, at mennesker som tager mange risici i deres liv, for eksempel har et højt alkoholforbrug eller opfører sig uforsvarligt i trafikken, både har større sandsynlighed for at få hjernerystelse og for en tidlig død.

Om undersøgelsen:

Resultater:

Patienter med hjernerystelse har fem år efter skaden:

1,5 gange så stor risiko for ikke at være i ordinært arbejde.

1,2 gange så stor risiko for at være på en overførselsindkomst på grund af sygdom.

1,4 gange så stor risiko for at have en begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, for eksempel fleksjob.

2,5 gange så stor risiko for at være permanent ude af arbejdsmarkedet, for eksempel på førtidspension.

2,6 gange så stor risiko for at være afgået ved døden. Efter seks måneder er risikoen over 6 gange så stor.

Undersøgelsen er den første registerundersøgelse om patienter med hjernerystelse, hvor man følger et stort antal patienter i flere år.

19.732 danskere mellem 18 og 60 år, som på hospitalet fik diagnosen hjernerystelse, blev fulgt i registret 6 måneder, 12 måneder, 2 år og 5 år efter skaden.

Kontrolgruppen bestod af 18.640 danskere uden hjernerystelse.

Den 5-årige periode, som forskerne har undersøgt, er årene 2003 til og med 2007. Dette for at undgå, at reformer på arbejdsmarkedet har påvirket resultatet (for eksempel indførelsen af ressourceforløb).

Resultaterne er justeret for køn, alder, bopæl, samlivsstatus og allerede bestående sygdom. Kun personer, som ved undersøgelsens start var enten i arbejde eller aktivt arbejdssøgende, er taget med i undersøgelsen. Personer, som havde haft tidligere hjernerystelser, og personer med psykiatriske diagnoser var sorteret fra.

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af Avisen.dk Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser