Thomas Felland, uddannelsespolitisk konsulent i Fagbevægelsens Hovedorganisation:
Manglende planlægning spænder ben for efteruddannelse

Hvorfor har voksen-, efter- og videreuddannelsesaktiviteten (VEU-aktiviteten) været dalende igennem den seneste årrække?

Hvorfor er brugen af VEU så forskellig, som den er på danske arbejdspladser?

Hvilke motivationsfaktorer anser virksomhederne og medarbejderne som de vigtigste? Er der sammenfald mellem dem?

Og hvad skal der konkret til for, at flere voksen-, efter- og videreuddannes?

Det er vi i Fagbevægelsens Hovedorganisation meget optaget af at finde svar på.

For at komme svarene nærmere fik LO i 2017 udarbejdet en kvalitativ 'Analyse af motivation og barrierer for lønmodtagernes deltagelse i VEU (Download pdf)'. Og for at teste virksomhedernes reaktion på de væsentligste motivationsfaktorer blandt lønmodtagerne har FH i en helt ny 'Analyse af virksomheders drivere og motivation for VEU' desuden ønsket at afdække, hvad der konkret skal til for, at danske virksomheder vil øge VEU-deltagelsen for deres medarbejdere.

Undersøgelsen bygger på telefoninterview med ledere og uddannelsesansvarlige i både offentlige og private virksomheder, og konklusionerne er ganske opsigtsvækkende.

Hovedresultaterne viser, at findes der en kultur omkring VEU som en naturlig del af arbejdslivet i virksomheden, som understøttes af ledelsen, så er medarbejderne oftest både motiverede og deltager gerne i aktiviteterne. Der, hvor der ikke er skabt en ramme for VEU, bliver det omvendt langt sværere for medarbejderne at tage initiativ hertil.

Det stemmer helt overens med resultaterne fra en lønmodtagerundersøgelse fra 2017, som viser, at mange lønmodtagere – og navnlig de kortuddannede grupper - motiveres til VEU-deltagelse, hvis ledelsen opstiller præcise forventninger hertil. Det, der står tilbage, er dermed en entydig konklusion om, at det er afgørende at have ledelsens aktive opbakning til efter- og videreuddannelse. Når medarbejderne har kultur for og mod på VEU, så er det fordi ledelsen har det – og omvendt.

Formaliseret planlægning er vejen frem

I den nye undersøgelse er virksomhederne blevet forelagt ideer til en række konkrete initiativer, som de er blevet bedt om at forholde sig til, jf. illustrationen herunder.

Kilde: 'Virksomheders drivere og motivation for VEU', Epinion 2019

Blandt de syv konkrete initiativer, som virksomhederne er blevet bedt om at forholde sig eksplicit til, så udpeger flertallet formaliseret eller forpligtende uddannelsesplanlægning som det initiativ, som vil være mest fordrende for opnåelsen af en proaktiv og velfungerende VEU-kultur. Det kan for eksempel være en forpligtelse til, at virksomhederne planlægger årets efteruddannelse i samråd med deres medarbejdere i forhold til den pågældende overenskomst.

Dette resultat matcher ligeledes resultatet fra lønmodtager-motivationsanalysen. Det skyldes blandt andet, at planlægning af årets uddannelsesaktiviteter i samråd med medarbejderne kan imødegå mange af de barrierer for VEU, som også lønmodtagerne peger på for eksempel vikardækning, sæsonarbejde, budgettering med videre.

Der er omvendt delte holdninger blandt virksomhederne til initiativer som udnævnelse af en efteruddannelses-repræsentant, at synliggøre den aftalte årlige ret til aftalt eller selvvalgt VEU som en saldo på lønsedlen, at øge mulighederne for fjernundervisning eller at gøre VEU-deltagelsen billigere.

Endelig er der mest skepsis mod initiativer med økonomisk incitament som for eksempel lønstigning betinget af gennemførelse af bestemte kompetencegivende uddannelseselementer/niveauer eller statsfinansieret præmieringsordning heraf. Det skyldes ifølge de adspurgte virksomheder, at de grundlæggende mener, at deltagelse i VEU skal ske med udgangspunkt i relevans, værdiskabelse og behov. Og lønmodtagerne er enige.

I FH’s netop gennemførte survey om arbejdsliv svarer 47 procent af lønmodtagerne således, at det vigtigste, hvis man skal deltage i mere efteruddannelse, er, at man umiddelbart kan bruge det, man lærer i sit job. Det vil sige en indstilling mage til arbejdsgivernes opfattelse af, at uddannelse skal have umiddelbar nytteværdi i forhold til arbejdet.

Trepartsaftale om VEU

I efteråret 2017 blev lønmodtagerne, arbejdsgiverne og regeringen enige om en 'Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse'. Aftalen indeholder rigtig mange gode initiativer, som skal styrke motivationen hos endnu flere private og offentlige virksomheder og lønmodtagere for at deltage i VEU.

Det er blandt andet blevet langt billigere for arbejdsgiveren at sende sine medarbejdere på VEU, og alle offentlige VEU-tilbud samles på voksenuddannelse.dk, hvilket gør det lettere at orientere sig i de mange efteruddannelsestilbud og tilmelde medarbejdere det relevante kursus. Blot to eksempler ud af 81 initiativer, der skal gøre det meget mere attraktivt at deltage i efteruddannelse.

Alle parter håber og tror naturligvis, at disse initiativer vil have en positiv effekt på aktiviteten af VEU, men den nye analyse af virksomhedernes drivere og motivation for VEU viser, at politiske aftaler om ændrede regler og økonomi og øvrige rammebetingelser kun udgør en delmængde af svaret på artiklens indledende spørgsmål, herunder hvad der konkret skal til, for at flere voksen-, efter- og videreuddannes.

Hvordan kommer vi videre?

Analysen viser først og fremmest, at arbejdspladsens planlægning af årets uddannelsesaktiviteter i samråd med medarbejderne kan imødegå mange af de kendte benspænd for efteruddannelse, som for eksempel manglende vikardækning, sæsonarbejde, budgettering med videre. Desuden viser analysen, at når medarbejderne har kultur for og mod på efter- og videreuddannelse, så er det, fordi ledelsen har det – og omvendt.

Hvis vi skal sikre en proaktiv og velfungerende VEU-kultur på offentlige og private arbejdspladser, så kræver det, at planlægning af årets uddannelsesaktiviteter i samråd med medarbejderne indgår som en ligeså vigtig og naturlig aktivitet på danske virksomheder som årets ferieplanlægning for medarbejderne.

Dette synspunk er skrevet af en ekstern skribent og er ikke udtryk for A4 Mediers holdning.