Heftig debat mellem EP-kandidater: Hvordan kan EU bekæmpe klimaudfordringerne?

EP_kandidater
Foto: Marius Kongsgaard Christensen og David Perrin
TEMA:EP 19 - 26. maj
26. maj 2019 11.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
"Kære Linea. Hvis du er grøn, og det tror jeg, du oprigtigt er, så er du foreløbigt havnet i det forkerte parti", sådan svarer Niels Fuglsang (S), når Linea Søgaard-Lidell (V) fortæller, at hun vil skærpe klima-målene frem mod 2050 i EU.

Der er Europa-Parlamentsvalg i dag. A4 Medier har bedt to top-kandidater, Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet og Linea Søgaard-Lidell fra Venstre, diskutere de EU-politiske-emner, der vedkommer os alle: Hvordan skaber vi mindre ulighed og mere vækst? Skal de store selskaber betale skat i EU? Og hvordan undgår vi social dumping?

Dagens diskussionspunkt: Hvor meget vedvarende energi skal EU have i 2030?

Linea Søgaard-Lidell, kandidat til EP-valget for Venstre:

Klimaforandringerne er en af de største globale udfordringer i de kommende år. Det er godt, vi er ambitiøse i Danmark, men det er helt absurd at tale om at løse klimaudfordringen nationalt. Danmark står kun for 0,1 pct. af jordens samlede udledning af CO2, så det kan kun løses i internationalt samarbejde. Og her skal vi stå sammen i EU, være ambitiøse og tvinge resten af verden til handling.

Vi skal derfor have en Klima- & Miljøpagt, hvor vi laver et ”klima-tjek” på al EU-lovgivning. Så vi vurderer lovgivningens konsekvenser ikke kun på økonomien, men også på klimaet. Klimahensyn skal ikke længere gemmes væk i et enkelt fagudvalg i Parlamentet, men være en del af det daglige lovgivningsarbejde i alle udvalg.

Vi skal i EU skærpe målene frem mod 2050, så vi kan blive CO2-neutrale hurtigst muligt. Noget af det vigtigste for at nå derhen er, at vi i hele EU skal køre på vedvarende energi i stedet for olie, kul og russisk gas. Vi skal have et reelt indre marked for grøn energi og udbygge infrastrukturen for energi, så dansk vindenergi kan komme ud af stikkontakten også i Tyskland og i Spanien.  

Det er vigtigt ikke kun for klimaet, men også for vores forsyningssikkerhed i EU. Vi skal være selvforsynende af grøn energi, og heldigvis har vi allerede teknologien til det! I dag er over halvdelen af EU’s energibehov af import. Heraf en stor del gas og olie fra Rusland og Mellemøsten. Energipolitik er også sikkerhedspolitik, og jeg vil arbejde for, at vi i EU bliver helt uafhængige af at skulle importere sort energi fra Putin og fra Mellemøsten. Det skal være et fælles EU mål!

Vi skal også sikre, at alle EU-landene rent faktisk lever op til vores klimamål. Det kan vi blandt andet sikre i EU ved at sanktionere mere håndfast og konkret. F.eks. give større bøder til de lande, som ikke lever op til deres mål, eller forpligtelser til skrappere klimamålsætninger, som skal være med til at øge det enkelte lands investeringer i grønne tiltag.

Og så skal vi sige til vores handelspartnere over hele verden, at hvis de vil handle med os, så er de nødt til at lave op til deres klimamål i Paris-aftalen. Her kan vi kun lægge et pres globalt, når vi står sammen i EU, og bruger vores økonomiske muskler.

Jeg er klar til at tage kampen både med fodslæbende EU-lande og verden omkring os!

Niels Fuglsang, kandidat til EP-valget for Socialdemokratiet:

Det er glædeligt, at Venstre er begyndt at tage klimaforandringerne seriøst. Men hvor dybt stikker det? Desværre har Venstre de senere år ført en sort politik, som har skadet klimaet. Vi må håber, at den grønne linje denne gang stikker dybere end farven på Lars Løkkes slips.

Klimaforandringerne er vores generations største udfordring. 2015, 2016, 2017 og 2018 er de fire varmeste år nogensinde mål. Med det nuværende ambitionsniveau kan hverken EU eller Danmark leve op til Parisaftalen om at begrænse den global opvarmning til maksimalt 1,5 grader celsius.

Hvorfor ikke? Fordi der er et flertal af politikere, der stemmer imod at øge ambitionsniveauet. Det flertal har Venstre desværre været en del af i både Danmark og EU. Da jeg arbejdede i Europa-Parlamentet som rådgiver i 2012, blev det diskuteret om EU skulle øge ambitionsniveauet for at reducere drivhusgasserne frem mod 2020. Dengang sagde klimaminister Lars Christian Lilleholt, at man var ”tossegod”, hvis man ville øge reduktionsmålene for CO2.

Sidste år i 2018 stemte Venstre i Europa-Parlamentet imod, at EU skulle hæve målsætningen for hvor energieffektive EU’s selskaber skal være i 2030 til 40% øget energieffektivitet.

Det kan lyde teknisk, og det er det også. Men det er til de her afstemninger, at det bliver afgjort om EU handler på den grønne omstilling eller ej. Og Venstre stiller sig på det forkerte hold igen og igen.

Kære Linea. Hvis du er grøn, og det tror jeg, du oprigtigt er, så er du foreløbigt havnet i det forkerte parti. Men hvis Venstre rent faktisk denne gang lever op til den grønne retorik, så kan du være sikker på én ting: Du har en allieret i Socialdemokratiet. 
 

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].