Formand for BUPL:
Det haster med en forpligtende plan for børnene
DET KAN IKKE være gået manges næse forbi, at normeringerne i de danske daginstitutioner har nået smertegrænsen. Vi mangler det, der svarer til 4.000 pædagoger i forhold til for 10 år siden. Over de næste 10 år forventes over 60.000 flere 0-5-årige. Så det haster med en ambitiøs børneplan.
Det kræver langt flere dygtige pædagoger, for at bunden ikke ryger fuldstændig ud af børneområdet.
Pædagogfaget skal være attraktivt. Derfor bør kommunerne forpligtes til at styrke kvaliteten med bedre arbejdsvilkår og gode attraktive faglige miljøer
Elisa Rimpler, formand BUPL
Heldigvis er det en ambition, som den nye regering og dens støttepartier deler. Aftalen i rød blok forpligter regeringen til en langsigtet investering på børneområdet, der ikke alene skal imødekomme de mange flere børn, men også bygge ovenpå og sikre bedre kvalitet.
En vigtig del af aftalen er lovbundne minimumsnormeringer, der skal være fuldt indfaset i 2025. Gode ambitioner, der dog forudsætter, at kommunerne i den grad forpligtes.
LÆS OGSÅ: Pædagoger presser minister: Vi har brug for handling ikke flere undersøgelser
VI HAR SET ALT FOR mange eksempler på, at når børnetallet stiger – eller når kommunens budget ikke holder – så skærer kommunerne en luns af kvaliteten, blandt andet ved at reducere antallet af pædagoger eller ved at indskrive flere børn i daginstitutionerne, uden at der følger flere ressourcer med.
Så når formanden for Kommunernes Landsforenings børne- og undervisningsudvalg, Thomas Gyldal Petersen, raser imod minimumsnormeringer og beder os have tillid til, at kommunerne vil børnene det bedste, er mit perspektiv farvet af den virkelighed, børn og pædagoger oplever i kommunerne.
Til trods for øremærkede penge fra Christiansborg til børnene, når de aldrig reelt ud til børnene. Den gode vilje er der måske nok, men det har faktuelt ikke skabt hverken mere tid eller flere pædagoger.
Et aktuelt eksempel er Thisted, hvor antallet af børn fra 0-5 år er steget med ca. 90 børn mere end beregnet. Det svarer til en ekstra udgift på ca. 7 mio. kr. i år, som kommunen vil dække ved at fordele de ekstra børn i kommunens daginstitutioner – uden at der samtidig ansættes flere pædagoger. Forklaringen er, at der ikke er andre muligheder, for kommunen skal overholde de økonomiske rammer, som er fastlagt ved en aftale med regeringen.
Lige nu vælter det ind med eksempler fra alle BUPL's lokalafdelinger. Eksempler, der viser, at når børnetallet stiger, og kommunerne mangler penge, så er det børneområdet og normeringerne, der står for skud.
Lovbundne minimumsnormeringer, hvor kommunerne tildeles økonomi til det, der svarer til 1 pædagogisk personale til 3 vuggestuebørn og 1 pædagogisk personale til 6 børnehavebørn, vil betyde, at kommunerne kan holde en hånd under børneområdet.
Det vil betyde, at der vil være en nedre grænse for, hvor mange børn, der kan være pr. pædagog. Det vil hverken være luksus eller flødeskum, men blot en sikring af økonomien til et absolut minimum. En bund, som kommunerne skal forpligtes til at bygge ovenpå.
FOR BØRN ER FORSKELLIGE og har forskellige behov. I områder med mange børn i udsatte positioner, er der f.eks. behov for mere forældresamarbejde, tværprofessionelt samarbejde og intensivt sprogarbejde. Det er og bliver kommunalbestyrelsens ansvar, at der i den enkelte institution er de rette ressourcer til rådighed. Derfor er det også helt hen i vejret, når kommunerne endnu engang gør børnene til et spareobjekt.
Til trods for øremærkede penge fra Christiansborg til børnene, når de aldrig reelt ud til børnene
Elisa Rimpler, formand BUPL
Med de mange flere børn i sigte har kommunerne også et stort ansvar for, at der kan rekrutteres flere pædagoger. Pædagogfaget skal være attraktivt. Derfor bør kommunerne forpligtes til at styrke kvaliteten med bedre arbejdsvilkår og gode attraktive faglige miljøer. Pædagoger næres ved at have de rette betingelser for at lykkes med at gøre en reel forskel for børnene.
Det er NU, vi skal se de første skridt i en ny retning for børneområdet
Elisa Rimpler, formand BUPL
Vi har brug for, at flere pædagoger, der har forladt faget, vil tilbage. Vi har brug for, at det bliver attraktivt at gå fra deltid til fuld tid – og at de lidt ældre pædagoger bliver lidt længere ved hjælp af gode seniorordninger. Og vi har også brug for uddannelsesstillinger, og at flere unge vælger at uddanne sig til pædagog. Det er vejen til at sikre kvaliteten.
LÆS OGSÅ: Pædagoger: Tvungen vuggestue til ghettobørn rammer ved siden af
Minimumsnormeringer er og bliver første skridt på vejen. Her skal kommunerne med på vognen og spille med i stedet for mod. Kommunernes Landsforening skal forpligtes, så de også tager ansvar for, at de grundlæggende rammer, betingelser og arbejdsvilkår er på plads. Det handler om et stop for besparelserne og i stedet sikre investeringer i gode normeringer, et højt uddannelsesniveau, muligheder for efter-videreuddannelse, faglig ledelse tæt på - og tid til at arbejde med udvikling og evaluering af den gode pædagogik.
Kort sagt, er det er NU, vi skal se de første skridt i en ny retning for børneområdet. Ikke mere abespil, hvor regering og kommuner peger fingre ad hinanden - og børnene ender med sorteper. Det er tid til samarbejde og et fælles ansvar for et godt børneliv for ALLE børn. Pædagogerne er klar!