Dagpenge:
Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast

2051
Private forsikringer mod arbejdsløshed er vokset eksplosivt i i kriseårene. Men selvom ledigheden falder, er antallet af forsikringer stabilt. Foto: Thomas Lekfeldt/Scanpix
14. okt. 2015 22.00
Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer mod arbejdsløshed fordoblet i løbet af fire år. Et utrygt dagpengesystem med lav dækningsgrad har fået flere fagforeninger til at tegne lønforsikringer for samtlige medlemmer. Men det kan være en glidebane mod privatisering, mener 3F, som har takket nej.

Samfundets hjul er så småt i gang igen. Ledigheden falder, og der er flere jobåbninger. Men trods den øgede aktivitet er antallet af private forsikringer mod arbejdsløshed fordoblet siden 2011. Det viser en opgørelse fra brancheforeningen Forsikring & Pension.