Morten Skov Christiansen, næstformand i FH:
Arbejdstilsynets tilstand ændrer sig fra alvorlig til kritisk

FWGetImage.ashx
Morten Skov Christiansen. Foto: Pressefoto
19. mar. 2019 14.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Det er tid til at handle og tilføre flere midler til Arbejdstilsynet, mener FH-næstformand.

FADÆSEN OM ARBEJDSTILSYNET minder mig efterhånden om en patient, hvis tilstand dag for dag forværres. Lægerne er enige om, at patienten har behov for behandling, men de kan ikke blive enige om hvilken. Imens lægerne diskuterer, udvikler patients tilstand sig fra alvorlig til kritisk.

Arbejdstilsynets bevillinger er siden 2007 blevet beskåret støt og markant. Målt i faste priser er det årlige budget til tilsyn med arbejdsmiljø reduceret med mere end 190 millioner kroner. Det betyder, at der gennemføres markant færre tilsynsbesøg på de danske virksomheder, og at langt færre brud på arbejdsmiljøloven opdages, sanktioneres og udbedres.

Alene i landbruget, som er det erhverv i Danmark, hvor der sker flest dødsulykker, er antallet af tilsynsbesøg i faldet med 59 pct. de seneste år. I samme periode er antallet af alvorlige ulykker – ikke overraskende – steget.

UDVIKLINGEN BEKYMRER MIG. Men det som bekymrer mig mest er nu alligevel, at politikerne er fuldt bevidste om tingenes tilstand.

Allerede i 2017 konstaterede beskæftigelsesminister, Troels Lund Poulsen, at arbejdsmiljøindsatsen i Danmark havde slået fejl. Kort tid efter nedsatte han et ekspertudvalg, som skulle gentænke arbejdsmiljøindsatsen i Danmark. Troels Lund Poulsen lovede dengang Folketingets beskæftigelsesudvalg, lønmodtagerne og hr. og fru Danmark, at der ville blive rettet op på arbejdsmiljøet. Det skulle igen være sundt og sikkert at gå på arbejde i Danmark.

I DAG SKRIVER VI 2019. Om få dage er det præcis 2 år siden, at beskæftigelsesministeren lovede at rette op på Arbejdsmiljøet. Siden da er ekspertudvalgets anbefalinger blevet fremlagt for beskæftigelsesudvalget, og to finanslove er blevet vedtaget uden, at Arbejdstilsynets budget er blevet øget med så meget som én krone! Det er simpelthen ikke godt nok.

Ifølge beskæftigelsesministeren skyldes handlingslammelsen dog ikke manglende politisk vilje, men et helt bevidst valg: Arbejdstilsynets budgetter skal ikke justeres, før beskæftigelsesudvalget har en klar plan for de kommende års arbejdsmiljøindsats.

Generelt er jeg både tilhænger af langsigtet planlægning, politisk konsensus og af, at man tænker, før man handler. Men det nytter altså ikke, at politikerne ser passivt til, mens arbejdsmiljøet i Danmark står i stampe og Arbejdstilsynet styrtbløder.

HVORFOR IKKE FØRST stoppe blødningen og derefter diskutere en langsigtet og stabil arbejdsmiljøindsats? Hvorfor risikere, at patienten forbløder, imens man diskuterer, om såret heler flottest ved syning eller limning?

Beskæftigelsesudvalget forhandler i disse dage om en ny politisk aftale for arbejdsmiljøet i Danmark. Herunder Arbejdstilsynets økonomi. Og ministeren lover mandag i Politiken  – hårdt – presset – flere ressourcer til Arbejdstilsynet. Hvor mange ekstra ressourcer, han påtænker, vil han dog ikke udtale sig om. Hvis ikke politikerne lander en aftale her i det tidlige forår, står Arbejdstilsynet igen overfor massive nedskæringer. Jeg tør ikke tænke på, hvilke følger det vil få for de danske lønmodtagere.

Så kære politikere, situationen er altså kritisk nu, og det er tid til at handle. Hvis ikke der kommer penge på bordet, så risikerer vi at miste patienten midt i vores iver efter at opfinde den perfekte behandling.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].