Arbejdsmiljø:
Blandet modtagelse af ny aftale: Gode takter, men fare for, at det hele smuldrer

460 millioner kroner til at styrke arbejdsmiljø frem mod 2022. Det er resultatet af et bredt, politisk forlig. Aftalen skal blandt andet sikre, at Arbejdstilsynet får flere ressourcer til at styrke arbejdsmiljøet i nedslidningstruede brancher.

Derudover skal aftalen styrke kontrolindsatsen mod socialdumping i eksempelvis byggebranchen. Og endelig får det psykiske arbejdsmiljø et ansigtsløft i form af en ny bekendtgørelse.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V), kalder aftalen for et "historisk løft". Men det nye forlig får en blandet modtagelse hos fagforbund og arbejdsgiverne. 

Hos 3F mener man, at aftalen rummer flere positive elementer, men bærer også præg af at være for uambitiøs.

- Der mangler for eksempel rådgivning til virksomheder om arbejdsmiljø, indsatser for at mindske nedslidning og reelle forbedringer for samarbejde om arbejdsmiljø for tillidsvalgte, medarbejdere og ledelse på virksomhederne. Aftalen har derfor væsentlige mangler, og 3F har desuden anbefalet et fast, årligt løft til tilsynsopgaverne på 100 millioner kroner, siger leder for arbejdsmiljøområdet i 3F, Ulla Sørensen, i en pressemeddelelse. 

Mona Striib, der er forbundsformand i FOA, ser også aftalen som et skridt i den rigtige retning, men bemærker i samme omgang, at den kun er et frimærke af, hvad der faktisk er brug for.

-  Alle mulige projekter og tiltag ændrer ikke de grundlæggende udfordringer, vi har. Der mangler hænder ude i daginstitutionerne, på skolerne, i ældreplejen, psykiatrien og ude på sygehusene, og hvis det ikke ændres, så bliver det vanskeligt at løfte arbejdsmiljøet markant, selvom denne aftale er et skridt i den rigtige retning. Sparedagsordenen har jo længe skreget til himlen. Og der skal mere end denne aftale til at vende det, siger Mona Striib til A4 Medier.   

Mens Mona Striib pointerer, at så længe, der er mangel på hænder, kan arbejdsmiljøet ikke løftes, vælger arbejdsmiljøchefen i fagforeningen Lederne, Lars Andersen, at forholde sig mere positiv til det nye aftale.

- Ledere og medarbejdere, der både kan og vil skabe et godt arbejdsmiljø, skal ikke lægges i en spændetrøje gennem kontrol og påbud, men skal mødes af vejledning og dialog. Derfor er det rigtig godt, at Arbejdstilsynets indsats og ressourcer i endnu højere grad skal målrettes de arbejdspladser, der har den største risiko for arbejdsmiljøproblemer, hedder det i en pressemeddelelse fra Lederne.

Bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø

Mona Striib og Lars Andersen er dog helt enige om én ting; bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø skal udformes i et sprog, så alle kan forstå den, og så indholdet ikke kan fortolkes på flere måder.

- Det er ikke kun, når folk knækker ryggen, at arbejdsgivere skal kunne stilles til ansvar. Det er også, når medarbejdere knækker psyken. Det er derfor essentielt, at bekendtgørelsen udformes klokkeklart. For det hjælper ikke, at den skrives i forblommede vendinger, der gør, at vi ender i et nyt hav af fortolkningssager. Politikerne skal anstrenge sig, så det ikke kum bliver advokatfirmaer, der kan forstå reglerne, siger Mona Striib til A4 Medier.

- Det er meget vigtigt, at reglerne på arbejdsmiljøområdet både er tilgængelige, forståelige og ikke mindst til at administrere i praksis. Det er de ikke altid i dag. Og jeg tror, at klarere regler kan blive en stor hjælp for både arbejdsmiljøet og ledernes indsats, siger Lars Andersen.

Ubeskyttede arbejdsmiljørepræsentanter

Magisterforeningens formand Camilla Gregersen ser det også som en ”stor landvinding”, at en ny bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø får ryddet ud i de gamle regler.

Men hun udtrykker også bekymring for den nye aftale. Heraf fremgår det nemlig, at arbejdsmiljørepræsentanten får et større ansvar end hidtil, men fortsat kan være ubeskyttet i sit hverv.

- Beskyttelsen af tillidsvalgte er helt afgørende, og jeg synes, det er særligt besynderligt, at der ikke skal være beskyttelse af arbejdsmiljørepræsentanterne på det private ikke-overenskomstdækkede område, når det er lovpligtigt, at der skal være en arbejdsmiljørepræsentant, skriver Camilla Gregersen i en pressemeddelelse og præciserer over for A4 Medier:  

- Arbejdsmiljørepræsentanten bærer et stort ansvar. Vedkommende skal jo referere til ledelsen om, hvordan arbejdsmiljøet egentlig er. Det er ikke altid lige populært. Jeg frygter, at der kan være nogle pointer, som ikke kommer frem, når arbejdsmiljørepræsentanterne ikke er beskyttede.

At arbejdsmiljørepræsentanterne fortsat står ubeskyttede vækker også harme hos hovedorganisationen Akedemikernes formand, Lars Qvistgaard:

- Det er hovedrystende, at man laver en ny politisk arbejdsmiljøaftale uden at sikre en beskyttelse af alle arbejdsmiljørepræsentanter. Hvis arbejdsmiljørepræsentanterne ikke hver og én har en særlig beskyttelse mod afskedigelse, så risikerer vi, det hele smuldrer, og at de øvrige gode takter i aftalen vil spille fallit, siger han. 

Betaling for tilsyn

Dansk Arbejdsgiverforening, DA, er også overvejende tilfredse med aftalen. Men man så gerne, at beløbet på 460 millioner kroner til Arbejdstilsynet over tre år var endnu højere. Og så frygter DA, at betaling for tilsyn kan forårsage en uheldig skævvridning.

- Vi havde gerne set, at der også blev tilført yderligere midler til parternes arbejdsmiljøindsats, sådan som vi foreslog i ekspertudvalget. Derudover er vi meget optagede af, at det nye initiativ om betaling for tilsyn ikke bliver en pengemaskine.

- Gebyrer kan godt føre til en uhensigtsmæssig incitamentsstruktur, og derfor skal vi være varsomme med, hvordan ordningen skrues sammen, siger viceadministrerende direktør i DA, Pernille Knudsen.

'Aftalen om en ny og forbedret arbejdsmiljøindsats og ordnede forhold på arbejdsmarkedet' tager udgangspunkt i de anbefalinger, som regeringens ekspertudvalg for arbejdsmiljø - der blandt andre bestod af arbejdsmarkedets parter - præsenterede i september.

Partierne bag forliget er partierne i VLAK-regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti. Kun Enhedslisten står uden for aftalen.