»Der er ingen tvivl om, at en af farerne ved platformsøkonomien er, at det kan udvikle sig til et ræs mod bunden,« siger formand for Teknisk Landsforbund Lone Engberg Thomsen. Foto: Teknisk Landsforbund.

Platformsøkonomi:

Nye platforme for arbejde presser lønnen ned

1. okt 2018
En række digitale platforme som Upwork og Happy Helper, hvor arbejdstagere kan udbyde deres arbejdskraft, presser efter alt at dømme lønnen nedad. Og gør det mindre attraktivt at tage en uddannelse. Det viser en analyse fra tænketanken Cevea.

 

Platforme, hvor arbejdstagere kan udbyde deres arbejdskraft til enten privatpersoner eller firmaer, vinder indpas på det danske arbejdsmarked. Det drejer sig om både internationale og danske arbejdsplatforme - eksempelvis internationale Upwork og danske Worksome

Uddannelse kommer til at spille en anden rolle på de her platforme, og der kommer ikke til at være det samme afkast af en uddannelse Malte Nyfos Mathiasen, analytiker hos Cevea

Hos Teknisk Landsforbund (TL) er man også blevet mere opmærksom på, at platformsøkonomien vinder frem og de bagsider, der kan følge med.

»Der er ingen tvivl om, at en af farerne ved platformsøkonomien er, at det kan udvikle sig til et ræs mod bunden. En faggruppe som designerne kæmper i forvejen med en høj ledighed, der sætter løn- og arbejdsvilkår under pres,« siger formand for TL Lone Engberg Thomsen og fortsætter:

»Vores freelancebureau Teknik og Design giver en vis sikkerhed for de traditionelle freelancere ved for eksempel sygdom eller manglende betaling fra kunden, men i platformsøkonomien er betingelserne anderledes,« siger Lone Engberg Thomsen.

Teknisk Landsforbund organiserer 30.000 medlemmer inden for teknik, design og byggeri.

Ny mellemmand udfordrer den danske model

Sikringen af gode løn- og arbejdsvilkår fra den danske model er svær at overføre til de nye platforme.

»Det betyder, at der er et nyt led og en ny mellemmand mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det ændrer på nogle grundlæggende ting på det klassiske arbejdsmarked, fordi platformen overtager rollen for den traditionelle arbejdsgiver,« siger Malte Nyfos Mathiasen. 

Frustrationen over denne udfordring er ikke kun noget, som tilhængere af det traditionelle arbejdsmarked mærker. Platformsejerne i Danmark ønsker også mere klarhed for dem.

»Det er en gråzone, og det piner faktisk mine medlemmer. De har været ude for at blive kontaktet af nogle store virksomheder, der gerne vil benytte sig af deres service. Virksomhederne spørger selvfølgelig så, om det er lovligt, og det kan platformsejerne ikke svare på, for der er ikke nogen lovgivning,« siger Claus Skytte.

Stadig skal man være varsom med at blande lovgivning ind i billedet, mener Malte Nyfos Mathiasen. Den danske model er kendetegnet af forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter. Men lovgivning kan dog blive et nødvendigt supplement i fremtiden, mener han.

Hilfr vil være den gode platform

I foråret blev Danmark foregangsland for den første overenskomst indgået mellem en fagforening og en arbejdsplatform. Det var firmaet bag rengøringsplatformen Hilfr, der indgik aftale om overenskomst med fagforbundet 3F.

Ifølge en af grundlæggerne Steffen Wegner Mortensen var der to årsager til at indgå overenskomst.

»For det første er det vigtigt for os at forsøge at gøre det rigtige, så vi kan trække platformsøkonomien i den rigtige retning, hvor folk bliver behandlet bedre.«

»For det andet mener vi, at det er en kilde til en ordentlig forretning. Det handler ikke kun om at få god omtale ved at opføre sig bedre end andre. Der, hvor platformene generelt fejler, er, at de ikke kan tiltrække ordentlig arbejdskraft.«

»Ved at tilbyde en ordentlig løn og ordentlig behandling kan vi tiltrække bedre arbejdskraft, give kunderne bedre rengøring, og så vil de forhåbentlig hellere være kunde hos os på den lange bane,« siger Steffen Wegner Mortensen. 

Han kan genkende billedet af, at andre platforme trækker lønningerne ned. Det gør Hilfr ikke ifølge Steffen Wegner Mortensen. Han mener, at man skal sætte spørgsmålstegn ved, om lønningerne på andre platforme er realistiske og bliver betalt skat af.

»Når man ser, hvor lave lønningerne er, og hvor fraværende skattekontrollen er, så mener jeg, at det er et relevant spørgsmål at stille,« siger han.

Kontakt

Redaktionen
[email protected]

Redaktionschef for A4 Medier

Iver Houmark Andersen
[email protected]
+45 27277661

Jobannoncer

[email protected]
+45 7174 7377

Kommercielt samarbejde

Jesper Berg
[email protected]
+45 93990460

A4 Medier er en del af A4 Medier Aps
CVR-nr. 31470021
Islands Brygge 32D
DK-2300 København S

Ansvarshavende chefredaktør

Nicolai Kampmann
[email protected]


Annoncering

Forretningsbetingelser